For pårørende

​Som pårørende til en person med kroniske smerter er det vigtigt, at du og den smerteramte får en åben og ærlig samtale om de problemer og nye betingelser, der følger med de kroniske smerter.  ​​ ​

​​​​​​​​​​​​​​

Modelfoto: Colourbox.com
Billede af en familie.

Jytte og Jens har været gift i 30 år, og for fem år siden fik Jytte kroniske smerter i ryggen. Siden da har de to ægtefællers forhold ændret sig: Jytte er blevet meget afhængig af Jens, som desuden ofte føler, at han må gætte sig til Jyttes tilstand, humør og behov. 

Jytte lider ofte af hukommelses-, koncentrations- og træthedsproblemer. Ind imellem bliver hun stresset, og hendes aktivitetsniveau, overskud og energi svinger meget. Det giver alt sammen udfordringer for ægteskabet. Jens har bl.a. svært ved at finde ud af, hvad han skal gøre for at lette Jyttes smerter, hvordan og hvornår. 

Han skal også vænne sig til en ny rolle som ægtemand, idet han nu udfører de fleste af de opgaver, som hans hustru tidligere havde ansvaret for, eller som ægteparret delte imellem sig. Det gælder bl.a. havearbejde, indkøb, rengøring og tøjvask. Men til trods for, at han nu laver ekstraopgaver, føler han både dårlig samvittighed og afmagt over ikke at kunne gøre mere for sin hustru. 

Nye roller og dårlig samvittighed

Ovenstående tænkte eksempel viser, hvordan et ægteskab eller et parforhold kan blive påvirket, hvis ens ægtefælle eller partner får kroniske smerter. Situationen udfordrer begge parter, bl.a. fordi rollefordelingen og det indbyrdes forhold kan ændre sig i forhold til tiden før smerterne. 

Som pårørende har du måske et aktivt arbejdsliv, der fylder meget, mens din ægtefælle eventuelt helt eller delvist er uden for arbejdsmarkedet. Det kan alt sammen give en skæv ”balance” mellem jer. Samtidig skal du måske indtage flere forskellige nye roller som fx ”sygeplejerske”, ”advokat”, ”chauffør” og andet som hjælp til din ægtefælle og udføre opgaver, som han eller hun tidligere har ordnet – det kan være alt fra havearbejde til udfyldelse af selvangivelsen.

Paradoksalt betyder det ikke nødvendigvis, at du slipper for skyld- og afmagtsfølelse over ikke at gøre nok. I den forbindelse er det vigtigt at afstemme forventningerne med hinanden. Overvej, hvordan du som pårørende vil deltage aktivt, hjælpe og støtte. Hvor meget magter du at hjælpe med? Hvad kræver det af dig at hjælpe? Er der alternativer?

Både indenfor og udenfor


Som pårørende til en person med kroniske smerter står du på én og samme tid indenfor og udenfor: Indenfor fordi du følelsesmæssigt er involveret og påvirket af den smerteramtes tilstand, og udenfor fordi du samtidig står på sidelinjen som observatør og ikke selv direkte mærker smerterne og de ledsagende belastninger i form af fx stress og træthed. 

Det kan føre til, at du som pårørende føler afmagt over for problemerne. Løsningen vil ofte være, at du og den smerteramte får en åben og ærlig samtale om de problemer og nye betingelser, der følger med de kroniske smerter.  ​



Et vigtigt råd er: Tal åbent og ærligt sammen om, hvordan de nye opgaver og roller påvirker jeres forhold, og hvilke nye betingelser smerterne giver for jeres fælles liv. Er det nødvendigt med den nye rollefordeling, og kunne det være anderledes, hvis I ikke trives med den? Hvilken hjælp ønsker din smerteramte ægtefælle/partner? Hvordan har vedkommende det med at modtage hjælp, og hvad vil han eller hun gerne kunne klare uden din støtte? Giv i det hele taget udtryk for jeres spørgsmål og bekymringer.

Selvom der i det ovenstående er fokuseret på en ægtefælle og partner, kan de samme udfordringer også gøre sig gældende, hvis der er tale om andre nært pårørende, fx søskende, forældre eller børn. 

Pårørende er altid velkomne til at deltage i konsultationerne hos lægen på Tværfagligt Smertecenter, såfremt patienten ønsker og/eller tillader det.


Tre gode råd 

God kommunikation mellem den pårørende og smertepatienten er vigtig og kan opnås, hvis man:

  • Åbenhed er vigtigt i kommunikation. Det drejer sig ikke  nødvendigvis om at fortælle alt, men om at forholde sig  åbent.
  • Lyt til den anden – det forebygger misforståelser.
  • Vær ærlig omkring dine følelser. Giv udtryk for dem. Måden du åbent og ærligt udtrykker følelser på, er vigtig:  Udtryk udelukkende, hvad du føler – forsøg ikke at udtrykke, hvad modparten føler.  Vær konkret.
  • Sæt dine egne grænser: Grænser er personlige og individuelle normer for, hvad man vil være med til og ikke være med til, kan lide og ikke lide osv. Sæt dine grænser personligt. Det er dine grænser, der bestemmer, hvor langt man skal gå. Sæt dine grænser værdigt og ukritisk, uanset hvad de handler om. Undgå at bebrejde, stikke til modparten osv. 

​​​

Hvis du ønsker at vide mere om det at være pårørende, kan du få yderligere oplysninger i smertecentret.



Tilbage til oversigten Pårørende​.





Redaktør