Latitude, automatisk hjemmemonitorering af ICD via

Information om Automatisk hjemmemonitorering af ICD via Latitude, hvordan appratet sættes op og vigtige forholdsregler.

Hvad er en Latitudeboks?

En Latitudeboks er en elektronisk boks, der overvåger (monitorerer) din ICD og sender vigtige informationer til os. På denne måde kan du blive fulgt af hospitalet hjemmefra. Boksen kaldes derfor også en hjemme-monitoreringsboks.

Billedet viser apparatet latitude
LATITUDE Patient Management System

Opstart af Latitudeboksen

For at få din ICD til at kommunikere med Latitudeboksen skal du opsætte boksen som beskrevet i vejledningen, der følger med boksen.

Når Latitudeboksen er opsat, sker de fremtidige sendinger fuldstændig automatisk.

Sådan fungerer Latitudeboksen

Vi kan følge funktionen af din ICD via Latitudeboksen. Boksen tjekker ICD’en med jævne mellemrum og vil automatisk sende data til os, hvis der har været noget usædvanligt. En bioanalytiker eller en læge gennemser sendingerne.

Hvis alt ser fint ud på sendingerne, tager vi ikke kontakt til dig. Du modtager derfor ikke noget svar på, at vi har modtaget dine sendinger, medmindre vi vurderer, at der skal ændres på programmeringen af din ICD eller laves medicinske ændringer. I så fald vil vi ringe til dig og aftaler en tid til ekstra kontrol i klinikken.

I tilfælde af at boksen ikke kan få kontakt til din ICD, modtager vi en alarm, hvorefter vi kontakter dig telefonisk.

Hjemmemonitoreringsboksen har ingen påvirkning på funktionen af din ICD, og den fungerer udelukkende som en ekstra monitorering.

Udover den automatiske monitorering via boksen, skal du møde til kontrol i klinikken 1 gang årligt.

Rejser

Boksen kan medbringes ved de fleste udlandsrejser, men det er ikke en nødvendighed.

Du kan finde adresser på de hospitaler, der kan kontrollere din ICD, mens du er ude at rejse, her på firmaets hjemmeside: www.bostonscientific.com

Hvis du bliver dårlig

Da hjemmemonitoreringsboksen kun kan aflæse tekniske data fra ICD’en, skal du være opmærksom på, at du fortsat selv skal kontakte læge, Akutklinik via 1813 eller Alarmcentralen på 112, hvis du får det vedvarende dårligt. 

Spørgsmål om hjemmemonitoreringsboksen

Hvis du har spørgsmål omkring din hjemmemonitoreringsboks, kan du kontakte klinikkens bioanalytiker på: Telefon 39 77 34 37.

Redaktør