Døgnblodtryksmåling - Ældresygdomme, sengeafsnit 1

Ved en døgnblodtryksmåling måler vi dit blodtryk over et døgn.

Hvad er en døgnblodtryksmåling?

Ved en døgnblodtryksmåling bliver dit blodtryk målt over 24 timer med et specielt apparat. 

Formål med målingen

Formålet med målingen er at registrere dit blodtryk over hele døgnet, mens du er i vante omgivelser, så vi kan foretage en præcis vurdering af dit blodtryk.

Når vi ser på målingerne, ser vi, om der er ændringer i dit blodtryk, og om det er for højt.

Gør som du plejer

Det er vigtigt, at du udfører de aktiviteter, som du plejer, for at vi kan finde ud af, hvilke ændringer der normalt er i dit blodtryk.

Dog skal du undgå, at apparatet kommer i kontakt med vand.

Sådan fungerer apparatet

I blodtryksmanchetten sidder en mikrofon, som registrerer dit blodtryk. Et mærke på manchetten markerer, hvor mikrofonen sidder. For at få den rigtige måling skal mærket hele tiden være placeret over pulsåren på indersiden af din overarm.

Apparatet er indstillet til at måle dit blodtryk hvert kvarter i tidsrummet mellem kl. 07.00 og kl. 23.00. Om natten måler apparatet dit blodtryk hver halve time.

Når apparatet begynder at pumpe manchetten op, skal du holde armen i ro, så vidt det er muligt. Hvis din arm ikke er i tilpas ro, vil apparatet gentage målingen.

Medicin

Hvis du tager medicin, der regulerer blodtrykket, skal du oplyse navnet på medicinen til den sygeplejerske, der sætter apparatet på din arm.

Svar på undersøgelsen

Du vil få svar på undersøgelsen af den sygeplejerske, der har informeret dig og givet dig apparatet på. Sygeplejersken aftaler med dig, hvornår du får svar på undersøgelsen.

Ændring af tid

Du kan ændre din tid til ved at ringe til os.

Spørgsmål

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis der skulle opstå problemer, eller hvis du har spørgsmål.

Redaktør