Diskusprolaps i lænden

Diskusprolapser i lænden giver ofte stikkende, brændende og jagende smerter ned i benet.

Rygsøjle set fra siden
Rygsøjle set fra oven

Billedtekst

På de to billeder kan du se, hvordan rygsøjlen er bygget op, og hvordan nerverne ligger i forhold til knogler og diskus. 

Det øverste billede viser rygsøjlen set fra siden og på det nederste ser du en diskus fra oven. 

På det nederste billede kan du se, at noget af kernen er presset ud og trykker på nerven (diskusprolaps).

Hvad er en diskusprolaps?

Rygsøjlen består af 24 ryghvirvler, hvoraf de fem sidder i lænden. Hvirvlerne danner et beskyttende rør omkring rygmarven og har i begge sider nogle kanaler, hvorigennem nerverne kan passere ud til resten af kroppen. 

Mellem hvirvlerne sidder der en slags støddæmpere (én discus, flere disci), som er små faste skiver af brusk med en geléagtig kerne i midten. Med alderen opstår der små revner i skiven, og ved uheldige omstændigheder kan den geléagtige kerne blive presset ud gennem revnen, og derved trykke på ledbånd og én eller flere af nerverødderne. 

Denne tilstand kaldes diskusprolaps. Det er en almindelig tilstand, som kan optræde i alle aldre, dog med en større hyppighed i 40-60 års alderen. Mange har diskusprolapser som kun giver få eller ingen symptomer.

Symptomer på diskusprolaps

Symptomerne på diskusprolaps vil afhænge af, hvor i ryggen den sidder, og dermed hvilke nerver den trykker på. Diskusprolapser i lænden giver ofte stikkende, brændende og jagende smerter ned i benet. 

Du vil også kunne opleve en prikkende og sovende fornemmelse, eller du kan have nedsat følsomhed i huden på benet. 

Nogle får nedsat kraft i benets muskler. I sjældne tilfælde kan der opstå påvirkning af de nerver, som styrer vandladning og afføring, hvilket kan medføre, at du mister kontrollen over dette.

Diskusprolaps kan også give stærke smerter i ryggen. Årsagen til smerterne skyldes selve trykket på nerven, men også, at der efter et stykke tid kan opstå en betændelsesreaktion i nerven, som reagerer på at blive udsat for trykket af diskusskiven. 

Nervesmerterne ved diskusprolaps hører til de stærkeste smerter, man kender til.

Hvorfor får man diskusprolaps?

Ofte kan der ikke påvises en konkret årsag, men følgende kan være medvirkende:

  • Arvelige forhold (vigtigst)
  • Rygning – diskus bliver hurtigere nedslidt hos rygere
  • Svær overvægt eller dårlig fysisk form
  • Arbejdsmæssige forhold som akutte løfteskader (sjældent)

Hvordan stilles diagnosen?

Som regel vil vi kunne stille en diagnose ud fra din sygehistorie og en undersøgelse foretaget af lægen. Undersøgelsen har også til formål at udelukke, at du kan have andre sygdomme, som kan give lignende symptomer. Især hos ældre kan det være svært at skelne mellem diskusprolaps og spinalstenose (rygmarvsforsnævring), og i nogle tilfælde kan der være tale om begge dele. 

En MR-skanning af lænden kan mere præcist afgøre, om du har en diskusprolaps, og hvor i ryggen den sidder. Ofte har det dog ingen betydning for din behandling at få afklaret dette.

Hvordan udvikler tilstanden sig?

Ofte vil dine symptomer bedres langsomt i løbet af 1-6 måneder, og hos godt halvdelen forsvinder de fuldstændigt i løbet af ca. 6-12 måneder.  Mange oplever dog at have lettere symptomer i længere tid.

Hvilke behandlinger hjælper?

Vi kan tilbyde dig behandling med medicin, træning eller operation. Desuden er det vigtigt, at du får grundig information om din tilstand, så du kan lære at leve med dine gener, mens de står på.

Medicin

Smertestillende medicin, som for eksempel Panodil, Ibuprofen og Tramadol, vil sandsynligvis kunne hjælpe på dine smerter, så du bedre er i stand til at genoptage dine normale fysiske aktiviteter. Medicinen tager dog oftest kun en del af smerterne. 

Fysioterapi og træning

Massage, ultralyd og varme har ingen effekt på smerter og føleforstyrrelser i benene. Generel fysisk træning og træning af din ryg er vigtig for at vedligeholde din styrke i musklerne, og din evne til at bevæge dig. 

Træning kan hjælpe på rygsmerterne, men har sjældent stor effekt på smerterne i benene, hvis der er et væsentligt tryk på nerverne. 

Du vil kunne opleve en kortvarig forværring af dine smerter, efter du har trænet, men det vil være forbigående, og du behøver ikke at være bange for at skade din ryg. 

Kiropraktik, akupunktur og alternativ behandling

Der er ingen dokumentation for at hverken kiropraktik, akupunktur eller andre former for alternativ behandling skulle virke på diskusprolaps.

Hvad kan jeg selv gøre?

Vi anbefaler, at du holder dig i gang med almindelige dagligdags aktiviteter, og så vidt muligt genoptager dit vanlige arbejde. Undgå at lad dig styre af dine smerter, hvis du kan, og prøv på ikke at være bange for at lave bestemte aktiviteter. 

Oplever du en forværring af dine smerter i forbindelse med bestemte aktiviteter, kan det være nødvendigt at holde en pause med dem i en periode.

Behandling i rygklinikken

Afhængigt af dit behov, vil du blive tilbudt at deltage i et op til 8 ugers forløb i klinikken. Under hele forløbet vil der være fokus på at give dig en grundig information om din tilstand, og på hvad du selv kan gøre for at leve bedst muligt med den. 

Programmet er tilrettelagt på baggrund af et tværfagligt samarbejde, og du vil i klinikken møde flere forskellige fagpersoner, når du kommer til kontroller/besøg.

Lægen (reumatologen) har til opgave at stille diagnosen og vurdere, om du eventuelt fejler andet, der kan have betydning i forhold til dine gener fra ryggen. En helt præcis diagnose, baseret på en MR-skanning, er dog ofte ikke nødvendig, med mindre du skal opereres. 

Det er lægen, der lægger en plan for dit videre forløb og behandling, og sammen med dig tager stilling til, om du skal tale med en rygkirurg. I nogle tilfælde vil lægen konferere din sygehistorie med en rygkirurg inden dette. 

Fysioterapeuten vurderer, hvordan du fungerer fysisk, både med din ryg og generelt. Du vil blive instrueret i forskellige øvelser og i generelle principper for træning. Fysioterapeuten kan rådgive dig generelt i forhold til især fysiske aktiviteter i din dagligdag og dit arbejdsliv på kort og lang sigt. Du vil eventuelt blive henvist til videre træning i din kommune.

Sygeplejersken informerer og vejleder dig om smerter og smertestillende medicin. Hun kan rådgive dig om hensigtsmæssig håndtering af sygdom og smerter, og om de psykiske og sociale aspekter, der er i forhold til at leve med din tilstand. 

Operation for diskusprolaps

I nogle tilfælde vurderer vi, at du måske vil kunne have glæde af en operation i ryggen. Er det tilfældet, henviser vi dig til en yderligere vurdering på Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Glostrup Hospital.   Omkring 15 % af danske patienter med diskusprolaps bliver opereret. 

Hvornår kan operation komme på tale?

Hvis dine symptomer efter de 8 ugers forløb i rygklinikken (dvs. ca. 3 måneder efter at du begyndte at have gener) ikke er bedret så meget, at du er i stand til at varetage almindelige dagligdags aktiviteter og arbejde. I nogle tilfælde kan beslutningen om operation dog udmærket udskydes i yderligere 3-6 måneder afhængigt af, hvordan du har det.

Ved svær, eller pludseligt indtrædende fornemmelse af kraftesløshed eller lammelse i fødder, ben eller hofter. Du vil i dette tilfælde tilbydes en akut operation inden for få dage. Ved pludseligt svigtende kontrol over vandladning eller afføring. Du vil i dette tilfælde tilbydes en akut operation inden for få dage. I de to sidstnævnte tilfælde anbefaler vi, at du kontakter rygklinikken. 

Hjælper operation? 

Omkring 85 % af de opererede patienter oplever en klar bedring af deres smerter og føleforstyrrelser i benene, og ofte i løbet af ganske få dage. Der er til gengæld ikke bevis for, at operation hjælper på længere sigt.

Er operationen farlig?

Risiko for komplikationer ved operationen er ca. 1 %.

De hyppigste komplikationer er:

  • Skader på nerverne i ryggen
  • Blødninger efter operationen
  • Infektion i ryggen

Desuden kan der, som ved alle andre operationer, tilstøde komplikationer som lungebetændelse, og blodprop. Din risiko for dette er størst, hvis du er ældre eller lider af sygdomme i hjerte eller lunger.

Ca. 10 % af de opererede oplever en forværring af deres smerter i ryggen i lang tid efter operationen. Hos nogle bliver smerterne kroniske.

Selve operationen

Kort fortalt er formålet med operationen at fjerne diskusprolapsen og noget af det bløde indhold i diskus.

Spørgsmål

Er du i tvivl, eller har du uddybende spørgsmål til noget du har læst her, er du altid velkommen til at kontakte personalet i Klinik for Rygsygdomme. 

Inden du afsluttes i Klinik for Rygsygdomme, er det vigtigt, at du har fået:

  • Mundtlig og skriftlig information om din ryglidelse
  • Afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål om din sygdom og behandling
  • Information om, hvornår du hurtigt skal kontakte din praktiserende læge eller hospital: ved svær, eller pludseligt indtrædende fornemmelse af kraftesløshed eller lammelser i fødder, ben eller hofter og ved svigtende kontrol over vandladning eller afføring
  • Information om, hvor du skal henvende dig ved spørgsmål om behandling af din ryglidelse efter afslutning i Klinik for Rygsygdomme
  • Information om håndtering af smerter og brug af smertestillende medicin
  • Medicinliste (hvis aktuelt)
  • Aftrapningsplan (hvis aktuelt)
  • Plan for din videre træning
  • Plan for fysisk aktivitet (fritidsinteresser)
  • Afklaring i forhold til varetagelse af dit arbejde
  • Afklaring i forhold til livsstilsfaktorers betydning for din ryglidelse (motion, kost, rygning og alkohol)
Redaktør