Kort om kroniske smerter

Kroniske smerter adskiller sig fra akut smerte. Akut smerte sender et signal til hjernen om, at der er fare på færde, og at vi skal gøre noget, fx flytte hånden væk fra den varme kogeplade. Akut smerte har dermed en funktion, kan hyppigt behandles og forsvinder igen, når skaden eller sygdommen er behandlet.

En kronisk smerte har ikke på samme måde en funktion. Smerten fortsætter, selvom der ikke er en skade, der kan mindskes. Kroniske smerter kan i nogle tilfælde lindres, men de vil altid være der.

Hvis en smerte har varet mere end 3-6 måneder, betegnes smerten som en kronisk eller vedvarende smerte. Cirka hver 5. dansker lider af kroniske smerter. Hos omkring 60 procent af mennesker med kroniske smerter stammer smerterne fra muskel-, skelet- og ledsygdomme, mens hovedpine og migræne udgør cirka 10 procent af de kroniske smertetilstande. Kvinder rammes hyppigere end mænd.

Typer af kroniske smerter

3 grupper af kroniske smerter

Kroniske smertetilstande kan opdeles i tre hovedtyper:

• Smerter i muskler, led eller organer (nociceptive smerter): Kroniske smerter i muskler, led eller organer kan opstå i forbindelse med en sygdom eller en skade.
• Nervesmerter (neuropatiske smerter): Kroniske smerter fra nervesystemet kan skyldes, at en nerve er blevet trykket eller skåret over, så nerve- og smertebanerne har taget skade.
• Sensibilisering (nociplastiske smerter): Sensibilisering er en nyere forståelse af, at kroppen kan signalere smerte, selvom der ikke er en konkret, påviselig skade.

Når du er i behandling hos os, vil du opleve, at vi spørger meget til, hvordan smerten føles. Din beskrivelse af smerten hjælper os med at afklare, hvilken smertetype du har. Man kan sagtens have en kronisk smertetilstand, som er en kombination af de tre typer.

Smerter i muskler, led og organer

Der kan være mange årsager til kroniske smerter i muskler, led eller organer. De mest typiske årsager er:

• Ledde- og slidgigt, fibromyalgi og andre gigtsygdomme.
• Infektioner.
• Diabetes.
• Stofskiftesygdom.
• D-vitaminmangel.
• Skæv ryg eller skæv gang på grund af gigt eller hjerneblødning.
• Sygdomme i de indre organer som hjerte, galdeveje eller urinveje.
• Diskusprolaps eller slidgigt i nakke eller lænd, som giver et tryk på eller irritation af nerverne til musklerne.
• Muskelsmerter i forbindelse med sportsaktiviteter, hvor muskelhinden er blevet så stram, at trykket i musklen stiger, så der ikke kommer nok blod til musklen.
• Ulykker eller sportsskader.

I mange tilfælde opstår smerterne dog, uden at det skyldes nogen af de nævnte årsager. Rigtig mange har fx kroniske smerter fra nakken og skuldrene, musklerne i balderne eller underarmene, uden at man kender årsagen.

Nervesmerter

De mest almindelige årsager til smerter fra nervesystemet er:

• En operation, fx en amputation (”fantomsmerter”).
• Diabetes.
• Helvedesild.
• Kræft.
• Fibromyalgi.
• Diskusprolaps.
• Sklerose.
• Rygmarvsskader.
• Blodprop i hjernen.

Nervesmerter kan sidde mange steder i kroppen. Smerterne kan vise sig lige efter, at der er sket en skade på nervesystemet, eller dukke op flere måneder efter, at skaden er sket. Derfor er det ofte svært at finde den præcise årsag til nervesmerterne.

Sensibilisering

Sensibilisering betyder, at følsomheden i ens nervesystem er øget. Denne type smerter opstår i modsætning til de andre smertetyper, selvom der ikke er en konkret, påviselig skade, eller selv om skaden er overstået.

Ved sensibilisering er der sket en slags omkodning af centralnervesystemet i rygmarven og hjernen. Hvis kroppen i en periode har oplevet vedvarende og intense smertesignaler, fx som følge af en skade eller sygdom, kan centralnervesystemet med tiden miste evnen til at reagere normalt. Der sker simpelthen en forandring i måden, hjernen registrerer signaler på. Det kan medføre, at hjernen opfatter smertesignaler, selv om der ikke er nogen ny skade, og selv om en skade er overstået. Det kan også betyde, at man bliver mere følsom over for smerter og måske endda overfor almindelig berøring. Smerten kan brede sig til andre steder i kroppen end der, hvor man oprindeligt havde en skade. Ved fibromyalgi og piskesmæld ses ofte en sådan sensibilisering.

Få mere viden

Du kan få mere viden om kroniske smerter i de øvrige pjecer fra Tværfagligt Smertecenter. Du kan også søge information her:

• Smerteinfo: På www.smerteinfo.dk formidler sundhedsfaglige eksperter viden og gode råd til kroniske smertepatienter og deres pårørende.
• Patienthåndbogen: På www.patienthåndbogen.dk kan du finde viden om sygdom og sundhed. Søg på ’kroniske smerter’.
• Smertelinjen: På telefon 60 13 01 01 kan du få vejledning fra forskellige fagpersoner. Læs eventuelt mere på www.smertelinjen.dk.
• Find også information på relevante patientforeningers hjemmesider.

På www.gentoftehospital.dk/patientguiden kan du og dine pårørende få viden om dine rettigheder og få gode råd og redskaber, der hjælper dig i dit forløb.