Gå til hovedindhold

Håndkirurgi, klinik 1

​I klinikken modtager vi planlagte og akutte patienter, der skal behandles eller kontrolleres efter en skade.

​Om klinikken

Klinikken modtager planlagte og akutte håndpatienter fra egen læge, akutmodtagelserne og andre hospitaler. Der planlægges dagligt både planlagte og akutte operationer. Patienterne kommer efterfølgende til kontrol, sår behandling og bandageskift, primært efter operation, hos sygeplejersker, læger og ergoterapeuter, som led i behandlingen.

I Led- og Knoglekirurgi, Klinik 1, er vi en fast stab af læger, sygeplejersker og sekretærer. Vi har et tæt samarbejde med hospitalets ergoterapeuter samt regionernes kommuner, der sikrer, at du får den bedste efterbehandling.

Led- og Knoglekirurgi, Klinik 1 varetages af områdeledelsen, der består af overlæge Lars Vadstrup og oversygeplejerske Bente Nisted Olsen.

Patientoplysningsskema og samtykkeerklæring

Når du møder op i Led – og Knoglekirurgi, Klinik 1, er det vigtigt, at du husker at have udfyldt og medbragt det tilsendte patientoplysningsskema og samtykkeerklæring. De skal afleveres til lægen ved første konsultation.

Ventetid

Vi tilstræber at undgå ventetid, så du kommer ind til din konsultation på det planlagte tidspunkt. Der kan dog opstå ventetid pga akut opståede problemer. I tilfælde af ventetid vil du blive informeret.

Da der er flere læger i ambulatoriet på samme tid, kommer man ind til lægen efter det fastlagte tidsprogram og ikke i den rækkefølge, man melder sin ankomst i ekspeditionen.


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden