Sklerosering af vandbrok, information om

Information om sklerosering af vandbrok (hydrocele) og vigtige forholdsregler.

Hvad er et vandbrok (hydrocele)

Testiklen og til dels bitestiklen ligger i en ”pose” med lidt væske. I nogle tilfælde kommer der en øget mængde væske i posen, og denne tilstand kaldes et vandbrok (hydrocele)Hvad er årsagen til at vandbrok dannesÅrsagen kendes sædvanligvis ikke, men i enkelte tilfælde opstår det som følge af en betændelsestilstand i pungen (f.eks. i bitestiklen) eller som følge af svulster.

Hvorledes sikrer man diagnosen 

Diagnosen sikres ved gennemlysning af pungen med en kraftig lampe. I tvivlstilfælde foretages ultralydskanning.

Hvad er symptomerne

Symptomerne består sædvanligvis i tyngde- og fyldefornemmelse i pungen. 

Hvordan behandles vandbrokket

Du kan få udtømt væsken i pungen. Du vil få et stik med en tynd kanyle i pungen. Lægen vil til sidst sprøjte et lokalirriterende stof (aethoxysklerol) ind i pungen. Dette stof får hulrummet omkring testiklen til at skrumpe (sklerosering).

Der er risiko for gendannelse af vandbrokket.

Gør det ondt

Der kan forekomme smerter og svie i pungen, når lægen sprøjter det lokalirriterende stof ind. 

Er der risiko for komplikationer

Du vil opleve en mindre hævelse (evt. lige så stor som inden behandlingen), fasthed og ømhed nogle dage efter behandlingen. Hævelsen og ømheden aftager langsomt over nogle uger. 

Hvis du oplever udtalt ømhed, hævelse og feber, skal du kontakte Urinvejssygdomme, Klinik 1 eller din egen læge. Hvornår kontrolleres behandlingenDu skal komme til kontrol 3 måneder efter behandlingen. 

Hvis du ved denne kontrol stadig har et vandbrok, vil lægen overveje evt. operation eller fornyet tømning og sklerosering. 

Henvendelse ved komplikationer

Du kan i dagtimerne kontakte Urinvejssygdomme, Klinik 1 på Gentofte Hospital på telefon 38 68 01 40, eller din praktiserende læge. Aften, nat, weekend og helligdage skal du ringe til Akuttelefonen 1813.

Redaktør