Om klinikken
Klinikken modtager primært henviste patienter fra egen læge pga smerter eller henvisninger fra akutklinikker til videre opfølgning og udredning.
I klinikken ses patienterne oftest både af læge, fysioterapeut og evt. sygeplejerske.
I Led- og Knoglekirurgi, Klinik 1, er vi en fast stab af læger, sygeplejersker og sekretærer. Vi har et tæt samarbejde med hospitalets fysioterapeuter samt regionernes kommuner, der sikrer, at du får den bedste efterbehandling.
Led- og Knoglekirurgi, Klinik 1 varetages af områdeledelsen, der består af overlæge Anne Kathrine Belling Sørensen og oversygeplejerske Bente Nisted Olsen.
Patientoplysningsskema og samtykkeerklæring
Når du møder op i Led – og Knoglekirurgi, Klinik 1, er det vigtigt, at du husker at have udfyldt og medbragt det tilsendte patientoplysningsskema og samtykkeerklæring. De skal afleveres til lægen ved første konsultation.
Ventetid
Vi tilstræber at undgå ventetid, så du kommer ind til din konsultation på det planlagte tidspunkt. Der kan dog opstå ventetid pga akut opståede problemer. I tilfælde af ventetid vil du blive informeret.
Da der er flere læger i ambulatoriet på samme tid, kommer man ind til lægen efter det fastlagte tidsprogram og ikke i den rækkefølge, man melder sin ankomst i ekspeditionen.