Botox-behandling af spasticitet som følge af hjerneblødning

Hjerneblødning (apopleksi) kan medføre spasticitet. Her kan du læse om apopleksi, Botox og selve behandlingen med Botox.

Hvad er apopleksi?

Udtrykket apopleksi dækker både over blødning og blodprop i hjernen.

Apopleksi viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen. Ved hjerneblødning vil visse områder af hjernen kunne påvirkes og/eller skades, således at spasticitet med varierende grad af smerter og funktionstab kan opstå i arm og ben i den ene side af kroppen (hemi-plegi).

De nyeste opgørelser viser, at der lever der mellem 30.000 og 40.000 personer med følger efter apopleksi i Danmark. Af disse skønnes ca. 20-25 % at have svære følger, bl.a. i form af spasticitet. Hos en mindre del af disse vurderes spasticiteten at være af en sådan type, at behandling med Botox kan være aktuel.

Hvad er Botox?

Botox (Botulinum toxin) er et stof, der dannes af bakterien clostridium botulinum. Stoffet er giftigt i større mængder og kendt for at kunne føre til den dødelige sygdom botulisme, bedre kendt som pølseforgiftning. I meget små doser kan stoffet dog bruges til at behandle muskelspasmer.

Botox hæmmer frigørelsen af visse signalstoffer mellem nerveceller og muskler, hvorved musklerne lammes. Dette resulterer i, at musklen ikke kan trække sig sammen i en periode på 3-5 måneder.

Før behandlingen

Mødested

Du møder til behandling i Skulder-, Albue- og Håndkirurgi, klinik 1, Gentofte Hospitalsvej 17, stuen.

Medicin

Fortæl altid lægen, hvis du tager anden medicin. Noget medicin kan påvirke behandlingen med Botox, og det er derfor vigtigt, at lægen tager stilling til den medicin, du tager, inden du får Botox.

Hvis du er i blodfortyndende behandling, f.eks. Marcoumar eller Marevan, vurderer lægen, om du samtidig kan blive behandlet med Botox, eller om du skal holde pause med denne behandling.

Selve behandlingen

Spasticiteten skal være fokal, det vil sige involvere en del af en arm eller hånd. Typiske eksempler er fingerfleksorer (bøjesener), albuefleksorer samt underarmsrotatorer (underarms indaddrejet muskel).

Der planlægges indstikssteder, hvor de overfladiske muskler kan identificeres anatomisk eller evt. ved supplering af ultralydsundersøgelse. Lægen sprøjter Botox ind i musklerne med en meget tynd kanyle, og du får et plaster over indstiksstederne.

Det er vigtigt, at du efter indsprøjtningen venter i klinikken i 30 minutter, inden du forlader afdelingen. Dette er for at se eventuelle reaktioner efter injektionen i form af udslæt eller lignende.

Det vil ofte være nødvendigt, at se effekten af behandlingen efter to uger. Injektionen kan gentages efter 3-4 måneder.

Behandlingen foretages i samarbejde med Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme eller egen læge.

Efter behandlingen

Transport

De muskler, der bliver behandlet, aftager i muskelstyrke og kan derved hæmme gribebevægelser i en periode.

Det er derfor vigtigt, at du planlægger, hvordan du kommer hjem efter behandlingen, selvom Botox’en først begynder at virke efter 4-6 dage. Hvis der er givet flere injektioner, kan armen virke lidt tung i starten.

Træning

Det kan være nødvendigt, at du bliver set af en ergoterapeut med henblik på træning og udstrækning af de muskler, som har fået Botox. En natskinne kan eventuelt komme på tale, afhængig af spasticitetsgraden.

Smertestillende

Der er sjældent behov for smertestillende behandling. Skulle det dog være tilfældet kan Paracetamol (f.eks. Panodil eller Pinex) 2 tabletter op til 3 gange i døgnet dække ubehag og smerter.

Kontakt straks lægen, hvis:

  • der er tegn på infektion
  • du har vejrtrækningsbesvær
  • får udslæt i området hvor injektionen er givet

Hvornår kan jeg bruge min arm eller hånd igen?

Det vil ofte være nemmere at bevæge armen eller hånden efter Botox-behandlingen, når spasticiteten reduceres. Det tager ofte en lille uge, inden Botox virker på muskulaturen.

Redaktør