Ret til hurtig udredning af din sygdom

Her kan du læse mere om, hvornår du har ret til hurtig udredning af din sygdom og fristen på 30 dage

​​​​​​​​

Hvis din læge henviser dig til udredning på hospitalet, har du ret til hurtig udredning. Det vil sige at få undersøgt, hvad du fejler inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Din udredning kan for eksempel bestå af samtaler, fysiske undersøgelser, observationer, billeddiagnostiske (som røntgen eller scanning) og funktionelle undersøgelser samt undersøgelser af dit blod, væv m.v.

Frist på 30 dage

Fristen på 30 dage bliver beregnet fra den dato, hvor hospitalet har modtaget henvisningen fra din praktiserende læge til den dato, hvor du er udredt og kan informeres om, hvad udredningen viser.

Hvis det ikke er muligt at udrede dig inden for 30 dage, skal sygehuset inden for 30 dage udarbejde en udredningsplan for dit videre forløb. Udredningsplanen skal – i relevant omfang – beskrive de kommende undersøgelser, som sygehuset forventer, at du skal gennemgå

Hvis ikke hospitalet kan udrede dig inden for 30 dage, skal hospitalet inden for 30 dage undersøge om, der er et andet hospital (et såkaldt samarbejdssygehus), som har kapacitet til at udrede dig indenfor 30 dage.

Udvidet frit sygehusvalg

Hvis hverken dit hospital eller et samarbejdssygehus har kapacitet til at udrede dig inden for 30 dage, har du ret til udvidet frit sygehusvalg til udredning. Det betyder, at du kan vælge at blive udredt på et privat sygehus (et såkaldt aftalesygehus).

Hvis din praktiserende læge har brug for, at sygehuset laver en diagnostisk undersøgelse (for selv at kunne undersøge, hvad du fejler), skal hospitalet eller samarbejdssygehuset lave denne undersøgelse inden for 30 dage, ellers får du ret til udvidet frit sygehusvalg. Det vil sige, at du kan vælge at få lavet din diagnostiske undersøgelse på et aftalesygehus.

Læs mere om frit og udvidet frit sygehusvalg her

Klage

Klag til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis du mener, at regionen ikke har overholdt din ret til hurtigt udredning.

Du kan læse mere om emnet i:

  • Sundhedsloven LBK nr. 1188 af 24. september 2016.

Redaktør