Slidgigt i knæets (artrose)

Overvejelser og behandlingsmuligheder ved slidgigt i knæet.

Du skal til samtale og undersøgelse i Hofte-, Knæ- og Fodkirurgi, klinik 1, fordi du har ondt i knæet.

For at forberede dig bedst muligt til dit besøg, beder vi dig om at læse de medsendte sider igennem og gøre dig nogle tanker om behandlingsmulighederne og om, hvordan dit dårlige knæ påvirker din hverdag.

Behandlingsmuligheder hvis du har slidgigt

Diagnosen slidgigt (artrose) stilles ved, at du får lavet en røntgenundersøgelse og en undersøgelse hos lægen.

Slidgigt kan behandles kirurgisk (operation) og ikke-kirurgisk (træning eller med medicin). Normalt vil man starte med at anbefale en ikke-kirurgisk behandlingsform.

Overvejelser og behandlingsmuligheder ved slidgigt i knæet

Hvilken behandling er den rette for dig?

I skemaet på næste side kan du læse mere om de tre behandlingsmuligheder:

  • Vægttab og træning
  • Smertestillende medicin
  • Operation med kunstigt knæ (knæprotese)

Skemaet forklarer dig om fordele og ulemper ved hver type behandling. Det kan hjælpe dig med at overveje, hvilken behandling der virker mest relevant for dig

Skema over behandlingsmuligheder

Ofte stillede spørgsmål

Vægttab og træningSmertestil-lendeOperation med kunstig knæ
Vil behandlingen hjælpe på smerterne i knæet?

Taber du dig 1 kg, aflaster du knæet med 3-5 kg. Mindre vægt på knæet giver ofte færre smerter. 

Undersøg-elser viser, at træning kan nedsætte smerterne med op til 20%.

Piller som paracemol (hovedpinepiller) og gigtmedicin er effektive.

Nogle har behov for stærkere medicin.

90 ud af 100 patienter oplever, at en operation delvist eller helt hjælper på smerterne. Omkring 10 ud af 100 oplever at en operation ikke hjælper. 

2-3 ud af 100 patienter kan få flere smerter efter opertationen. 

Vil behandlingen hjælpe på mit aktivitets-niveau?

Jo mere aktiv du er, des færre smerter vil du ofte have. 
En fysiotera-peut kan hjælpe dig med at lægge et trænnings-program. Trænningen kan give 10% bedre funktion af knæet.

Når du få smertestillende, har du mulgihed for at være mere aktiv, og det kan hjælpe på smerterne. De fleste oplever, at deres aktivitetsniveau bliver forberedret, men ikke alle synes, at det bliver nemmere at gå ture, op og ned af trapper m.m.
Er der nogen risiko forbundet med behandlingen?

Der er kun fordele ved at tabe sig.

Træningen kan ikke gøre slidgigten værre, men du kan overtræne, hvilket kan give ubehag.
En fysioteapeut kan hjælpe dig med at lægge et trænnings-program.

Der er bivirkninger ved al medicin.
Gigimedicin øger risikoen for mavesår. Tager du gigitmedicin i kortere perioder, er det normalt ufarligt. 

De færreste får bivirkninger ved at tage paracetampl (hovedpine-piller) - også selvom de tager dem hver dag. 

Infektioner omkring protesen sker for 2 ud af 100 patienter. Blodpropper i benene sker for 1 ud af 100 patienter. 

Risikoen for komplikationer forøges, hvis man har en lunge- eller hjertesygdom, ryger eller er overvægtig.

Hvor lang tid vil det tage, før jeg får det bedre efter behandlingen?Det kommer an på, hvor ofte du træner, og hvor slidt dit knæ er.Du vil ofte opleve færre smerter et par dage efter, du er begyndt at tage smerstillende.

Smerterne vil gradvist blive mindre, men det er individuelt, hvor hurtigt det går. De fleste går uden hjælpemidler efter 3 måneder. 

De fleste vil opleve at få det bedre allerede efter 3-6 måneder, men for nogle patienter vil det tage 1 år at komme sig helt.

Har jeg brug mere behandling eller kirugi?Hvis du ikke har fået det bedre, så tal med lægen om andre behandlings-mulgheder. Hvis du ikke har fået det bedre, så tal med lægen om andre behandlings-mulgheder. De færste knæprotester holder 15 år eller længere. 5 ud af 100 patienter skal have protesen udskiftet efter 10 år. 
Hvad er resultatet af behandlingen for patienter med slidgigt?.Ca. halvdelen af de patienter, der taber sig omkring 10% af deres samlede vægt, kan udskyde eller helt undgå operation, fordi de oplever færre smerter.Mange patienter klarer sig rigtig giodt med at tage smertestillende - ofte i kombination med at være aktiv og tabe sig i vægt.

80 ud af 100 patienter er tilfredse med resultatet af det kunstige knæ. Omkring 20 ud af 100 patienter er ikke tilfredse. Det kan skyldes, at du ikke altid vil opleve færre smerter, bedre bevægelighed, eller at knæet ikke kan bøje tilstrækkeligt.

Hvad er den rette behandling for dig?

Flere ting kan spille ind i beslutningen om, hvilken behandling der er den rette for dig. Inden din samtale med lægen er det derfor en god idé, at du tænker over følgende spørgsmål:

  • Gør dine gener, at du bliver nødt til at sige nej til ting, der ellers har høj prioritet i dit liv? For eksempel det at gå eller cykle en tur, være på arbejde eller købe ind?
  • Tænk over, hvor i knæet det gør ondt. Er det for eksempel på indersiden eller ydersiden?
  • I hvilke situationer er dine smerter værst? Er det for eksempel, når du skal gå på trapper, når du sidder i en stol, eller når du ligger ned?
  • Har du perioder, hvor du ikke mærker noget til generne?
  • Er smerterne i knæet tålelige?
  • Er du villig til at bruge tid på et hospital eller være sygemeldt i 2-3 måneder?
  • Er du villig til at risikere de mulige komplikationer ved behandlingen?

Ud fra dine gener og overvejelser om behandling træffer du sammen med lægen en beslutning om, hvilken behandling der er den rette for dig.

Redaktør