Dit forløb: Hofteprotese

Dette hæfte indeholder information om hele dit forløb.

Vi vil bede dig om at medbringe hæftet, hver gang du møder på hospitalet. På den måde kan vi løbende tilføje informationer om netop dit behandlingsforløb.

1. Hofteprotese

Du har sammen med din behandlingsansvarlige læge besluttet, at du skal have en operation i hoften. Brusken i din hofte er slidt, og du skal derfor have en protese indopereret.

Operation med protese

Herunder kan du se røntgenbilleder af hhv. en hofte med artrose (slidgigt) og en hoftemed protese.

Et røntgenbillede af en hofte med slidgigt.
Hofteled med slidgigt
Et røntgenbillede af en hofteprotese.
Velplaceret hofteprotese

Forventede resultater

Det er vigtigt at nævne, at en hofteprotese aldrig kommer til at fungere helt som en normal hofte. De fleste patienter bliver dog smertefri og oplever, at dagligdagens aktiviteter udføres lettere efter en operation med hofteprotese.

Undersøgelser viser, at 95 ud af 100 patienter med hofteprotese har en velfungerende hofte 10 år efter operationen. 5 ud af 100 vil have behov for en ny operation inden for 10 år.

Din egen indsats er vigtig for det endelige resultat af hofteoperationen. Derfor lægger vi vægt på, at du får så meget relevant information som muligt, så du kan deltage aktivt dit hofteforløb. Det er vores erfaring, at du har bedre forudsætninger for at være aktiv, hvis du på forhånd ved, hvad du skal igennem.

Vi opfordrer derfor dig og din pårørende til at læse ’Patientvejledningen om Kunstig Hofte’ grundigt igennem samt medbringe materialet ved dine fremtidige besøg på hospitalet.

Komplikationer

Ved enhver operation er der en risiko for komplikationer. De komplikationer, du kan risikere ved operationen, er:

  • at hoften går af led. Det sker for 3 ud af 100 opererede. Hoften kan som regel sættes på plads uden en ny operation.
  • knoglebrud. Det sker for 1 ud af 100 opererede og behandles oftest under operationen.
  • at protesen kan løsne sig eller slides. Det sker for færre end 5 ud af 100 patienter iløbet af de første 10 år. Behandlingen er at indsætte en ny protese.
  • uens benlængde. Det drejer sig sjældent om mere end 1 cm forskel og kan først endeligt bedømmes efter 3 måneder.
  • årebetændelse og blodpropper, som forekommer hos 1 ud af 100 opererede. Du får blodfortyndende medicin for at modvirke dette. Den bedste forebyggelse er træning.
  • betændelse, som forekommer hos 1 ud af 100 opererede. Sukkersyge, rygning, overvægt og betændelse andre steder i kroppen kan øge risikoen for betændelse.
  • forstyrrelse af ischiasnerven, hvilket kan medføre en såkaldt dropfod (at foden ikke kan bøjes opad). Det sker for under 1 ud af 100 opererede, og går ofte over igen.
  • nedsat følesans omkring operationsarret på grund af nervepåvirkning (generne forsvinder ofte af sig selv)

Dit forløb

Operationen med hofteprotese kræver, at du bliver indlagt. Typisk er man indlagt til næste dag, men udskrivelse samme dag forekommer også, ligesom indlæggelse i flere dage kan være nødvendigt for enkelte patienter.

Klargøring til operation

Når du sammen med kirurgen har taget beslutning om operation, vil vi sammen planlægge datoen for din operation. Herefter skal du tale med en læge, som skriver en journal.

Du skal også tale med en sygeplejerske og der skal tages blodprøver samt et hjertekardiogram. Sammen aftaler vi, hvornår du skal til patientseminar. På patientseminaret vil du blive introduceret til dit operationsforløb

Aktivitetsoversigt:

Klargøring til operation:Hofte-, Knæ- og Fodkirurgi, klinik 1
Gentfote Hospitalsvej 8 , 2. sal
Seminar og samtale med narkoselæge:Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 1
Gentofte Hospitalsvej 12, 2.sal
Operationsdag:Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 1
Gentofte Hospitalsvej 12, 2.sal
Telefonopkald efter udskrivelse:7 dage efter operationen i tidsrummet kl. 8.30-11.30. Dato ________________
Fjernelse af metalclips eller tråde, dato får du ved udskrivelsen:Hos egen læge, HUSK at bestille tid.
Dato ______________________
3 måneders kontrol:Efter individuel aftale.

Seminar og samtale med narkoselæge

Du og din pårørende bliver inviteret til at deltage i et hofteseminar, som finder sted nogle uger før din indlæggelse. Seminaret holdes fælles for de patienter, der skal have isat en ny hofteprotese. Efter mødet vil du få udleveret stokke og blive instrueret af en fysioterapeut i brugen af dem, og du vil tale med en narkoselæge.

Har du og din pårørende spørgsmål, kan I få svar og vejledning på mødet.

Seminaret varer nogle timer, og det er en god idé at tage en pårørende med, da du vil modtage mange informationer om forløbet.

Hvad kan du selv gøre før operationen?

Forberedelse

Før indlæggelsen er det en god idé at have forberedt dig på at komme hurtigt hjem.

  • Vi anbefaler, at du ikke tager for mange penge, smykker og andre værdigenstande med på hospitalet. Du har mulighed for at låse din pung og lignende inde i en skuffe på den stue, du skal være på
  • Du skal selv arrangere hjemtransport fra hospitalet
  • Indret køkkenskabe, så du nemt kan få fat i tingene. Placér gryder, tallerkner m.v. i skabe i en højde, hvor du ikke skal strække eller bøje dig for at nå det. Gør det samme med tøj og toiletting
  • Det er en god idé at have færdigtilberedte retter i fryseren, så du ikke behøver at tænke på madlavning lige med det samme.
  • Fjern løse tæpper i hjemmet eller få dem fastgjort for at undgå fald

Træning

Det er godt at gå ture, cykle (evt. på træningscykel), svømme eller gøre gymnastik.

Vi anbefaler, at du bruger fodtøj med en god stødabsorberende sål og samtidig er nemme at få af og på.

Du kan udnytte tiden op til operationen til at lære træningsøvelserne, du skal udføre efter operationen.

Du kan læse mere om øvelserne under afsnittet "Træningsprogram".

Medicin

Som udgangspunkt skal du fortsætte med din vanlige medicin op til operationen. Visse præparater skal justeres inden operationen. Det gælder f.eks. blodfortyndende medicin, acetylsalicylsyre (visse hovedpinepiller) og gigtmedicin. Evt. ændringer aftaler du med kirurgen og anæstesilægen.

Det er vigtigt, at du mindst 7 dage før operationen stopper med enhver form for naturmedicin eller kosttilskud som f.eks. fiskeolie, da de kan indeholde blodfortyndende stoffer, som øger blødningen ved operationen.

Betændelsestilstande

Har du en betændelse i kroppen, for eksempel blærebetændelse eller en tandbyld, skal du være færdigbehandlet for dette inden operationen.

Selv mindre sår i operationsområdet omkring hoften eller på benene medfører en betydeligt øget risiko for betændelse og kan medføre, at operationen må udskydes.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter afdelingen, hvis du op til operationsdagen får feber, blærebetændelse, tandbyld, sår eller lignende.

Praktiske informationer

På Led- og Knoglekirurgi, sengeafsnit 1 behandler vi primært patienter, der skal have et nyt knæ, en ny hofte eller ny skulder. Du vil møde læger, sygeplejersker og fysioterapeuter samt sundhedspersonale under uddannelse i afdelingen.

Besøg

Der er ingen fast besøgstid. Vi beder dig og dine gæster om at vise hensyn til dine medpatienter, både hvad angår varighed af besøg og antallet af besøgende. Du og dine besøgende er meget velkomne til at sidde ved bordene på gangen.

Mobiltelefon

Det er en god idé at medbringe mobiltelefon, så du og dine pårørende kan komme i kontakt med hinanden.

Du har ikke mulighed for at kontakte dine pårørende umiddelbart efter operationen, så længe du stadig er på opvågningsafdelingen. Vi opfordrer dig til at lave en aftale med dine pårørende om, at du selv kontakter dem, når du er tilbage på sengeafsnittet.

Måltider

Maden serveres som buffet af personalet:

  • Morgenmad ca. kl. 08:00
  • Middagsmad ca. kl. 12:00
  • Aftensmad ca. kl. 17:00

Fjernsyn

Der er fjernsyn på sengestuerne. Vi beder dig om at tage hensyn til dine medpatienter og følge afsnittets TV-regler, som hænger på alle stuer.

Blomster

Der er vaser på gangen. På hospitalet må man have afskårne blomster, men ikke potteplanter, da der kan være bakterier i jorden.

Operationsdagen

Husk

  • Du må fra 6 timer før mødetid ikke indtage fast føde, juice eller mælkeprodukter.
  • Vi anbefaler, at du drikker to glas sukkerholdig saft (alternativt kan du drikke to glas vand) indtil to timer før dit mødetidspunkt
  • Du skal hjemmefra have taget brusebad og vasket hår. Undlad at fjerne hår i operationsområdet samt at bruge creme
  • Du skal medbringe din vanlige medicin i original emballage, toilettaske, løstsiddende tøj og evt. morgenkåbe samt en urinprøve
  • Du bedes møde op i praktisk tøj og gode fastsiddende sko (kondisko eller fastsiddende sandal)

Du møder fastende i vores sengeafdeling – Gentofte Hospitalsvej 12, 2. sal – på det aftalte tidspunkt og henvender dig i receptionen.

Der kan være ventetid, fra du er mødt, til du skal opereres, så det er en god idé at medbringe læsestof el.lign.

Hvis du bliver forsinket eller forhindret, er vigtigt, at du hurtigst muligt giver besked på tlf. 38 67 32 58.

I sengeafdelingen bliver du modtaget af en sygeplejerske, der viser dig, hvilken stue du skal være på. Du får udleveret hospitalstøj, klæder om og bliver kørt til operationsgangen.

Efter operationen bliver du observeret på vores opvågningsafdeling, til du er klar til at komme tilbage til sengeafdelingen.

Når du er retur i sengeafdelingen, bliver du modtaget af en sygeplejerske. I taler om forløbet, og du bliver vejledt om den smertestillende medicin, du skal tage i tiden efter operationen.

Du får råd og praktiske oplysninger og har mulighed for at stille spørgsmål.

I løbet af eftermiddagen/aftenen hjælper vi dig til at komme ud af sengen. Du skal gå en tur med gangvogn eller stokke og sidde i en stol ved siden af sengen.

Når din tilstand tillader det, tages kontrolrøntgen af den opererede hofte.

Efter operationen

Effektiv smertebehandling, mad med energi og proteiner, og det at komme hurtigt ud af sengen, mindsker komplikationer efter operationen, og gør, at du kommer dig hurtigere over operationen.

Fysioterapeuten kommer og instruerer dig i at komme ind og ud af sengen og i at rejse og sætte dig. Du vil ligeledes blive instrueret i øvelsesprogram samt gangtræning med høj gangvogn og med stokke.

Det er vigtigt, at du træner på eget initiativ, og at du hurtigt kommer i gang med at klare basale dagligdags gøremål i forbindelse med bad, toiletbesøg, af- og påklædning osv. Plejepersonalet hjælper dig selvfølgelig, hvis du har brug for det.

For langt de fleste patienter er der ingen fastlagte begrænsninger for de bevægelser, der må foretages efter operationen. Du skal blot være opmærksom på smerter og bevægelser, der føles forkerte.

Udskrivelse

Der er stuegang inden udskrivelsen. Her informerer lægen dig om operationen.

Når du er klar til at blive udskrevet, vejleder en sygeplejerske dig om den medicin, du skal tage de følgende dage, samt giver dig råd og praktiske oplysninger. Vi forventer, som udgangspunkt, at du kan udskrives efter én overnatning.

Udskrivelse samme dag kan også foregå, såfremt din tilstand tillader det, og du har pårørende derhjemme.

Fysioterapeuten laver en genoptræningsplan sammen med dig og sender den til din hjemkommune, hvor genoptræningen skal foregå.

Du får en oversigt over den medicin, du skal tage efter udskrivelsen. Din egen læge modtager vores udskrivningsbrev én dag efter udskrivelsen. 

Du kan læse din journal på www.sundhed.dk én dag efter udskrivelsen.

Hvis du har spørgsmål, når du er kommet hjem, kan du kontakte Hofte-, Knæ- og Fodkirurgi,klinik 1 (se kontaktinformationer på sidste side).

Hvis du indenfor det første døgn efter udskrivelsen oplever gennemsivning af forbindingen eller voldsomme operationssmerter, kan du kontakte sengeafdelingen på 38 67 32 58.

Patienter udskrevet samme dag, bliver kontaktet pr. telefon dagen efter operationen.

Det første døgn efter operationen kan du blive utilpas og svimmel, hvilket kan skyldes bedøvelsen samt hele situationen, og det er helt normalt. For at undgå det, skal du tage nogle dybe vejrtrækninger og sidde lidt på sengekanten, inden du rejser dig helt fra liggende stilling.

Det kan være en god idé, at rejse sig langsomt op, når man skal ud af sengen i de første dage. Desuden er det vigtigt at drikke rigelig væske.

Se iøvrigt vedhæftede symptomguide.

3. Smertestillende

I en periode efter operationen vil du have behov for smertestillende medicin - dels pga. smerter, dels for at kunne gennemføre træningen. Den smertestillende medicin er en del af din behandling.

Smerterne kan variere fra dag til dag og kan være til stede helt op til 1 år efter operationen.Du vil få panodil og morfinlignende præparater mod smerterne. Disse præparater har en god smertestillende virkning, men de morfinlignende præparater kan desværre give bivirkninger.

De hyppigste bivirkninger er forstoppelse, døsighed, kvalme, opkastning og forbigående problemer med at lade vandet. Forstoppelse forebygges ved at drikke rigelig væske og spise fiberrig kost samt tage afføringsmidler.

Ved udskrivelsen får du både mundtlig og skriftlig information om, hvordan du skal tage din smertestillende medicin, hvordan du fornyer recepterne, og hvordan og hvornår du skal begynde at trappe ned.

Når du er kommet hjem, er du mere aktiv, end du var, da du var indlagt. Imidlertid kan den øgede aktivitet medføre flere smerter.

For mange smerter resulterer i for lidt træning, og det er meget vigtigt, at du træner, for hurtigt at opnå et godt resultat af operationen. Derfor kan dit behov for smertestillende være større hjemme, end det var ved udskrivelsen.

Viser det sig, at dit behov er væsentligt større, end det vi har anbefalet i løbet af de første 3-4 uger, skal du kontakte os. Herefter skal du kontakte egen læge.

4. Spørgsmål og svar

Hvad hvis jeg tidligere har haft blodprop i mit ben?

Alle får blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen, men hvis du tidligere har haft en blodprop, kan der blive behov for mere speciel blodfortyndende behandling.

Hvis benet pludselig hæver meget, bliver rødt og varmt, og du samtidig får tiltagende smerter i læg musklen, skal du henvende dig til os eller egen læge. Det kan være tegn på en blodprop i benet.

Træthed

Du kan forvente at være træt, når du kommer hjem. Nogle oplever desuden at føle sig nedtrykte. Dette er en normal reaktion, som skyldes eftervirkningerne fra operation, medicin og indlæggelse.

Er det normalt, at hoften er misfarvet/blålig efter operationen?

Ja. Hoften og benet har ofte blå mærker som følge af blødning i hoften efter operationen.Det forsvinder igen efter 2-6 uger.

Er det normalt, at min hofte og ben hæver efter operationen?

Ja. I op til et år efter operationen vil der være en tendens til hævelse. For at mindske hævelsen kan du ligge med benet højt og bruge is-pakninger - dog ikke direkte på huden og max. 20 minutter ad gangen.

En tegning af en person, der ligger i en seng med benet  lejret over hjertehøjde.
Person i seng med underben lejret over hjertehøjde.

Hvor lang tid skal jeg bruge stokke?

Dette varierer meget fra person til person. De fleste bruger dog stokke i ca. 3-4 uger efter operationen.

Hvor og hvornår skal jeg aflevere hjælpemidler?

Hvis du har lånt hjælpemidler fra hospitalet skal du aflevere dem igen, når du ikke har brug for dem mere.

Hjælpemidler skal afleveres i: Hjælpemiddeldepotet, Gentofte Hospitalsvej 6A, kælderen.

Hvor lang tid skal jeg være sygemeldt?

Det afhænger af dit arbejde. For de fleste vil vi dog anbefale en sygemelding på 3 måneder. Hvis dit arbejde belaster hoften, eller hvis der er problemer efter operationen, kan der dog blive brug for en længere sygemelding. Du skal tale med lægen om dette.

Hvornår må jeg gå i svømmehallen?

2 dage efter clips eller sting er fjernet, og der ikke længere er skorper eller sivning fra såret, må du begynde at gå i svømmehal, karbad eller havbad.

Hvornår kan jeg dyrke sport?

Du kan stille og roligt forsøge at genoptage din vanlige fysiske aktivitet, når du har genvundet din muskelstyrke, hævelsen er forsvundet, og du ikke bliver øm i hoften ved belastning. Det vil for de fleste være efter 3 måneder.

Hvornår kan jeg cykle?

Du må træne på motionscykel umiddelbart efter hjemkomsten, dog uden belastning. Sæt evt. sadlen højt i begyndelsen. Du må cykle i trafikken, når du går sikkert uden stokke og ikke tager stærk smertestillende medicin.

Hvornår må jeg køre bil?

Der er ingen lovgivning omkring bilkørsel og hofteoperationer. Du må ikke køre bil, så længe du tager stærk smertestillende medicin.

Du må køre bil, når du føler, du kan køre forsvarligt. Det er vigtigt, at du ikke overvurderer hoftens funktion!

5. Pleje af operationssåret

Det kun nødvendigt at skifte plaster, hvis det siver fra såret. Benyt evt. det plaster, du fik udleveret ved din udskrivelse.

Du bliver udskrevet med et vandafvisende plaster på, så du kan gå i bad uden at dække plasteret til.

Hvis plasteret løsner sig, så det bliver vådt på indersiden, skal det skiftes.

Det er almindeligt, at det siver lidt med blodig væske fra operationssåret.

Se iøvrigt den vedhæftede symptomguide. Af hensyn til arret anbefaler vi, at dit operationssår ikke får direkte sollys det første år. Dæk det til eller brug en solblokker.

Tjekliste ved udskrivelsen:
 

☐ Jeg får behandling mod smerter, så de er acceptable, og jeg kender planen for både smertebehandling samt nedtrapning og ophør med smertestillende medicin

☐ Jeg har haft en udskrivningssamtale med en læge fra afdelingen

☐ Jeg har fået udleveret en medicinliste og evt. medicin

☐ Jeg har haft en udskrivningssamtale med en sygeplejerske fra afdelingen, som har gennemgået denne liste med mig og svaret på mine eventuelle spørgsmål

Vi sender besked til din egen læge om din operation og om, at du nu er udskrevet.

6. Træning og gode råd

Du skal begynde genoptræningen umiddelbart efter operationen. De første seks uger skal du udføre øvelsesprogrammet her i hæftet.

Vi sender en henvisning til genoptræning til din kommune. Kommunen kontakter dig angående din videre genoptræning inden for syv hverdage. Når du begynder genoptræningen i din kommune, vil fysioterapeuten vejlede dig i den videre genoptræning.

Balance mellem hvile og træning

Der skal være en god balance mellem hvile og træning. For meget træning kan irritere hoften, og for lidt træning kan give nedsat funktion.

For at afhjælpe hævelse og smerter kan du med fordel afkøle hofteleddet efter træning. Derudover er det en god idé at ligge med benet højt og vippe med foden, når du hviler dig.

Gang

Du må belaste det opererede ben med fuld vægt, med mindre du får andet at vide. Du instrueres i at gå med 2 stokke, og du må gå med 1 stok - eller helt uden - når du føler dig klar.

Når du går med 1 stok skal det være i den modsatte side af det operede ben.

Trappegang

Du må gå helt almindeligt på trapper. Hvis du har behov for at aflaste det operede ben, kan du bruge denne metode:

  • Op: Sæt først det raske ben op, sæt så det operede ben og stok på samme trin.
  • Ned: Sæt først det operede ben og stok ned, sæt så det raske ben ned på samme trin.

Hvile- og sovestillinger

Du må ligge, som du finder det behageligt. Det kan være rart med en pude mellem knæene, når du ligger på siden.

Træningsprogram

Vi anbefaler at du træner de følgende øvelser:

Inden operationen skal du lave 3x10 gentagelser om dagen af hver øvelse.

Efter operationen, aftaler du med fysioterapeuten, hvor mange gange du skal træne hver øvelse.

Du må gerne få ømme og trætte muskler af træningen, men hvis der opstår smerter under træningen, skal de aftage inden for et par timer.

Efter en træningsseance er det en god ide, at du lægger dig fladt på ryggen i ca. en halv time for at strække forsiden af hoften.

1. øvelse

Du skal ligge på ryggen med strakte ben.

  • Drej knæet lidt ud til siden, bøj benet og lad foden glide op langs underlaget. Du kan eventuelt lægge en plastikpose under foden, så den glider bedre.
  • Lad foden glide tilbage, indtil benet igen hviler på underlaget.
  • Gentag med modsatte ben.
Illustration af, hvordan øvelse 1 skal laves.

2. øvelse

Du skal ligge på ryggen med strakte ben. Spænd i baller og lår.

  • Før benet ud til siden, uden at det slipper underlaget.
  • Træk benet tilbage til det andet ben igen.
  • Gentag med modsatte ben.
Illustration af, hvordan øvelse 2 skal laves.

3. øvelse

Du skal ligge på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget.

  • Knib ballerne sammen, mens du løfter bækkenet fra underlaget.
  • Hold spændingen i et par sekunder.
  • Sænk bækkenet ned igen.
Illustration af, hvordan øvelse 3 skal laves.

4. øvelse

Du skal stå foran et bord eller en stol. Støt hænderne på bordet eller stolen foran dig, og ret ryggen.

  • Læg vægten på det raske ben.
  • Bøj, og løft det andet knæ op foran dig.
  • Sænk benet igen.
  • Gentag med det andet ben.
Illustration af, hvordan øvelse 4 skal laves.

5. øvelse

Du skal sidde på en stol med armlæn. Hold benene parallelt.

  • Ryk frem, så du sidder yderst på stolen, og læn overkroppen lidt frem.
  • Sæt fra med hænderne på armlænene, rejs dig, og ret dig op. Din vægt skal være ligeligt fordelt på begge ben.
  • Sæt dig ned igen, mens du støtter dig til armlænene.
Illustration af, hvordan øvelse 5 skal laves.

6. øvelse

Du skal stå foran en stol eller et bord. Støt hænderne på stolen eller bordet foran dig, og ret ryggen.

  • Læg vægten på det raske ben, og før det andet ben bagud.
  • Før benet tilbage igen.
  • Gentag med det andet ben.
Illustration af, hvordan øvelse 6 skal laves.

7. øvelse

Du skal stå foran et gelænder, bord eller en stol. Støt hænderne på gelænderet, bordet eller stolen foran dig, og ret ryggen.

  • Læg vægten på det raske ben, og før det andet ben skråt bagud.
  • Før benet tilbage igen.
Illustration af, hvordan øvelse 7 skal laves.

8. øvelse

Du skal stå med vægten fordelt ligeligt på begge ben og med fødderne vendt lige frem. Støt dig eventuelt til et gelænder eller bord.

  • Bøj lidt i knæene. Hold knæene lige frem, og lad dem pege ud over fødderne. 
  • Ret dig op igen.
Illustration af, hvordan øvelse 8 skal laves.
Redaktør