Den kirurgiske tilgang og teknik til behandling af brystkræft har ændret sig betragteligt gennem tiden, og at vide om en patient har spredning til lymfeknuder er kritisk i forhold til valg af både kirurgisk og onkologisk behandling. Når alle lymfeknuder i armhulen fjernes, kan det give gener som nedsat bevægelighed, føleforstyrrelser, smerter og lymfødem - langt flere end ved fjernelse af få lymfeknuder. Det har været normal praksis at fjerne alle lymfeknuder i armhulen hvis kirurgen ikke kunne finde skildvagtslymfeknuden under operationen, men flere studier har nu vist, at man formentligt kan undersøge dette lige så præcist ved kun at fjerne fire lymfeknuder fra armhulen i stedet for alle.
Vi vil ud fra data fra en national brystkræft-database undersøge om fjernelse af fire lymfeknuder i armhulen kan benyttes til at se om der er spredning med same nøjagtighed som skildvagtslymfeknuden kan, når denne ikke kan findes.
Ansvarlige og samarbejdspartnere
- Tove Holst Filtenborg Tvedskov, overlæge, Professor
- Katrine Jensen, afdelingslæge, PhD, Klinisk Lektor
- Sikander Tajik Nielsen, Medicin-studerende
- Christina Kjær, overlæge, brystkirurg, Vejle sygehus