Du skal eventuelt have taget en blodprøve
Inden undersøgelsen skal du have taget en blodprøve, hvis du har:
- diabetes
- en nyresygdom eller er opereret i nyrerne
- en hjertesygdom
- forhøjet blodtryk
- urinsyregigt.
Blodprøven skal vise, om dine nyrer kan tåle kontraststoffet. Den læge eller afdeling, der har henvist dig, skal sende dig til blodprøvetagning inden undersøgelsen, hvis det er aktuelt for dig. Blodprøven må normalt højst være 3 måneder gammel. Hvis du er indlagt, er der andre forholdsregler. Kontakt den læge eller afdeling, der har henvist dig, hvis du er i tvivl.