Forholdsregler efter undersøgelse

Når du kommer hjem efter undersøgelsen, er der nogle enkelte forhold, som du skal være opmærksom på.

Komplikationer 

Det er normalt at være hæs og hoste lidt. Du kan også hoste lidt blod op. Det første døgn kan du få let feber. Dette kræver normalt ikke lægehjælp.

Gener der kræver, at du søger læge

Hvis du:

  • hoster store mængder blod op
  • får vedvarende feber
  • får åndenød
  • får hjertebanken
  • får smerter, evt. smerter der stråler op i nakken eller ud i armen.

Hvilken læge skal du kontakte?

Det første døgn


Oplever du en eller flere af disse gener inden for det første døgn efter undersøgelsen, skal du kontakte vores vagthavende lungemedicinske læge på telefon: 38 67 24 55.

Fortæl lægen, at du har været til undersøgelse på afdelingen.

Efter 24 timer

Hvis du oplever gener mere end 24 timer efter undersøgelsen, skal du kontakte din egen praktiserende læge eller akuttelefon 1813.

Medicin

Du må tage din sædvanlige medicin som du plejer, med mindre du har fået andet af vide.

Hvis du har fået afslappende medicin

Hvis du har fået afslappende medicin under undersøgelsen, vil virkningen først være helt væk den efterfølgende morgen. Du må derfor ikke selv køre bil resten af døgnet.

Resultat af undersøgelsen

Du kan regne med at der går ca. 7 dage, før der er svar på undersøgelsen. Svaret får du ved en samtale på Lungemedicinsk klinik. 

Hvis du ikke allerede har aftalt et tidspunkt med din kontaktsygeplejerske, kan du kontakte Lungesygdomme på telefon 38 67 35 34. 

Redaktør