Rengøring og vedligeholdelse af CPAP-apparat og tilbehør

Retningslinjer og råd til personer, der anvender CPAP-apparat i forbindelse med søvnapnø.

Rengøring og vedligeholdelse

Du har i dag fået udleveret et CPAP-apparat og en maske med tilhørende slange og støv- og pollenfiltre.

For at få den bedst mulige virkning af behandlingen, skal alle dele rengøres og vedligeholdes.

Daglig rengøring

Vask masken dagligt i mildt, lunkent sulfovand.

Skyl derefter masken grundigt og lad den tørre.

Månedlig rengøring og vedligeholdelse

Det blå filter vaskes med mildt lunkent sulfovand.

Skyl derefter filteret godt og lad det tørre. Det grå filter kan vaskes 3 eller 4 gange, og skal derefter udskiftes.

Vask slangen i mildt, lunkent sulfovand.

Skyl derefter slangen grundigt og lad den tørre. Du kan eventuelt hænge den henover en brusestang.

Den sorte hovedrem til masken kan vaskes i sæbevand eller maskinvaskes ved 30 grader.

CPAP-apparatet kan efter behov tørres af med en klud, der er godt opvredet med sulfovand.

Åbent hus

Hvis du mangler materiale til dit apparat (maske, filtre, slanger), kan du få det udleveret uden tidsbestilling mandag og torsdag mellem kl. 13.30 -14.30.

Hvis dit apparat er defekt, skal du ringe og bede om en ny tid.

Redaktør