Gå til hovedindhold

Øget svedtendens, behandling af

Overblik over mulige behandlinger i tilfælde af øget svedtendes.

Svedsugende indlæg

Der findes forskellige svedindlæg til armhuler og fodsåler, som kan købes over nettet.

Perspirex roll-on eller creme

  • Påførres tør hud om aften og vaskes af næste morgen (efter 6-8 timer).
  • Anvendes først 3-7 gange ugentligt, derefter 1-2 gange ugentligt. Forventet effekt efter 2 uger.
  • Ved hudirritation pga. Perspirex kan der påføres et tyndt lag locoid creme efter afvaskning af Perspirex (Locoid er receptpligtig).

Lugtgener

  • Ved lugtgener kan klorhexidin sæbe anvendes fx. Hibiscrub eller Medi-scrub (kan købes i håndkøb).
  • Klorhexidin sæbe kan anvendes 2-3 gange ugentligt. Sæben skal sidde på 1 minut før det afvaskes.
  • Rodalon kan anvendes til fjernelse af lugtgener på tøj. Tøjet skal ligge i blød i rodalon i minimum 24 timer.

Cremebehandling

I kliniske studier er der vist god effekt af Glycopyrrooniumbromid creme, som smøres på det pågældende område (f.eks. armhuler). 

  • Brug cremen 1 gang dgl. i 30 dage og herefter 2 gang om ugen. 
  • Påfør cremen om aftenen inden sengetid. Næste morgenen skal cremen vaskes af. Husk ikke at få cremen i øjne eller andre slimhinder. 

Hvis du har god effekt af cremen, kan der søges enkelttilskud. Det betyder at du kan få tilskud ligesom man kan få på anden receptpligtig medicin.

Tabletbehandling

Behandling med Oxybutynin 5 mg eller Glycopyrrolatbromid 2 mg.

Ved opstart Oxybutynin:

  • Uge 1: en hal tablet dagligt
  • Uge 2-3: en halv tablet morgen og aften
  • Uge 4: 1 tablet morgen og aften

Ved opstart Glykopyrrolatbromid :

  • 1 tablet dagligt de første 2 uger.

Ved manglende effekt øges til:

  • 1 tablet x 2 dagligt de næste 2 uger.

Ved manglende effekt øges til:

  • 1 x 3 tablet dagligt.

Tabletterne kan bruges både som fast medicin eller efter behov. Tabletterne skal tages på tom mave.

Hyppige bivirkninger ved tabletbehandling

  • Muntørhed.
  • Forstoppelse.

For at afhjælpe evt. bivirkninger anbefales rigeligt væskeindtag, god mundhygiejne, brug af tyggegummi og evt. viskøse øjendråber.

Alvorlige bivirkninger ved tabletbehandling

  • Sløret syn.
  • Manglende evne til at komme af med vandet.

Hvis du oplever disse symptomer skal du stoppe behandlingen.

Ekstra

Hvis du vil lytte til vores podcast: ”Hyperhidrose -når man sveder mere end normalt” kan du scanne nedenstående QR kode med din smartphone eller tablet.

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden