Blodprop i dybe vener (Dyb venøs trombose)

En blodprop i de dybe vener kaldes også en dyb venetrombose eller DVT. Læs om, hvad DVT er, og hvordan DVT behandles.

Hvad er en DVT?

DVT er en blodprop, som sidder i de blodkar, der fører blodet tilbage til hjertet. I 90 % af tilfældene opstår DVT i benet, men den kan også forekomme i arme og i sjældne tilfælde andre steder i kroppen.

Hvorfor får man en DVT?

En veneblodprop er en forholdsvis hyppig sygdom, med ca. 10.000 nye tilfælde årligt i Danmark. I mange tilfælde kan man ikke påvise nogen udløsende faktor, men risikoen for at få en DVT øges med alderen, samt i forbindelse med:

  • Større operationer eller tilskadekomst af benet
  • Nedsat bevægelse, hvor man ikke kan gå (sengeleje eller f.eks. lange rejser)
  • Ændret hormonbalance (p-piller, østrogenbehandling og graviditet)
  • Utætte veneklapper
  • Arvelig tendens til veneblodpropper
  • Væskemangel og kræftsygdomme
  • Kraftig infektion

Hvilke symptomer giver en DVT, og hvor længe varer det?

De hyppigste gener i forbindelse med en DVT er smerter, rødme og hævelse (benet eller armen føles spændt). Smerterne og hævelsen aftager oftest i løbet af de første dage efter start af behandling, men kan i nogle tilfælde vare længere.

Er der behov for flere undersøgelser?

Hos nogle patienter vil man foretage yderligere undersøgelser for at finde en udløsende årsag til DVT (f.eks. en arvelig tilstand eller anden sygdom). Yderligere undersøgelser kan være ekstra blodprøver, røntgenundersøgelser og ultralydsskanninger. Undersøgelserne foregår klinisk og du vil få svar på dem efter aftale i Medicinske Sygdomme, klinik 1.

Hvordan behandles en DVT?

DVT behandles med AK- behandling (antikoagulationsbehandling), som er blodfortyndende medicin. De første dage vil behandlingen være en kombination af indsprøjtninger med Innohep og tablet Marevan. Behandlingen styres af Medicinske Sygdomme, klinik 1, indtil den er stabil. Alternativt anvendes tablet Xarelto.

Tablet Xarelto

Xarelto hæmmer virkningen af en blodstørkningsfaktor og kræver ingen kontrol eller opfølgning. Den tages i lav dosis 2 gange daglig i 3 uger, derefter i højere dosis 1 gang dagligt i 3-12 måneder.

Injektion Innohep

Innohep gives som en indsprøjtning under huden en gang dagligt, på samme tidspunkt hver dag. Innohep forebygger, at blodproppen bliver større, og at der ikke dannes yderligere blodpropper. Disse indsprøjtninger skal gives indtil tabletterne virker og som regel i mindst 5-7 dage. (Patientvejledning til selvinjektion af Innohep ses senere i denne patientinformation).

Tablet Marevan (AK-behandling)

Marevan hæmmer virkningen af vitamin K, og det betyder, at blodet ikke størkner så let. Størkningsevnen skal lige netop nedsættes så meget, at der ikke dannes nye blodpropper, og samtidig ikke så meget, at du risikerer at få blødninger.

Behandlingen med Mareven styres ud fra blodets INRværdi, som måles ved en blodprøve. En INR på 2 betyder, at blodet er dobbelt så lang tid om at størkne som normalt. Ved AKbehandling skal tallet normalt ligge mellem 2,0 og 3,0.

Ved starten af Marevan behandlingen bliver INR-værdien kontrolleret ofte (1-2 gange om ugen) for at finde frem til den rette dosis Marevan. Når INR-værdien er i niveau og dermed effektiv, skal du, efter aftale med lægen/sygeplejersken, stoppe med injektion Innohep.

Dosis for Marevan og næste blodprøve dato, vil altid blive aftalt med sygeplejersken i Medicinske Sygdomme, klinik 1. Vi anbefaler, at du tager Marevan hver aften i forbindelse med aftensmåltidet.

En behandling strækker sig normalt over 3-12 måneder, i enkelte tilfælde livslangt. Når behandlingen med Marevan er stabil, overgår kontrol og videre behandling til din praktiserende læge.

Alle personer i AK-behandling skal bære et AK-identitetskort, som skal vises ved kontakt til læge, tandlæge eller anden behandler.

Er der bivirkninger ved AK-behandlingen?

Behandlingen medfører let øget tendens til blødninger. Sår og rifter vil derfor kunne bløde lidt længere tid end normalt, og blå mærker vil opstå lettere. Kvinders menstruationsblødninger kan blive lidt kraftigere, men de vil ikke vare længere. Hvis der opstår usædvanlige blødninger, fx blod i urin eller afføring, større blå mærker, kraftig næseblod eller tandkødsblødning, skal man kontakte læge. INR-værdien skal kontrolleres. I meget sjældne tilfælde kan der opstå blødninger i hjernen eller bivirkninger i form af hårtab, diaré og udslet.

Har kosten betydning ved AK-behandling?

AK-behandlingen kan påvirkes, hvis du indtager meget store mængder K-vitamin. K-vitamin findes i varierende mængder i flere fødevarer, især i grønne grøntsager. Hvis man indtager meget K-vitamin, kan man få behov for mere blodfortyndende medicin for at opnå den rette effekt. Det betyder ikke, at du skal undgå K-vitamnin. For at få den bedste balance mellem størkevirkningen og den mest stabile AK-behandling er det nødvendigt, at du får lidt K-vitamin hver dag. Du skal derfor spise varieret og regelmæssigt.

Spis grønsager hver dag

Du kan roligt spise grønsager hver dag. Du skal bare være opmærksom på, at enkelte grøntsager og andre madvarer indeholder meget K-vitamin.

For at få en stabil virkning af AK-behandlingen bør du fordele de mest
K-vitaminrige fødevarer jævnt over uger. Det gælder både friske og frosne.


Der er meget K-vitamin i:

  • Spinat
  • Broccoli
  • Rosenkål
  • Grønkål

Persille, purløg og korianderblade indeholder også meget K-vitamin, men kan sagtens bruges som drys og i dressinger, da man oftest kun spiser få gram af det.

Andre mad- og drikkevarer, der har et højt indhold af K-vitamin, er:

  • Kikærter
  • Sojaolie
  • Sojaprodukter
  • Tang
  • Grøn te (du kan drikke tre krus om dagen)

Vil du gerne spise en større mængde af de K-vitaminrige grønsager og andre madvarer, så gør det i nogenlunde samme mængde hver dag, så din medicin kan justeres efter det.

Anden behandling

For at mindske hævelse og smerter, skal du anvende en kompressionsstrømpe.

Strømpen skal tages på om morgenen og tages af lige før sengetid. Korrekt brug af kompressionsstrømpen kan langt hen ad vejen forebygge langvarig hævelse af benet og nedsætte risikoen betydeligt for hud forandringer og skinnebenssår.

Vi anbefaler, at du benytter en kompressionsstrømpe i 2 år, klasse 3, knælang.

Praktiske forholdsregler ved tandbehandling og operationer

Det er vigtigt, at den behandlende tandlæge eller læge, forinden et indgreb, er orienteret om den blodfortyndende behandling.

Hvorfor er det vigtigt at behandle DVT?

En veneblodprop kan i nogle tilfælde løsrive sig og ende som en blodprop i lungerne. Det vil mærkes ved pludselig vejrtrækningsbesvær og eventuelt smerter ved vejrtrækning. Har du mistanke om en lungeblodprop, skal du straks kontakte læge.

Risikoen for lungeblodprop er størst de første dage efter veneblodproppen er dannet, og risikoen falder betydeligt, så snart du er startet i blodfortyndende behandling.

Anden medicin

Adskillige former for medicin kan øge eller nedsætte virkningen af AK- behandlingen. Har man brug for smertestillende medicin kan man bruge paracetamol. Behandling med tabletter, som indeholder acetylsalicylsyre eller gigtmedicin bør kun foregå efter aftale med den behandlende læge. Disse former for medicin kan øge blødningstendensen. Anden medicinsk-behandling, herunder behandling med håndkøbsmedicin, naturmedicin og kosttilskud bør kun begynde eller ophøre i samråd med den behandlende læge.

Alkohol

Større indtag af alkohol øger blødningstendensen. Derfor bør forbruget ikke overstige 1-2 genstande dagligt.

Rejser

Hvis du rejser til udlandet skal dukontakte behandlende læge i så god tid, at kontrollerne kan afpasses med rejsetidspunktet. Du skal have udskrevet medicin til hele opholdet. Det er også en god ide, at tage kontakt til rejse-forsikringen i god tid for at få tilsagn om, at du er dækket i tilfælde af sygdom under rejse (forhåndstilsagn).

Graviditet og amning

Marevan og Xarelto kan skade fostret. Derfor bør yngre kvinder anvende sikker prævention. I tilfælde af graviditet skal man anvende anden blodfortyndende behandling (fx lavmolekylært heparin). Tablet Marevan kan anvendes uden risiko af ammende kvinder.

Patientvejledning til selvinjektion af Innohep

Husk!

  • Opbevar sprøjterne ved stuetemperatur - dog højest ved 25 º C.
  • Injicér Innohep på samme tidspunkt hver dag.
  • Alle forfyldte Innohep engangssprøjter indeholder en luftboble, som ikke skal presses ud før injektionen. Ved at injicere luftboblen sidst - stadig med nålen liggende inde - ”renses kanylespidsen”, og det mindsker risikoen for at Innohep bliver efterladt i indstikskanalen med evt. svie eller smerte til følge. Hvis luftboblen ikke er lige ved stemplet, bankes let på engangssprøjten indtil luftboblen er kommet på plads.
  • Før du går i gang med injektionen, er det vigtigt, at du vasker dine hænder med sæbe og vand.
     

Flappen på beholderens låg bøjes helt tilbage, og sprøjten tages ud.

Fjern beskyttelseshætten over kanylen uden at bøje nålen.

Træk ikke tilbage på sprøjtens stempel og pres ikke luftboblen ud.

Billedet viser hvordan sprøjte tages ud og beskyttelseshætten fjernes

Bøj den orange sikkerhedsanordning væk fra den grå nålebeskyttelseshætte.

Fjern den grå beskyttelseshætte.

Billedet viser, hvordan man bøjer sikkerhedsordningen væk fra nålebeskyttelseshætte.

Med to fingre trækkes ud i en hudfold på maven.

Hold sprøjten med stemplet opad og stik nålen skråt (ca. 45 grader) ind i hudfolden.

Billedet viser, hvordan sprøjten skal placeres i maven.

Tryk stemplet langsomt helt i bund.

Vent nogle sekunder, så væsken kan fordele sig, inden nålen trækkes ud, og hudfolden slippes.

Billedet viser, hvordan stemplet langsomt trykkes helt i bund.

Tør evt. blod væk med en serviet.

Vælg et nyt infektionssted næste gang (gå fx hen over maven fra højre til venstre).

Prikkene viser, hvor du må stikke.

Billedet viser en række prikker på maven, som illustrerer, hvor du må stikke nålen ind.

Den orange sikkerhedsanordning bøjes tilbage mod nålen på en hård overflade.

Billedet viser, hvordan den orange sikkerhedsordning bøjes tilbage mod nålen på en hård overflade.

Pres sprøjten nedad på den hårde overflade indtil nålen er låst i den orange sikkerhedsanordning.

Billedet viser, hvordan sprøjten presses nedad på en hård overflade.

Den brugte sprøjte anbringes igen i plastbeholderen, uden beskyttelseshætten sættes på kanylen.

Billedet viser, hvordan den brugte sprøjte igen anbringes i plastbeholderen.

Plastbeholderen lukkes ved at presse det farvede låg ned, til der høres et klik. Sprøjten er nu opbevaret sikkert, og beholderen kan herefter afleveres på hospitalet eller apoteket.

Billedet viser, hvordan plastbeholderen lukkes.
Redaktør