Rygmarvsforsnævring (spinalstenose) i lænden

Spinalstenose er en tilstand, hvor der på grund af almindelige aldersbetingede forandringer i rygsøjlen, opstår en forsnævring omkring nerverne.

Hvad er spinalstenose?

Spinalstenose er en tilstand, hvor der på grund af almindelige aldersbetingede forandringer (såkaldt slidgigt) i rygsøjlen, opstår en forsnævring omkring nerverne. Dette kan medføre symptomer fra ryg og ben, især under gang og i stående stilling (se billeder herunder). Forsnævring kan skyldes fortykkelse af knogler, ledkapsler, ledbånd eller mindre udposninger på diskus (båndskive imellem hvirvler). Hvis trykket på nerverne primært skyldes en udposning af en diskus, bliver det betegnet som en diskusprolaps.

Tegning af rygmarvsforsnævring
Tegning af rygmarvsforsnævring

Hvem får spinalstenose?

Både kvinder og mænd kan udvikle spinalstenose. Tilstanden ses oftest efter 50-60 års alderen, og de fleste er over 70 år, når de får sygdommen.

Hvorfor får man spinalstenose?

Årsagen til at nogle får flere aldersforandringer i ryggen kan ofte ikke angives, men arvelige faktorer har en vis betydning. Fysiske belastninger har kun en lille betydning. 

Hvad er symptomerne på spinalstenose?

  • Smerter i ryggen og sædepartiet samtidig med smerter, der breder sig ned i et eller begge ben under gang. Af og til er der kun smerter i benene og ikke i ryggen.
  • Føleforstyrrelser i benene, der forværres under gang eller i stående stilling. Der kan være tale om en prikkende, stikkende eller brændende fornemmelse, eller en fornemmelse af kulde eller varme i området. 
  • Nedsat kraft i én eller flere af dine muskler i benene, der evt. kun optræder eller forværres under gang.
  • Påvirkning af blære og tarm opleves sjældent, men kan gøre det svært at holde på vandladning og tarmluft samt give føleforstyrrelser i skridtet.

Symptomerne vil typisk mindskes, hvis du bøjer dig forover eller sætter dig ned. Nogle har svært ved at ligge fladt på ryggen om natten, og har det bedre ved at ligge krummet sammen på siden.

Hvordan stilles diagnosen?

Som regel vil det være muligt at stille en diagnose ud fra din sygehistorie og en undersøgelse foretaget af lægen. Undersøgelsen har også til formål at udelukke, at du kan have andre sygdomme, som kan give dig lignende symptomer, som f.eks. kredsløbssygdomme. Ofte kan det være svært at skelne mellem spinalstenose og diskusprolaps, og i nogle tilfælde er der tale om begge dele. Et røntgenbillede kan vise, om du har slidgigt. En MR-skanning kan mere præcist afgøre, om der er et tryk på nerverne i din ryg, og præcist hvor i ryggen, trykket sidder.

Hvordan udvikler tilstanden sig?

Ofte vil dine symptomer forværres, eller der vil komme nye til over tid (måneder eller år). Symptomerne kan dog variere i forløbet, og hos nogle personer (op til 40 %) svinder de inden for 1-2 år. Hos en anden stor gruppe er der stort set uændrede eller kun let varierende symptomer i flere år.

Hvilke muligheder for behandling findes der?

Vi kan tilbyde behandling med medicin, træning eller henvisning til operation. Desuden er det vigtigt, at du får grundig information om din tilstand, så du kan lære at leve med dine gener.

Medicin

Smertestillende medicin, som for eksempel Panodil, Ibuprofen og Tramadol, kan til dels afhjælpe de værste smerter, men ikke helbrede spinalstenose. Dog virker den smertestillende medicin ikke så effektivt på smerter i benene ved gang. 

Fysioterapi og træning

Massage, ultralyd eller varme har ingen effekt på smerter i benene. Generel fysisk træning og træning af ryggen kan være vigtig for at vedligeholde muskelstyrken og evnen til at bevæge sig. Træning kan også hjælpe mange med især rygsmerterne, men har sjældent væsentlig effekt på smerterne i benene.  Hvis det skulle ende med operation, vil det være en fordel hvis du generelt, og i forhold til din ryg, er i god fysisk form.  

Kiropraktik, akupunktur og alternativ behandling

Der er ingen dokumentation for, at hverken kiropraktik, akupunktur eller andre former for alternativ behandling hjælper på spinalstenose.

Hvad kan jeg selv gøre?

Vi anbefaler, at du holder dig i gang med almindelige dagligdags aktiviteter og så vidt muligt genoptager dit vanlige arbejde. Undgå at lade dig styre af dine smerter hvis du kan, og prøv på ikke at være bange for at lave bestemte aktiviteter.   

Behandling i Klinik for Rygsygdomme

Afhængigt af dit behov, vil du blive tilbudt at deltage i et 8 ugers forløb i klinikken. Under hele forløbet vil der være fokus på at give dig en grundig information om din tilstand, og hvad du selv kan gøre for at leve bedst muligt med den. 

Programmet er tilrettelagt på baggrund af et tværfagligt samarbejde, og du vil i klinikken møde flere forskellige fagpersoner, når du kommer til kontrolbesøg.

Lægen (reumatologen) har til opgave at stille diagnosen og vurdere om du eventuelt fejler andet, der kan have betydning i forhold til dine gener fra ryggen. En helt præcis diagnose (spinalstenose eller diskusprolaps) er dog ofte ikke nødvendig, med mindre du skal opereres. Det er lægen, der lægger en plan for dit videre behandlingsforløb og sammen med dig tager stilling til, om du skal tale med en rygkirurg. I nogle tilfælde vil lægen konferere din sygehistorie med en rygkirurg inden dette.

Fysioterapeuten vurderer, hvordan du fungerer fysisk, både med din ryg og generelt. Du vil blive instrueret i forskellige øvelser og i generelle principper for træning. Fysioterapeuten kan rådgive dig generelt i forhold til især fysiske aktiviteter i din dagligdag og dit arbejdsliv.

Sygeplejersken vil informere og vejlede dig om smerter og smertestillende medicin. Hun vil kunne rådgive dig om hensigtsmæssig håndtering af sygdom og smerter og om de psykiske og sociale aspekter, der er i forhold til at leve med din tilstand. 

Operation for spinalstenose

I nogle tilfælde vil vi inden for 8 uger vurdere, at du kan have gavn af en operation i ryggen. Er dette tilfældet, vil vi henvise dig til en yderligere vurdering på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Glostrup Hospital.

Hvornår kan operation komme på tale?

  • Hvis dine smerter i benene under gang forværres igennem mere end 6-12 mdr., så du efterhånden ikke kan gå mere end 100-400 m., før du tvinges til at stoppe og bøje forover eller sætte dig.
  • Hvis du føler nedsat kraft i begge ben under gang.
  • Ved svær, eller pludseligt indtrædende fornemmelse af kraftesløshed i fødder, ben eller hofter. Du vil i dette tilfælde tilbydes en akut operation inden for få dage.
  • Ved pludseligt svigtende kontrol over vandladning og afføring. Du vil i dette tilfælde tilbydes en akut operation inden for få dage.

I de to sidstnævnte tilfælde anbefaler vi dig at kontakte Klinik for Rygsygdomme. Uden for klinikken åbningstid, eller hvis du ikke har er klinisk forløb, henviser vi til din egen læge eller vagtlægen.

Hjælper operation?

Mellem 60-80 % af dem der bliver opereret, oplever en bedring med hensyn til smerter ved gang. Færre oplever en bedring af smerterne i ryggen. Få oplever en forværring af især smerterne i ryggen efter operationen.  Nogle bliver opereret igen efter nogle år, hvis de ikke har oplevet en bedring efter den første operation, eller hvis smerterne vender tilbage på et senere tidspunkt.

Er operationen farlig?

Risiko for komplikationer ved operationen er ca. 2-5 %. De hyppigste komplikationer er:

  • Skader på nerverne i ryggen.
  • Blødninger efter operationen.
  • Infektion i ryggen. 

Desuden kan der, som ved alle andre operationer, tilstøde komplikationer såsom lungebetændelse og blodprop. Din risiko for dette er størst, hvis du er ældre eller lider af sygdomme i hjerte eller lunger.

Selve operationen

Kort fortalt er formålet med operationen at gøre mere plads til nerverne i ryggen. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at gøre ryggen stiv imellem 2-4 af hvirvlerne. Dette kaldes en dese. 

Spørgsmål

Er du i tvivl, eller har du uddybende spørgsmål til noget, du har læst i denne pjece, er du altid velkommen til at kontakte personalet i Rygklinikken.

Kontakt

Telefon 38 67 32 23 Man, tirs og tors: klokken 8:00-15:00 Ons: klokken 8:00-18:00 Fre: klokken 08:00-14:00

Inden du afslutter dit forløb i Klinik for Rygsygdomme, er det vigtigt, at du har fået:

□ Mundtlig og skriftlig information om din ryglidelse.

□ Afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende din sygdom og behandling.

□ Information om, hvornår du hurtigt skal kontakte din praktiserende læge eller hospital: - ved svær, eller pludseligt indtrædende fornemmelse af kraftesløshed eller lammelser i fødder, ben eller hofter - ved svigtende kontrol over vandladning eller afføring

□ Information om, hvor du skal henvende dig efter udskrivelse ved spørgsmål om behandlingen af din ryglidelse.

□ Information om håndtering af smerter og brug af smertestillende medicin.

□ Medicinliste og evt. aftrapningsplan.

□ Plan for din videre træning og fysisk aktivitet (fritidsinteresser).

□ Afklaring i forhold til varetagelse af dit arbejde.

□ Afklaring i forhold til livsstilsfaktorers betydning for din ryglidelse (kost, rygning, alkohol og motion)

Redaktør