​​I dag behandles brystkræft med spredning til armhulens lymfeknuder ofte med forbehandling med kemoterapi inden operation.
Forbehandling med kemoterapi mindsker tumorbyrden i brystet og i armhulens lymfeknuder, så næsten halvdelen af de patienter, der får forbehandling med kemoterapi, har fuldstændigt kræftsvind fra lymfeknuderne. De patienter kan undgå fjernelse af armhulens lymfeknuder, hvilket ellers er associeret med generende senfølger i armen. 

For at undersøge om lymfeknuderne er kræftfri efter forbehandling med kemoterapi udføres i dag ’Targeteret aksildissektion’ (TAD). Her markeres en lymfeknude, der indeholder kræftspredning, så den kan findes og fjernes operativt sammen med skildvagtsknuden. 

Der anvendes i dag mange forskellige metoder til markering af lymfeknuden ved TAD fx klips, jodkorn og blæk. Den præcise identifikationsrate er ukendt ligesom det er uvist om nogle markeringsmetoder er lettere at genfinde end andre. 

Det undersøges i to nationale kohortestudier i dette projekt.

Hvis lymfeknuderne ikke er fuldstændig kræftfri, men indeholder lav resterende kræftbyrde, er det muligt at visse grupper af patienter kan undgå kirurgisk fjernelse af alle armhulens lymfeknuder, som de ellers får i dag, og i stedet tilbydes mere skånsom behandling af armhulens lymfeknuder. 

Derfor undersøger projektets tredje studie ved hjælp af registerdata om faktorer ved behandlingen og patienterne kan bruges til at forudsige, hvilke patienter der har lav resterende kræftbyrde i lymfeknuderne efter forbehandling med kemoterapi.