Kunstig lukkemuskel, udskrivelse efter anlæggelse af (Artificiel sphincter)

Information om forløbet efter indsættelse af artificiel sphincter ved inkontinens, også kaldet ufrivillig vandladning.

Du har fået indsat en artificiel sphincter på grund af inkontinens/ufrivillig vandladning.

En artificiel sphincter er en kunstig lukkemuskel, der er lavet af silikone. Den består af:

  • En manchet, der placeres rundt om urinrøret 
  • En pumpe, der placeres i pungen
  • En ballon, der placeres under bugmuskulaturen i nederste del af maven

Funktion

Den kunstige lukkemuskel virker ved at afklemme urinrøret, ligesom lukkemusklen normalt ville gøre. Når man føler vandladningstrang, trykkes på pumpen, hvorefter manchetten tømmes, urinrøret åbnes og man kan lade vandet på almindelig vis. I løbet af et par minutter løber væsken retur til manchetten, som afklemmer urinrøret igen. 

Hvad kan du forvente efter udskrivelse?

  • Din inkontinens vil være som før indlæggelsen, da den kunstige lukkemuskel vil være inaktiv de første 4 uger efter operationen. Det er for at sårene kan hele. Den kunstige lukkemuskel aktiveres ved en kontrol på hospitalet, når sårene er helet op. 
  • Du vil være øm, måske hævet.
  • Måske bløder det lidt fra sårene. Bløder det, så brug de forbindinger du har fået med hjem.
  • Du kan have smerter, som kræver smertestillende. Se nedenfor.
  • Du skal have antibiotika efter anvisning.

Når du er kommet hjem/dagligdagen

  • Du må vanligvis gå i brusebad dagen efter operationen. Vær opmærksom på, at duppe dig tør omkring sårene. Husk rent håndklæde.
  • Du vil have forbindinger to steder; i lysken og mellemkødet. Begge forbindinger kan fjernes efter udskrivelse, når du skal i bad.
  • Du kan have smerter, som kræver smertestillende. 

Se mere om smerter og smertestillende nedenfor. 

Du behøver ikke indskrænke dine aktiviteter, og du kan efter få dage gå på arbejde, som du plejer. Dog skal du være opmærksom på følgende i de første 4 uger. 

Du må ikke:

  • Forsøge at aktivere manchetten eller trykke på pumpen
  • Gå i karbad eller svømmehal på grund af risikoen for infektion 
  • Cykle, da sadlen støder lige mod manchetten. Ønsker du efterfølgende at cykle, skal du anvende specialsadel. Tal med din læge om det.
  • Løfte tunge ting (skal du holde vejret, er det for tungt)

Smerter

Begynder du at få ondt i pung eller penis, når du går omkring, så forsøg at støtte med et par stramme underbukser.

Hvis du har brug for smertestillende, kan du tage paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil) 1 g, max 4 gange dagligt, samt eventuelt tablet Ibuprofen (Ipren) 400 mg, max 3 gange dagligt.

Seksuallivet

Du bør undgå samleje, indtil sårene er helet. 

Sygemelding

Du kan få et indlæggelsesbevis på sengeafsnittet. Får du brug for en sygemelding, skal du kontakte din egen læge. 

Komplikationer

Du bør reagere, hvis du oplever:

  • Tiltagende hævelse/væskeansamling omkring operationsstedet
  • Tiltagende rødme omkring et/begge sår (de første dage vil der ses let rødme, hvilket er normalt og aftager)
  • Pus fra et/begge sår
  • Kraftige smerter
  • Kraftig blødning
  • Feber
  • Stop i vandladningen

De første 24 timer efter du er blevet udskrevet, kan du kan du kontakte Urinvejssygdomme, Sengeafsnit 1 på Gentofte Hospital på telefon 38 67 28 42.

Herefter kan du på hverdage mellem klokken 08.00 – 15.00 kontakte Urinvejssygdomme, Klinik 1 på Gentofte Hospital på telefon 38 68 01 40.

Da vi modtager patienter fra hele landet, vil det i aften, nat, weekend og helligdage være forskelligt, hvor du skal henvende dig. Henvend dig til nærmeste læge. 

Medbring denne pjece ved en eventuelt indlæggelse.

Er du blevet indlagt på et andet hospital?

Hvis du er blevet indlagt på et andet hospital pga. vandladningsstop, vil en artificiel sphincter måske være nyt for personalet.
Derfor:

Vis dem endelig denne pjece, især dette afsnit 

  • Den modtagende læge/sygeplejerske bør kontakte vagthavende læge på Urinvejssygdomme, Klinik 1, Gentofte Hospital. Ved manglende kontakt, da kontakt vagthavende læge på Afdeling for Urinvejssygdomme, Herlev Hospital.
  • Har du behov for at få anlagt kateter, foretrækkes anlæggelse af et topkateter og ikke et almindeligt kateter. Et topkateter, der er et kateter, der er lagt ind til blæren via et snit i maveskindet, foretrækkes, for ikke at skade slimhinden omkring manchetten.
  • Har det behandlende hospital ikke mulighed for at anlægge topkateter, må der kun anlægges silikone kateter str. 12 (der må ikke anvendes kateter med Tiemann spids) og kun efter, at manchetten er tømt helt (dette gøres ved 2 tryk på styreenheden i pungen). Der bør kun anlægges almindeligt kateter efter aftale med vagthavende læge på Afdeling for Urinvejssygdomme, Gentofte Hospital/Herlev Hospital og det bør anlægges af en urolog/læge. 
Redaktør