Tuberkulose - forebyggende behandling

Her kan du læse om hvordan du kan forebygge tuberkulose hvis du har været udsat for smitte. Du kan også læse lidt om om tuberkulose og om hvordan sygdommen smitter.

Har jeg tuberkulose?

Din test tyder på, at du er blevet smittet med tuberkulose. Dit røntgenbillede af lungerne er normalt, og der er ikke tegn på, at du har aktiv tuberkulose. 

Du er ikke syg og kan ikke smitte andre, men kan senere i livet udvikle tuberkulose. 

Kan man forebygge tuberkulose?

Når en test tyder på, at en person er smittet, kan behandling med medicin forhindre udvikling af tuberkulose på et senere tidspunkt. Du kan derfor tage en tablet med Isoniazid dagligt i 6 måneder for at forebygge tuberkulose.

Er der bivirkninger?

Medicinen tåles sædvanligvis uden problemer. I nogle tilfælde kan der optræde snurren i fingre eller tæer og nervebetændelse. Tabletterne er tilsat B6-vitamin (Pyridoxin) for at modvirke dette. 

I sjældne tilfælde kan opstå leverbetændelse. Der kan forekomme allergiske reaktioner i form af kløe og udslet.

Vær opmærksom

Ved følgende tegn skal du kontakte os:

  • Ingen appetit
  • Kvalme, opkastninger, mavesmerter
  • Gul i øjnene
  • Feber
  • Psykiske problemer: hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, humørsvingninger

Kan jeg være sikker på at undgå tuberkulose?

Isoniazid beskytter ikke 100 % mod udvikling af aktiv tuberkulose, men nedsætter risikoen betydeligt. 

Efter du er stoppet den forebyggende behandling med Isoniazid kan du blive smittet med tuberkulose igen. Risikoen for at udvikle aktiv tuberkulose vil være mindre end før den forebyggende behandling.

Kort om tuberkulose og smitteforhold

Hvad er tuberkulose?

Tuberkulose skyldes infektion med en bakterie, der hedder Mykobakterium Tuberkulosis. Bakterien slår sig fortrinsvis ned i lungerne, men kan sætte sig i alle organer inklusive knogler og lymfeknuder. Det er kun lungetuberkulose, som er smittefarlig. Bakterien vokser langsomt, og tuberkulose kan være flere år undervejs.

Hvordan smitter tuberkulose?

Tuberkulosebakterierne spredes fra person til person med dråber, der opstår, når en person med tuberkulose hoster eller nyser. 

Tuberkulose er ikke særlig smitsom. De mest udsatte er personer, som er meget sammen med den syge i mange timer om dagen. 

I praksis er det personer inden for samme husstand, klassekammerater eller arbejdskolleger, som sidder i et lille rum sammen mange timer dagligt. 

Børn smitter næsten aldrig videre.

Når man bliver smittet

Nogle få procent udvikler lungetuberkulose kort tid efter, de er blevet smittet.
 
De fleste, som bliver smittet med tuberkulose, kan selv bekæmpe bakterierne. Kroppen bekæmper bakterierne ved at indkapsle dem, men fjerner dem ikke. Bakterierne lægger sig til hvile i kroppen. Det kaldes også latent tuberkuloseinfektion.

Personer med hvilende tuberkulosebakterier i kroppen

  • er ikke syge
  • kan ikke smitte andre
  • kan senere blive syge af tuberkulose

De hvilende bakterier kan senere vågne og give aktiv tuberkulose. Det kan ske mange år efter man er smittet med tuberkulose, og ses især hos personer med svækket immunforsvar.

Hvordan undersøges smitte?

Personer, som er blevet udsat for smitte, får lavet en hudtest i armen  (tuberkulintest) eller taget en blodprøve, afhængig af om de er Calmettevaccineret eller ej. 

Der går 2-3 måneder fra en person bliver smittet til testen kan bruges. Hvis hudtesten eller blodprøven er positiv tages røntgenbillede af lungerne.

Er hudtesten eller blodprøven negativ 3 måneder efter smitteudsættelsen, er personen ikke blevet smittet.

Redaktør