Dræn i lungehulen

Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på mens du har dræn i lungehulen, oglige efter det er fjernet.

Om dræn i lungehulen

Et pleuradræn er en steril blød plastikslange, der lægges ind mellem de to lungehinder.

Du har fået lagt et dræn pga. (sæt kryds)

☐ Sammenfald af lungen (pneumothorax). 

Drænet har en ventil, som gør, at den overskydende luft i lungehulen presses ud uden at slippe ny luft ind. Den sammenfaldne lunge vil efterhånden folde sig ud. Det kan blive nødvendigt at tilslutte et sug på ventilen.

Infektion med pus mellem lungehinderne (empyem), som skal udtømmes.

Drænet skylles eventuelt dagligt. Det er tilsluttet en pose eller beholder, som opsamler pus og væske.

☐ Væske mellem lungehinderne (hydrothorax).

Væsken udtømmes (dræneres) til en pose eller beholder.

Undgå smerter

Vi tilbyder dig smertestillende medicin, da det kan være forbundet med smerter at have et dræn i lungehulen.

Vejrtrækning hæmmes ved smerter. Det kan medføre, at der ophober sig slim i lungerne, som giver risiko for infektion. Derfor er det vigtigt, at du siger til, hvis du har brug for ekstra smertestillende medicin.

Håndtering af dræn

  • Beholderen eller posen må ikke løftes op over det sted, hvor drænet er placeret. Det giver risiko for, at væsken løber tilbage.
  • Du vil jævnligt få taget røntgenbilleder af dine lunger for at følge effekten af behandlingen. 
  • Drænet og forbindingen bliver set til hver dag. Personalet holder bl.a. øje med, at drænet fungerer, som det skal og om der er tegn på infektion omkring drænet (smerter, rødme, ømhed).

Hvis drænet glider ud

Hvis du opdager, at drænet er ved at glide ud, eller at det er gledet helt ud, skal du straks give personalet besked.

Er drænet gledet helt ud, får du en forbinding på hurtigst muligt. Du får taget et røntgenbillede for at kontrollere, at lungen ikke er faldet sammen.

☐ Hvis du har et lille dræn

Små dræn er gjort fast til huden med en speciel forbinding, der ikke skal skiftes.

Forholdsregler

For at undgå, at der løber væske ud af posen, skal den altid hænge lodret ned (den må fx ikke lægges op i sengen).

Posen skal skiftes når den er fuld, eller senest hver 3. dag.

Når drænet fjernes

Indstiksstedet bliver dækket med et lille plaster. Plasteret skal sidde på i mindst 1 døgn. Hvis det bliver rødt og ømt ved indstiksstedet, skal du kontakte personalet på afdelingen.

☐ Hvis du har et stort dræn

Et stort dræn er gjort fast til huden med en tråd (sutur).

Forholdsregler

  • Forbindingen kan godt tåle at blive våd, men bør skiftes efterfølgende.
  • Hvis beholderen vælter, skal du kontakte personalet.
  • Hvis drænet er sat til et sug, skal du kontakte personalet ved toiletbesøg og lignende, da suget på drænet skal kobles fra.

Når drænet fjernes

  • Indstiksstedet bliver lukket med den tråd, drænet var syet fast med.
  • Et plaster bliver sat på. Plejepersonalet vil informere om, hvor længe det skal sidde på.
  • Plastret kan godt tåle at blive vådt.
  • Undertiden er der behov for en lidt større forbinding på indstiksstedet.
  • Hvis det bliver rødt og ømt ved indstiksstedet, skal du kontakte personalet på afdelingen.
  • Tråde fjernes efter 14 dage, enten på Lungemedicinsk afdeling eller hos din egen læge.

Kan jeg være hjemme med et dræn?

Hvis du ikke skal ligge i sengen og ikke har behov for anden sygepleje/behandling end drænet, kan du blive udskrevet eller være hjemme noget aftiden. Der vil komme en hjemmesygeplejerske hver 3. dag for at skifte din forbinding og for at tømme/skifte drænposen.

Inden du går hjem

Når du skal hjem, skal du huske at have følgende med:

  • Poser til at skifte med
  • En mødetid til Lungemedicinsk sengeafsnit til kontrol og videre behandling
  • Evt. materialer til forbinding (aftales med hjemmesygeplejersken)
  • Evt. recept på smertestillende medicin

Hvis du får problemer med drænet mens du er hjemme, kan du kontakte Lungemedicinsk sengeafsnit hele døgnet.

Redaktør