Hjertets kranspulsårer, undersøgelse og behandling af

Information om KAG-undersøgelse og ballonudvidelse.

Om undersøgelsen

Vi vil med denne patientinformation forberede dig på undersøgelse og behandling af hjertets kranspulsårer (KAG).

Patientinformationen beskriver først en KAG-undersøgelse og derefter en ballonudvidelse. Vi har samlet informationerne i én patientinformation, da KAG-undersøgelsen og en eventuel ballonudvidelse, med din tilladelse, ofte kan klares ved samme indgreb. 

Vigtige forholdsregler

Hvis du er allergisk over for jod eller kontraststof, er det vigtigt, at du starter behandling med medicinen Prednisolon aftenen før undersøgelsen. Medicinen forhindrer en allergisk reaktion. Kontakt afdelingen for at få nærmere information og for at få medicinen udleveret.

Vigtigt om medicin

Du skal holde pause med følgende medicin i to døgn før undersøgelsen:

  • Sukkersygemedicin, som indeholder Metformin, hvis du har, eller har mistanke om at du har nedsat nyrefunktion.
  • Marevan og Marcoumar.

Du skal ikke holde pause med Hjertemagnyl, Pradaxa, Eliquis, Lixiana og Xarelto samt  Clopidogrel, Efient og Brillique.

Hvis du har fået en mekanisk kunstig hjerteklap gælder særlige forholdsregler. Spørg den læge, som kontrollerer din AK-behandling eller personalet i afdelingen, hvis du er i tvivl. 

Ordforklaringer

KAG-undersøgelse:

KAG er en forkortelse for koronararteriografi, som er en indvendig røntgenkontrastundersøgelse af hjertets kranspulsårer.

PCI-behandling:

Ballonudvidelse af forsnævring på kranspulsåre. Ofte indsættes en stent.

Stent:

Et lille rørformet metalnet, som medvirker til at holde den udvidede kranspulsåre åben.

Formål med KAG-undersøgelsen

Undersøgelsen skal vise, om dine kranspulsårer er forsnævrede eller tillukkede på en måde, som kræver behandling.

Resultatet af undersøgelsen afgør, hvilken behandling du tilbydes: 

  • Medicinsk behandling
  • Ballonudvidelse 
  • Hjerteoperation på Rigshospitalet (Bypass)

Hvis KAG-undersøgelsen viser, at du har brug for en ballonudvidelse, kan den oftest laves i forlængelse af undersøgelsen. 

Ventetid

Selvom vi prøver at undgå det, kan du opleve ventetid i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det er derfor en god idé at have læsestof eller anden underholdning med. Du skal regne med at være her hele dagen.

Forberedelse til undersøgelsen

  • Du skal have taget blodprøver og ekg senest dagen før undersøgelsen. Vi sender dig et separat brev vedrørende dette.
  • Du kan spise og drikke, som du plejer.
  • Medbring din sædvanlige medicin til 2 dage 
  • Medbring sko, der er nemme at få af og på. 
  • Hvis du er, eller kan være, gravid skal du give personalet besked, da der i så fald skal tages særlige hensyn.
  • Du skal have fjernet neglelak på hænderne inden undersøgelsen. 

På afdelingen bliver du modtaget af en sygeplejerske, der forklarer om undersøgelsen og besvarer dine spørgsmål. Du taler med en læge, som også beder dig om at give dit samtykke til undersøgelse og behandling. Det er meget vigtigt, at du føler dig godt informeret, inden du giver dit samtykke.

Du får lagt et tyndt plastikrør i en blodåre på håndryggen. Det kan bruges til at give medicin eller væske igennem.

Hvis du har behov for det, kan du tale med personalet om at få smertestillende eller beroligende medicin før og under selve undersøgelsen. 

Sådan foregår KAG-undersøgelsen

Undersøgelsen foregår i Hjerteafdelingens operationsafsnit og varer ½ -1 time. Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse og er smertefri for de fleste. Når lokalbedøvelsen sprøjtes ind, mærker du et stik, og det kan spænde og svie kortvarigt. Lægen fører et kort, tyndt plastikrør ind i pulsåren oftest via håndleddet eller alternativt via lysken. Gennem åren føres undersøgelseskateteret op til hjertet. Det kan du ikke mærke. Du får sprøjtet kontrastvæske ind, og kranspulsårerne kan derefter ses på en skærm via et røntgenapparat, som er placeret over din brystkasse. 

Apparatet drejer undervejs og tager billeder fra flere vinkler. Herefter beslutter lægerne, hvilken behandling du bliver tilbudt.

Hvis lægen vurderer, at du skal have en ballonudvidelse, og du har givet din tilladelse, fortsætter behandlingen som oftest.

Undersøgelsen afsluttes, hvis lægen vurderer, at det er bedre at indlægge dig til ballonudvidelse senere, eller hvis du skal tilbydes operation eller medicinsk behandling. 

Når undersøgelsen er slut, fjernes det korte rør i håndleddet eller lysken. Hullet i lysken lukkes med en særlig slags prop. Hullet i håndleddet lukkes med et kompressionsarmbånd. Hvis lægen skønner, at du er klar til at stå op, beder personalet dig om at gå over til din seng eller stol.

Inden du bliver fulgt tilbage til sengeafsnittet, taler du med lægen om resultatet. Medmindre du beder om det, taler du ikke mere med en læge inden udskrivelsen.

Sådan foregår ballonudvidelsen

Hvis lægen vurderer, at du har brug for en ballonudvidelse, og du har givet din tilladelse, tilbydes du i de fleste tilfælde ballonudvidelsen i forlængelse af KAG-undersøgelsen. Ballonudvidelsen varer yderligere ½-1 time.

Et ballonkateter føres hen til forsnævringen af kranspulsåren. Derefter fyldes ballonen op med saltvand. 

I de sekunder/minutter, ballonen er fyldt, kan du få smerter i brystet eller føle ubehag. I så fald er det vigtigt, at du siger det til personalet. Ballonen tømmes og trækkes ud af kranspulsåren igen. Resultatet kontrolleres med kontrastvæske. Eventuelt gentages behandlingen. Lægen vurderer, om du har behov for at få anlagt en stent for at holde karvæggen åben.

Efter KAG og en eventuel ballonudvidelse

Når du er tilbage på sengeafsnittet, ser en sygeplejerske straks til dig, og du får besked om, hvordan du bedst tager hensyn til indstiksstedet.

Hvis du har fået lavet undersøgelsen via håndleddet, får du et kompressionsbånd på i nogle timer.

Hvis du selv gik hen til din seng eller stol efter undersøgelsen, kan du efter aftale med sygeplejersken gå roligt rundt i afdelingen.

Hvis du får ondt ved stedet, hvor du er blevet stukket eller mærker, at det bløder, skal du straks sætte dig i din seng eller stol og tilkalde personalet.

Fik du ikke lov til at stå op umiddelbart efter undersøgelsen, skal du ligge roligt i sengen i de første to timer og undgå at løfte hovedet eller benet, hvis du er blevet stukket i lysken.

Når du skal ud af sengen første gang, er det vigtigt, at personalet hjælper dig, så der er nogen, hvis du bliver svimmel. Får du trykken i brystet, kvalme, åndenød eller andre symptomer, skal du straks tilkalde personalet.

I de første timer efter en eventuel ballonudvidelsen skal din hjerterytme overvåges. Du får sat en bærbar sender (telemetri) på brystkassen. Den viser din hjerterytme. 

I enkelte tilfælde er det nødvendigt at give blodfortyndende medicin i et drop i timerne efter ballonudvidelsen. I så fald bliver du instrueret i særlige hensyn.

Udskrivelse efter KAG og ballonudvidelse

Afhængig af undersøgelsens forløb og resultat bliver du tidligst udskrevet samme eftermiddag/tidlig aften eller dagen efter behandlingen. Inden udskrivelsen får du en afsluttende samtale med sygeplejersken, der gennemgår resultatet og den videre behandling sammen med dig.

Du skal følges hjem af en voksen person i bil eller taxa. Du må ikke selv køre bil eller køre med offentlige transportmidler denne dag.

Du er velkommen til at have en pårørende med til samtalen. Din pårørende kan hjælpe med at få stillet alle de spørgsmål, du har brug for at få besvaret.

Vigtigt, når du kommer hjem 

For at undgå blodansamling ved stedet, hvor du er blevet stukket, må du ikke køre bil i 2 dage efter behandlingen. 

Du må ikke cykle eller løfte tunge ting (over 4 kg) i 4 dage efter behandlingen.

Risiko for komplikationer

I sjældne tilfælde kan der optræde komplikationer til KAG-undersøgelsen og ballonudvidelsen, hvoraf langt de fleste er ufarlige og kortvarige gener. 

Blodansamling

I 4 ud af 100 indgreb kan der komme en mindre blodansamling under huden ved stedet, hvor du er blevet stukket. Det kan give hævelse og ømhed. I 1 ud af 1000 tilfælde kan blodansamlingen blive så stor, at det er nødvendigt at tømme den og samtidig lukke blodkarret ved en mindre operation. 

Overfølsomhed

I 1 ud af 1000 indgreb ses udslæt på huden og at blodtrykket falder forbigående. Det skyldes, at kontraststof med jod kan udløse overfølsomhed. Det behandles med medicin.

Blodprop

I 1 ud af 4000 indgreb kan der rives en blodprop løs fra blodkarrene. Den kan sætte sig fast andre steder i kredsløbet, f.eks. i benet eller i hjernen. Man kan fjerne en blodprop fra benet. Hvis den rammer hjernen, kan der opstå forbigående talebesvær, lammelse eller synsnedsættelse. Blivende skader er meget sjældne og ses specielt hos personer med meget udbredt åreforkalkning.

Hjerteflimmer

I 2 ud af 1000 indgreb kan hjerterytmen blive så hurtig, at man mister bevidstheden. Den normale hjerterytme genoprettes straks ved et elektrisk stød.

Tillukning af en kranspulsåre

I 1 ud af 1000 KAG-undersøgelser kan kranspulsåren lukke til og i 2 ud af 1000 ballonudvidelser. Det kan normalt behandles med blodfortyndende medicin, ballonudvidelse eller akut hjerteoperation, som foregår på Rigshospitalet.

Risiko for dødelige komplikationer

Risikoen for dødelige komplikationer er mindre end 1 ud af 1000, og komplikationerne rammer oftest personer, der er meget syge i forvejen.

Redaktør