Uro hos alvorligt syge

Information til pårørende.

Delirium er den faglige betegnelse for uro hos alvorligt syge og dødende mennesker. I daglig tale kaldes ´delirium´ også for ´delir´.

Delirium er en reaktion på forskellige fysiske ændringer i kroppen. Det kan f.eks. skyldes selve sygdommen, en infektion eller den medicin som bruges til at lindre den syges symptomer.

Når din pårørende ændrer adfærd

Som pårørende til en alvorligt syg, er du med til at fastholde kendte og trygge rammer.

Denne opgave kan imidlertid være krævende, og du kan have behov for et pusterum eller for at tale med nogen. Det kan være godt at dele tanker og følelser med professionelle, der kender reaktionerne hos både den syge og pårørende fra lignende situationer.

Hvordan viser uroen sig?

Symptomer på delirium hos alvorligt syge kan være:

  • Forandret eller udsædvanlig opførsel
  • Koncentrationsbesvær
  • Svært ved at huske, hvad der lige er sket.
  • Ekstra følsomhed over for lyde.
  • Fysisk uro/ behov for at bevæge sig meget.
  • Manglende sammenhæng mellem tale og handling.
  • Ser/ hører noget som andre ikke ser/ hører.
  • Manglende initiativ.
  • Angst, vrede, tristhed.
  • Svært ved at tage en beslutning.
  • Kontakten til andre mennesker kan være præget af utryghed eller fjendtlighed.
  • Skiftende uro i løbet af døgnet – ofte værst når det er mørkt.

Delirium kan optræde med et eller flere af ovenstående symptomer, lige som det ofte varierer fra dag til dag.

Hvad kan du som pårørende gøre?

Det har stor betydning, hvis pårørende er rolige i samvær med den syge. Roen har en positiv effekt og kan i høj grad forplante sig til den syge:

  • Vær rolig og undgå at diskutere med den syge.
  • Vil den syge ikke have hjælp, så bør du accepter det. Du kan evt. prøve at spørge igen senere.
  • Sig højt hvad du gør, samtidig med øjenkontakt, f.eks.: ”Nu tænder jeg for musikken”.
  • Undgå løs snak (small-talk).
  • Tal til den syge på en fast, men venlig måde.
  • Undgå at give valgmuligheder. Sig f.eks.: ”Nu henter jeg noget mad til dig” i stedet for, ”Hvad vil du have at spise?”
  • Brug korte direkte sætninger, og gentag gerne
  • Undgå unødvendige indtryk/støj (eksempelvis mange personer på stuen, radio/Tv)
  • Husk hjælpemidler som høreapparat og briller.
  • Hvis du magter det, er det godt at blive hos den syge, også om natten.
  • Fortæl om tid og sted.
  • Svag belysning om natten – ikke mørke.

I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at behandle uroen med medicin. Medicinen kan være med at til at skabe ro i fx tankekaos hos den syge, og kan virke angstdæmpende.

Redaktør