Velkommen til Klinik for Led- og Bindevævssygdomme

Information om praktiske forhold i klinikken, samt inspiration til, hvordan man som patient kan forberede sig til samtalen med lægen og/eller sygeplejersken.

I denne patientinformation har vi samlet information om praktiske forhold i klinikken, samt inspiration til, hvordan du kan forberede dig til samtalen med lægen og/eller sygeplejersken.

Praktisk information

Parkering

Der er flere parkeringsmuligheder tæt på klinikken -  også handicappladser. Vær opmærksom på, at nogle af parkeringspladserne er reserveret til max 15 minutters eller max 3 timers parkering. Du har mulighed for at få forlænget din parkeringstilladelse i receptionen. 

Kørsel

Det er lægen på klinikken, der visiterer til kørsel. Kontakt receptionen for yderligere information. Hvis du er visiteret til kørsel,  skal du selv ringe på telefon 38 69 70 20  (hverdage kl. 08.00 – 16.00) og bestille din kørsel. 

Rygning

Gentofte hospital er røgfrit på hele matriklen, både indenfor og udenfor.

Sundhedskort

Husk at medbringe dit sundhedskort.

Afbud

Er du forhindret i at møde op, beder vi dig melde afbud til sekretærerne på telefon 38 67 23 32 da vi så kan tilbyde tiden til en anden patient.

Ventetid

Du kan opleve ventetid. Det kan fx skyldes forsinkede prøvesvar, ekstra undersøgelser eller en patient med akut opståede problemer. 

Behandlingsansvarlig læge

Du får tildelt en behandlingsansvarlig læge, som har ansvaret for dit forløb i klinikken. Vi bestræber os på, at det er den læge eller anden læge fra samme team, som du møder ved hver konsultation.

Praktiserende læge

Din praktiserende læge forsætter med at tage sig af dine helbredsmæssige problemer og receptfornyelse, der ikke har med din gigt- eller bindevævssygdom at gøre. 

Recepter

Du kan anmode om at få fornyet recepter på  din gigtmedicin i minsundhedsplatform.dk. Du kan også ringe til sekretærerne på telefonnummer 38 67 32 23.

Blodprøver

Ved bestilling af blodprøver eller tid til blodprøvetagning er du velkommen til at kontakte sekretærerne på telefonnummer 38 67 32 23.

Min sundhedsplatform

minsundhedsplatform.dk kan du blandt andet læse din journal, se prøvesvar, skrive direkte til klinikken. Log på med NemID.

Danbio

Før hvert lægebesøg bedes du registrere dine oplysninger til Danbio, (hvis du er instrueret i det). Du kan gøre det hjemmefra via www.danbio.dk eller her i klinikken.

Værd at vide om samtalen med lægen/sygeplejersken

Pårørende

Pårørende er velkomne i klinikken. Da coronapandemien har betydet øget krav om afstand og færre kontakter, opfordrer vi til at kun én pårørende deltager i konsultationen. Hvis afstandskravet ikke kan overholdes pga. for mange personer i ventearealet, kan vi være nødsaget til at bede pårørende om at vente udenfor.

Forberedelse er vigtig

Det kan være svært at huske alle de spørgsmål, du har om din sygdom og medicin, når først samtalen er i gang. Lav gerne en liste med dine spørgsmål hjemmefra, som du kan tage med til samtalen.

Samtalen

Du er velkommen til at indlede samtalen med en gennemgang af dine spørgsmål. På den måde kan du sammen med lægen/sygeplejersken få prioriteret, hvordan konsultationstiden bruges bedst.

Stil spørgsmål

Du kan være med til at skabe en god og tydelig samtale, så misforståelser undgås. Vi opfordrer dig derfor til at sige til, hvis der er noget, du ikke forstår undervejs i samtalen.

Er du i tvivl?

Vi ved af erfaring, at det kan være svært at huske alt, hvad der bliver sagt til samtalen. Hvis du er i tvivl om din behandling eller der opstår andre spørgsmål efter samtalen, kan du muligvis selv finde svarene, ved at slå op på www.minsundhedsplatform.dk/eller app’en MinSP, men du er også velkommen til at ringe til klinikken.

Undersøgelser

Når du har fået foretaget en undersøgelse f.eks. røntgen eller blodprøve, bliver den set af lægen. Hvis prøven eller undersøgelsen ikke er behandlingskrævende, får du svar på prøven/undersøgelsen ved næste lægekonsultation 

Behandlingsansvarlig læge:

____________________________________________

Sygeplejerske:

____________________________________________

Åbningstider:

Mandag: 8.00 - 15.30 Tirsda: 8.00 - 15.30 Onsdag: 8.00 - 18.00 Torsdag: 8.00 - 15.30 Fredag: 8.00 - 15.00

Ring til sekretærerne: 38 67 32 23

Mandag: 8.00 - 15.00 Tirsdag: 8.00 - 15.00 Onsdag: 8.00 - 18.00 Torsdag: 8.00 - 15.00 Fredag: 8.00 - 14.00

Ring til sygeplejerskerne: 38 67 32 36

Mandag: 8.45 - 9.45 og 13.00 - 15.00 Tirsdag: 8.45 - 9.45 og 13.00 - 15.00 Onsdag: 8.45 - 9.45 og 13.00 - 15.00 Torsdag: 8.45 - 9.45 og 13.00 - 15.00 Fredag: 8.45 - 9.45 og 13.00 - 14.00

Vi arbejder løbende på at sikre de bedst mulige rammer for dit besøg i klinikken, og har du forslag til forbedringer, er du altid velkommen til at henvende dig.

Redaktør