Forskningsenheden i Afdeling for Urinvejssygdomme
Forskningsenheden i Afdeling for Urinvejssygdomme er centrum for afdelingens forskning, som bidrager til den bedst mulige patientbehandling - både nu og i fremtiden.
Det gør vi gennem forskning af høj international kvalitet, som skal udvikle og effektivisere afdelingens eksisterende behandlings- og plejearbejde og udvikle nye behandlinger indenfor området.
Udover forskningen gennemfører afdelingen kvalitetsprojekter, der skal sikre en høj og ensartet kvalitet af de forskellige behandlinger.
Afdelingen forsker bredt indenfor området, men retter sig særligt mod:
- Prostatakræft
- Godartet forstørrelse af prostata
- Hyppig vandladning og urininkontinens
- Rejsningsbesvær
- Mandlig infertilitet
Vi samarbejder med andre afdelinger på hospitalet samt andre hospitaler og universiteter, såvel nationalt som internationalt.
Læse mere om vores aktuelle forskning og enheden på vores hjemmeside.