Monitorering af hjerterytmen (Late Potentials undersøgelse)

Monitorering af hjerterytmen , også kaldet Late Potentials-undersøgelse, kigger på om der er sket forandringer i hjertets funktioner.

Hvad er ”Late Potetials” undersøgelse?

Du er blevet henvist til en undersøgelse som kaldes ”late potentials” og som svarer til at optage et lidt avanceret kardiogram af din hjerterytme. I denne information kan du læse om, hvordan undersøgelsen foregår.

Formål med undersøgelsen

Formål med undersøgelsen er at udelukke eller påvise forandringer i kardiogrammet under optagelsen, som kan hjælpe lægen med bedre udredning af en evt hjertesygdom.

Selve undersøgelsen

Undersøgelsen er smertefri.

Der påsættes elektroder på din ryg, brystkasse, arme og ben. Det er nemmest hvis du på dagen påfører dig en løs trøje på, der kan hives op eller en skjorte (du kan som kvinde godt beholde din bh på under optagelsen). Du vil blive tilbudt et tæppe eller dyne, hvis du fryser. Under selve optagelsen af din hjerterytme ligger du i en seng. Det er vigtigt at du ligger helt stille, ikke taler, hoster eller andet.

Såfremt du er syg eller hoster meget på dagen for undersøgelsen, kan du med fordel ringe og rykke tiden til en anden dag. Din mobiltelefon skal være slukket under hele undersøgelsen, da ekgapparatet der skal optage hjerterytmen er meget følsomt overfor støj.

Optagelsen varer ca 15-30 minutter.

Du skal ikke være fastende til denne undersøgelse.

Svar på undersøgelsen

Resultat vil blive givet til den læge, som har henvist dig. Du kan forvente svar indenfor ca 2 uger.

Redaktør