Dit forløb: Del-protese i knæet

Vi vil bede dig om at medbringe hæftet, hver gang du møder på hospitalet. På den måde kan vi løbende tilføje informationer om netop dit behandlingsforløb.

1. Del-protese

Du har sammen med den kirurg, der er ansvarlig for din behandling, besluttet, at du skal have en operation i knæet. I en del af dit knæ er brusken slidt, og du skal derfor have en del-protese indopereret.

Vi vil sammen planlægge datoen for din operation.

Operation med protese

Herunder kan du se røntgenbilleder af hhv. et sundt knæ, et knæ med slidgigt i den ene side og et knæ med del-protese.

Forventning til behandling med del-protese

De fleste patienter bliver smertefri og oplever, at dagligdagens aktiviteter udføres lettere efter operation med del-protese. Evnen til at bøje og strække forbliver ofte som før operationen.

Undersøgelser viser, at 88 ud af 100 patienter med del-protese har et velfungerende knæ 10 år efter operationen, resten vil have behov for en ny operation inden for 10 år. Holdbarheden afhænger af flere faktorer. Både din vægt (belastningen), dit valg af aktiviteter, din indsats i forhold til genoptræning og hvor meget du bevæger i dagligdagen har stor betydning.

For at opnå det bedste resultat af denne operation har din egen indsats før og efter operationen stor betydning. Det er derfor meget vigtigt, at du er godt forberedt på hele forløbet.

Komplikationer

Ved enhver operation er der en risiko for komplikationer. De komplikationer, du kan risikere ved operationen, er:

• Smerter bag knæskallen eller nedsat bevægelighed, ofte på grund af arvæv (det kan blive nødvendigt med en ny operation)
• Blodpropper 0,5-1% (For at modvirke dette, får du blodfortyndende medicin)
• Betændelse <1%. (Sukkersyge, rygning og betændelse andre steder i kroppen kan øge denne risiko)
• Nedsat følsomhed omkring operationsarret og oversiden af foden på grund af nervepåvirkning. Generne forsvinder ofte af sig selv.
• Mekaniske (generende) kliklyde fra knæet. De er dog ofte uden betydning.
• Protesen kan løsne sig

Dit knæ vil have tendens til at hæve i det første år efter operationen, så det endelige resultat kan først vurderes herefter.

2. Dit forløb

Operationen med del-protese foregår som en operation i klinikken. Det vil sige, at du møder om morgenen og går hjem om aftenen. I skemaet "Aktivitetsoversigt" ser du en oversigt over dit forløb. I det følgende kan du læse om hvert enkelt punkt.

Klargøring til operation

• Du skal også tale med en læge, som skriver din journal.
• Du skal tale med en sygeplejerske, som gennemgår forløbet med dig.
• Der skal eventuelt tages blodprøver samt et hjertekardiogram. 
• Du skal tale med en narkoselæge om bedøvelsen.

Hvad kan du selv gøre før operationen?

Træning

Vi anbefaler, at du udnytter ventetiden inden operationen til at lære øvelserne i træningsprogrammet sidst i denne pjece at kende. Det er også godt at gå ture, cykle eller svømme. Vi anbefaler, at du bruger fodtøj med en god stødabsorberende sål.

Medicin

Visse præparater skal justeres inden operationen. Det gælder f.eks. blodfortyndende præparater, acetylsalisylsyre (visse hovedpinepiller) og gigtmedicin. Det aftaler du med kirurgen og anæstesilægen.

Du skal mindst 7 dage før operationen stoppe med enhver form for naturmedicin eller kosttilskud, da de kan indeholde blodfortyndende stoffer, som øger blødningen ved operationen. Især er det vigtigt at stoppe med at tage fiskeolie.

Betændelsestilstande

Har du en betændelse i kroppen, for eksempel blærebetændelse eller en tandbyld, skal du være færdigbehandlet for dette inden operationen.

Selv mindre sår i operationsområdet omkring knæet eller på benene medfører en betydeligt øget risiko for betændelse og kan medføre, at operationen må udskydes.

Derfor er det vigtigt, at du kontakter afdelingen, hvis du op til operationsdagen får feber, blærebetændelse, tandbyld, sår eller lignende.

Operationsdag

Du skal møde fastende på Gentofte Hospitalsvej 12, 2.sal på det aftalte tidspunkt, hvor du vil blive modtaget af en sygeplejerske.

Forsinket eller forhindret

Hvis du bliver forsinket eller forhindret i at komme, er det vigtigt, at du hurtigst muligt giver besked på telefon 38 67 32 58.

• Du må fra 6 timer før mødetid ikke indtage fast føde eller mælkeprodukter. Vi anbefaler, at du drikker to glas sukkerholdig saft (alternativt kan du drikke to glas vand) indtil to timer før dit mødetidspunkt
• Du skal hjemmefra fjerne evt. neglelak, tage brusebad og vaske hår. Undlad at fjerne hår i operationsområdet samt at bruge creme
• Du skal medbringe din vanlige medicin i original emballage, toilettaske og morgenkåbe samt en urinprøve
• Du bedes møde op i praktisk tøj og gode fastsiddende sko (kondisko eller fastsiddende sandal)
• Du skal medbringe de stokke, du fik udleveret på seminaret

Der kan være ventetid, fra du er mødt, til du skal opereres. Derfor er det en god idé at medbringe læsestof.

Du skifter til udleveret operationstøj og bliver herefter fulgt til operationsgangen.

Hvis kirurgen under operationen vurderer, at dit knæ på trods af alle undersøgelser ikke er egnet til en del-protese, vil du få en helprotese i stedet for.

Efter operationen bliver du observeret på vores opvågningsafdeling, indtil du er klar til at komme tilbage til sengeafdelingen. Hér modtages du af en sygeplejerske, som sammen med dig planlægger resten af dagen, indtil du kan gå hjem. Sygeplejersken vejleder dig om den smertestillende medicin, du skal tage de følgende dage, samt giver dig råd og praktiske oplysninger.

Vi forventer, at du kan gå hjem samme dag mellem klokken 18.00-20.00. Inden du går hjem, kommer kirurgen og fortæller, hvordan operationen er gået. Vi taler om, hvornår du skal møde på hospitalet de næste gange.

Det første døgn efter operationen har du mulighed for at kontakte Afdeling for Led- og Knoglekirurgi, hvis du har spørgsmål. Herefter kan du kontakte Hofte-, Knæ- og Fodkirurgi, klinik 1.

Telefonopringning dagen efter operation

Dagen efter operationen vil du blive ringet op af en sygeplejerske fra afdelingen. Sygeplejersken vil tale med dig om din smertebehandling og sikre sig, at alt går, som det skal.

14-21-dages kontrol

• Du møder i Hofte-, Knæ- og Fodkirurgi, klinik 1.
• Du vil blive set af en sygeplejerske, som taler med dig om, hvordan det går, skifter din forbinding og fjerner metalclips eller tråde. Sygeplejersken vil også tale med dig om udtrapning af din smertebehandling, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
• Du vil møde en fysioterapeut, som vil undersøge dit knæ og følge op på din genoptræning. Her vil du have mulighed for at stille spørgsmål til din træning.

6-ugers kontrol hos fysioterapeut

Efter 6 uger skal du møde til kontrol hos fysioterapeuten, som ser, hvordan det går dig, og udleverer og instruerer dig i et nyt træningsprogram.

Hvis du har spørgsmål indenfor de første 3 måneder efter udskrivelsen, kan du kontakte Hofte-, Knæ- og Fodkirurgi, klinik 1 (se kontaktinformationer på sidste side).

Hvis du indenfor det første døgn efter udskrivelsen oplever gennemsivning af forbindingen eller voldsomme operationssmerter, kan du kontakte sengeafdelingen på 38 67 32 58.

Se iøvrigt vedhæftede symptomguide.

Spørgeskemaer

Undervejs i dit forløb sender vi dig spørgeskemaer.

Vi håber, du vil besvare spørgsmålene, da svarene giver os god viden om resultaterne af din behandling og er grundlag for, at vi fortsat kan forbedre vores behandling.

3. Spørgsmål og svar

Betyder det noget, hvis jeg tidligere har haft blodprop i mit ben?

Ja. Alle får blodfortyndende medicin i forbindelse med operationen, men hvis du tidligere har haft en blodprop, kan der blive behov for mere speciel blodfortyndende behandling.

Hvis benet pludselig hæver meget, bliver rødt og varmt, og du samtidig får tiltagende smerter i læggen, skal du kontakte 1813. Det kan være tegn på en blodprop i benet.

Se iøvrigt vedhæftede symptomguide.

Træthed

Du kan forvente at være træt, når du kommer hjem. Nogle oplever desuden at føle sig nedtrykte. Dette er en normal reaktion, som skyldes eftervirkningerne fra operation, medicin og indlæggelse.

Hvor lang tid skal jeg være sygemeldt?

Det afhænger af dit arbejde. For de fleste vil vi dog anbefale en sygemelding på 3 måneder.

Hvis dit arbejde belaster knæet, eller hvis der er problemer efter operationen, kan der dog blive brug for en længere sygemelding. Du skal tale med lægen om dette.

Hvornår må jeg køre bil igen?

Der er ingen lovgivning omkring bilkørsel og knæoperationer. Du må ikke køre bil, så længe du tager stærk smertestillende medicin.

Du må køre bil, når du føler, du kan køre forsvarligt. Det er vigtigt, at du ikke overvurderer knæets funktion!

Er det normalt, at knæet er misfarvet/blåligt efter operationen?

Ja. Knæet og hele benet har ofte blå mærker som følge af blødning i knæet efter operationen. Det forsvinder igen efter 2-6 uger.

Er det normalt, at mit knæ og ben hæver efter operationen?

Ja. I op til et år efter operationen vil der være en tendens til hævelse. For at mindske hævelsen kan du ligge med benet højt og bruge is-pakninger - dog ikke direkte på huden og max. 20 minutter ad gangen.

Hvor lang tid skal jeg bruge stokke?

Dette varierer meget fra person til person. De fleste bruger dog stokke i ca. 3-4 uger efter operationen.

Hvor og hvornår skal jeg aflevere hjælpemidler?

Hvis du har lånt hjælpemidler fra hospitalet skal du aflevere dem igen, når du ikke har brug for dem mere.

Hjælpemidler skal afleveres i: Hjælpemiddeldepotet, Gentofte Hospitalsvej 6A, kælderen.

Hvornår må jeg gå i svømmehallen igen?

2 dage efter clips eller sting er fjernet, og der ikke længere er skorper eller sivning fra såret, må du begynde at gå i svømmehal, karbad eller havbad. Vent med brystsvømning til efter 3 måneder.

Kan jeg knæle og ligge på knæ?

Når såret er helet, og clips eller sting er fjernet, må du knæle, men du må ikke presse knæet til at bøje. Du må gerne ligge på knæ, hvis det ikke er ubehageligt.

Hvornår kan jeg dyrke sport igen?

Du kan stille og roligt forsøge at genoptage din vanlige fysiske aktivitet, når du har genvundet din muskelstyrke, hævelsen er aftaget, og du ikke bliver øm i knæet ved belastning. Det vil for de fleste være efter 3 måneder.

Kan jeg cykle?

Ja. Cykling er god træning for knæet. Du må træne på motionscykel umiddelbart efter hjemkomsten, dog uden belastning. Sæt evt. sadlen højt i begyndelsen. Du må cykle i trafikken, når du går sikkert uden stokke, og ikke tager stærk smertestillende medicin.

4. Smertestillende

I en periode efter operationen vil du have behov for smertestillende medicin. Du vil få paracetamol og morfinlignende præparater mod smerterne. Disse præparater har en god smertestillende virkning, men de morfinlignende præparater kan desværre give bivirkninger.

De hyppigste bivirkninger er forstoppelse, døsighed, kvalme, opkastning og forbigående problemer med at lade vandet. Forstoppelse forebygges ved at drikke rigelig væske og spise fiberrig kost samt at tage afføringsmidler.

Nogle patienter vil også blive behandlet med gigtmedicin. Gigtmedicin hæmmer irritationen omkring knæet, men kan som bivirkning give mavesmerter og sure opstød. I værste fald kan der opstå et mavesår.

Vi har mulighed for at ændre smertebehandlingen, hvis du bliver generet af bivirkninger.

Når du skal hjem

De fleste har ved udskrivelsen og i ugerne efter operationen behov for at fortsætte med smertestillende medicin. Denne medicin skal senere i forløbet nedtrappes.

Ved udskrivelsen får du både mundtlig og skriftlig information om, hvordan du skal tage din smertestillende medicin, og hvordan og hvornår du skal begynde at trappe ned.

Når du er kommet hjem, er du mere aktiv, end du var, da du var indlagt. Imidlertid kan den øgede aktivitet medføre flere smerter.

For mange smerter resulterer i for lidt træning, og det er meget vigtigt, at du træner, for hurtigt at opnå et godt resultat af operationen.

Derfor kan dit behov for smertestillende være større hjemme, end det var ved udskrivelsen. Viser det sig, at dit behov er væsentligt større, end det vi har anbefalet i løbet af de første 3-4 uger, skal du kontakte os. Herefter skal du kontakte egen læge for recept fornyelse.

5. Pleje af operationssåret

Det er kun nødvendigt at skifte plaster, hvis det siver fra såret. Benyt evt. det plaster, du fik udleveret ved din udskrivelse.

Når du sætter plaster på, skal knæet være bøjet, det giver bedre bevægelighed.

Du bliver udskrevet med et vandafvisende plaster på, så du kan gå i bad uden at dække plasteret til.

Hvis plasteret løsner sig, så det bliver vådt på indersiden, skal det skiftes.

Det er almindeligt, at det siver lidt med blodig væske fra operationssåret.

Se iøvrigt vedhæftede symptomguide.

Af hensyn til arret anbefaler vi, at dit operationssår ikke får direkte sollys det første år. Dæk det til eller brug en solblokker eller plaster. 

Tjekliste ved udskrivelsen:

☐ Jeg får behandling mod smerter, så de er acceptable, og jeg kender planen for både smertebehandling samt nedtrapning og ophør med smertestillende medicin

☐ Jeg har haft en udskrivningssamtale med en læge fra afdelingen

☐ Jeg har fået udleveret en medicinliste og evt. medicin

☐ Jeg har haft en udskrivningssamtale med en sygeplejerske fra afdelingen, som har gennemgået denne liste med mig og svaret på mine eventuelle spørgsmål

Vi sender besked til din egen læge om din operation og om, at du nu er udskrevet.

6. Træning

Du skal begynde genoptræningen umiddelbart efter operationen. De første 6 uger skal du følge træningsprogrammet nedenfor.

Der skal være en god balance mellem hvile og træning. For meget træning kan irritere knæet, og for lidt træning kan give nedsat funktion. For at afhjælpe hævelse og smerter kan du med fordel afkøle knæleddet efter træning. Derudover er det en god idé at ligge med benet højt og vippe med foden, når du hviler dig.

Træning før og efter operationen

Øvelserne skal udføres 2-3 gange dagligt med det antal gentagelser, der står ved den enkelte øvelse.

Øvelser

Øvelse 1

Du skal ligge på ryggen med bøjede ben og fødderne i underlaget.

• Knib ballerne sammen, mens du løfter bækkenet fra underlaget.
• Hold spændingen i et par sekunder.
• Sænk bækkenet ned igen.

Øvelse 2

Du skal ligge på ryggen med strakte ben. Spænd i baller og lår.

• Før benet ud til siden, uden at det slipper underlaget.
• Træk benet tilbage til det andet ben igen.
• Gentag med modsatte ben.

Øvelse 3

Du skal ligge på ryggen med strakte ben.

• Bøj benet, og lad foden glide op langs underlaget. Du kan eventuelt lægge en plastikpose under foden, så den glider bedre.
• Lad foden glide tilbage, indtil benet igen hviler på underlaget.
• Gentag med modsatte ben.

Øvelse 4

Du skal ligge på ryggen.

• Stræk benet og løft det op, så meget du kan.
• Vip med tæerne i 10 sekunder.
• Sænk benet igen.
• Gentag med modsatte ben.

Øvelse 5

Du skal ligge på ryggen med et sammenrullet håndklæde under knæene.

• Stræk knæet, så foden løftes fra underlaget.
• Gentag med modsatte ben.

Øvelse 6

Du skal sidde yderst på en stol med en klud eller plastikpose under foden.  

• Bøj benet, og træk foden ind under dig så meget som muligt. Hælen skal blive i underlaget.
• Hold stillingen i 20 sekunder.
• Lad foden glide frem igen.

Øvelse 7

Du skal sidde på en stol.

• Stræk knæet, og løft benet op, så foden løftes fra gulvet.
• Hold stillingen i cirka 10 sekunder.
• Bøj knæet, mens du sætter foden ned igen.
• Gentag med modsatte ben.

Øvelse 8

Du skal sidde yderst på sædet af en stol med begge fødder på gulvet.

• Stræk benet foran dig. Hold hælen i gulvet, og lad tæerne pege opad.
• Læn overkroppen langsomt frem over knæet, og pres ned på det med hånden, til du mærker et stræk i knæhasen og baglåret.
• Træk benet tilbage, og sid med begge fødder på gulvet igen.
• Gentag med modsatte ben.

Øvelse 9

Du skal sidde på en stol med armlæn. Dine ben skal være let forskudt med det opererede ben foran det andet.

• Ryk frem, så du sidder yderst på stolen, og læn overkroppen lidt frem.
• Sæt fra med hænderne på armlænene, rejs dig, og ret dig op. Det meste af din vægt skal være på det raske ben.
• Sæt dig ned igen, mens du eventuelt støtter dig til armlænene.

Øvelse 10

Du skal stå foran et bord eller en stol. Støt hænderne på bordet eller stolen foran dig, og ret ryggen.

• Læg vægten på det raske ben.
• Bøj, og løft det andet knæ op foran dig.
• Sænk benet igen.
• Gentag med det andet ben.

Øvelse 11

Du skal stå foran en stol eller et bord. Støt hænderne på stolen eller bordet foran dig, og ret ryggen.

• Læg vægten på det raske ben, og før det andet ben bagud.
• Før benet tilbage igen.
• Gentag med det andet ben.

Øvelse 12

Du skal stå foran et trappetrin eller en lav skammel. Sæt foden op på trinnet eller skamlen, så du bøjer i knæet.

• Bevæg overkroppen fremad, og bøj yderligere i knæet. Når du bøjer i knæet, skal det pege lige frem og ud over tæerne.
• Før kroppen tilbage, og stræk knæet på forreste ben.
• Ret dig op igen, og skift ben.