Kort om undersøgelsen
Du skal have lavet en provokation med Mannitol, for at undersøge om du har astma. Mannitol er et pulver, som ved indånding giver en kortvarig let udtørring af slimhinden i lungerne.
Undersøgelsen varer max. 1 time.
Undersøgelsen foretages ikke, hvis du:
- er i tabletbehandling med steroid (Prednisolon)
- er gravid
- har infektion i næse, hals og lunger (også almindelig forkølelse)
Vigtig forberedelse
En del medicin påvirker resultatet af undersøgelsen, og må ikke indtages i op til 4 døgn før undersøgelsen skal genenmføres. Det er derfor vigtigt, at du læser hele denne information grundigt igennem i god tid, før du skal møde i klinikken.
Undgå rygning
Undgå tobaksrygning de sidste 6 timer før undersøgelsen.
Undgå koffein
Koffein kan give et falsk resultat af undersøgelsen. Samme dag som undersøgelsen skal du derfor undgå mad- og drikkevarer som indeholder koffein som f.eks.: Kaffe, te, Cola og chokolade.
Medicin du skal undgå
En del astmamedicin har langtidseffekt, og påvirker resultatet af undersøgelsen. Derfor skal du undgå følgende medicin i dagene op til undersøgelsen (vær opmærksom på timer/døgn):
4 døgn før undersøgelsen må du ikke tage tablet Montelukast/Singulair®
2 døgn før undersøgelsen må du ikke tage medicin mod høfeber, hvis de indeholder antihistamin (allergitabletter)
24 timer før undersøgelsen må du ikke tage tabletter:
3 døgn før undersøgelsen må du ikke tage inhalationer som f.eks:
- Spiriva
- Seebri
- Eklira
- Incruse
- Braltus
- Ultibro
- Anoro
- Duaklir
- Spiolto
- Trimbow
- Trelegy
- Trixeo
- Enerzair
2 døgn før undersøgelsen må du ikke tage inhallationer f.eks:
- Foradil
- Formo, Formoterol
- Oxis
- Serevent
- Striverdi
- Onbrez
- Bufomix
- Flutiform
- Innovair
- Seretide
- Relvar
- DuoResp
- Symbicort
12 timer før undersøgelsen må du ikke tage inhallationer:
- Aerobec
- Alvesco
- Atrovent
- Berodual, Duovent
- Beclomet, Giona
- Flixotide
- Pulmicort, Spirocort
- Miflonide
8 timer før undersøgelsen må du ikke benytte astmamedicin med korttidseffekt. Du skal f.eks. undgå inhallationer:
- Airomir
- Bricanyl, Terbutalin
- Buventol
- Salamol
- Salbutamol
- Ventoline
Anden medicin
Får du anden medicin for dine luftvejssymptomer, eller mener du ikke, du kan undvære din astmamedicin, så spørg afdelingen, hvordan du skal forholde dig.
Al anden medicin kan du tage, som du plejer. Mannitol optages ikke i kroppen, og der er derfor ikke specielle forholdsregler, hvis du har diabetes.
Fysisk aktivitet
Undgå hård fysisk aktivitet den dag du skal til undersøgelse.
Hvordan foregår provokationen?
Provokationen sker ved, at du inhalerer stoffet Mannitol flere gange efter hinanden. Du skal inhalere omtrent som fra en astma spray. Din lungefunktion følges efter hver inhalation.
Inhalationerne kan medføre hoste og tør hals. Generne forsvinder gradvist umiddelbart efter testens ophør, og kan ofte afhjælpes ved, at man drikker lidt koldt vand.
Hvis målingen viser, at et astmaanfald er på vej, standser vi undersøgelsen, og giver straks astma-medicin. Du vil derfor kun opleve lettere vejrtrækningssymptomer.
Efter undersøgelsen
Du kan fortsætte med din sædvanlige medicin umiddelbart efter provokationen.
Bivirkninger
Du kan få hovedpine, tørhed og irritation i svælget. Du kan også komme til at hoste og få let åndenød, som dog hurtigt vil gå over.