Løs slynge, vejledning i brug af

En løs slynge er en skulderbandage, du kan bruge for at hvile armen ved mindre skader på skulderen.

Du skal ikke bruge slyngen hele tiden, da det er vigtigt, at du også bevæger skulder- og albueled. Du skal derfor kun bruge slyngen, når du er træt i armen og har brug for at hvile den. Du skal ikke nødvendigvis sove med slyngen.

Sådan placerer du slyngen korrekt

På billedet ses en medarbejder med en løs slynge om venstre underarmen.
Bøj albuen 90 grader.

I hver ende af slyngen er der en løkke. Placér den ene løkke om underarmen lige før albuen.
På billedet ses en medarbejder som har ført slungen bag om ryggen over skulderen
Før slyngen bag om rygegen og op over modsatte skulder.
På billedet ses en medarbejder som har placeret den anden løkke korrekt om underarmen.
Placér den anden løkke om underarmen lige efter håndleddet.

Nu er den løse slynge lagt rigtigt på.
På billedet se en medarbejder som har placeret slyngen forkert, med begge ender på forsiden. Billedet er overstreget med et rødt kryds.
Forkert placering:

Slyngen sidder forkert, hvis begge ender af slyngen sidder på forsiden af brystet.

Gode råd:

 

  • Når du tager tøj på, er det en fordel at tage det på den dårlige arm først.
  • Når du tager tøj af, er det en fordel at tage det af den dårlige arm sidst.
  • Når du vasker dig, kan du tage armen ud af slyngen, bøje dig forover og vaske dig under armen.
Redaktør