Om sengeafsnittet
I afsnit 825 modtager vi 60 nye patienter hver uge, der er indlagt i gennemsnit 1,4 døgn.
Mange kan gå hjem samme dag som de indlægges. Nogle har brug for et døgn, og andre har brug for mange dage - typisk pga. større revisionskirurgi og langvarig antibiotika behandling.
Vi har en fast stab af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og sekretærer som sammen med anæstesi-, røntgen- og service og logistikafdelingen får patienterne trygt og godt igennem deres indlæggelse.
Afsnittet har 47 sengepladser, og varetages af områdeledelsen bestående af overlæge Thomas Lind og oversygeplejerske Karen Fink.