Besvimelser

Information om at forebygge og behandle besvimelser.

Hvorfor besvimer man?

Op mod 30 % af befolkningen besvimer mindst én gang i løbet af deres liv. Det kan skyldes forskellige faktorer som f.eks.: 

  • at man stiller sig op efter at have ligget eller siddet ned
  • at man står i den samme stilling i længere tid 
  • at man opholder sig i varme og overfyldte rum 
  • smerte og angst 

Det er meget forskelligt, hvorfor man besvimer, og det kan være svært at pege på én grund.

Hvad er almindelig besvimelse?

Almindelig besvimelse er en fælles betegnelse for et kortvarigt tab af bevidsthed, der skyldes en midlertidig ubalance i en særlig del af centralnervesystemet, kaldet det autonome nervesystem. 

Man besvimer, fordi blodforsyningen til hjernen falder på grund af lavt blodtryk og/eller lav puls. Når man er besvimet, kan man have kramper og i sjældne tilfælde bide sig selv i tungen eller have ufrivillig vandladning.

Er almindelige besvimelser farlige?

Almindelige besvimelser er ikke farlige, selv om dit blodtryk kan blive meget lavt, og dit hjerte kan slå meget langsomt eller ligefrem holde pause i en periode. Det er kun et udtryk for kraftige nervereflekser, som forsvinder igen. Det er kun farligt at besvime, hvis du falder uheldigt, eller hvis du besvimer, mens du kører bil. I nogle tilfælde fraråder vi bilkørsel eller særlige fysiske aktiviteter som f.eks. bjergklatring eller dykning, fordi man er i fare for sig selv eller andre, hvis man besvimer.

Vær opmærksom på symptomer

Nogle får symptomer, som varsler, at de skal til at besvime – f. eks. svimmelhed, kvalme, svedudbrud og at det sortner for øjnene. Det kan tage få sekunder eller flere minutter, før man besvimer. Andre har ingen symptomer. Hvis man når at lægge sig ned, når symptomerne kommer, undgår man ofte at besvime. Det er vigtigt, at du lærer at genkende og reagere på eventuelle forvarsler. 

Andre typer besvimelser

En lang række sygdomme kan medføre, at man besvimer. Nogle af dem er alvorlige. I langt de fleste tilfælde vil omstændighederne omkring besvimelsen lede lægen på sporet af, om det er en almindelig besvimelse eller en anden type besvimelse. 

Hvordan bliver du undersøgt?

I de fleste tilfælde er det nok at blive undersøgt af en læge og få målt blodtryk og kardiogram (EKG). Man måler typisk blodtrykket, mens du ligger ned, og mens du står op.

Det er ikke nødvendigt, at du bliver undersøgt mere, hvis dit blodtryk og EKG’et er normalt, og hvis lægen vurderer, at der er tale om en almindelig besvimelse. Mener lægen derimod, at årsagen skal findes et andet sted, kan en eller flere af følgende undersøgelser komme på tale: 

  • Blodprøver
  • Ultralydsskanning af hjertet 
  • Vippelejetest 
  • Længerevarende optagelse af hjerterytmen 

I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at skanne hjernen (CT-, MR- eller EEG-skanning). Det kræver henvisning til en Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme.

Kan almindelige besvimelser forebygges?

Almindelige besvimelser kan i høj grad forebygges. Det bedste er at undgå de situationer, hvor du besvimer. Det kan dog være svært. Det er derfor vigtigt, at du genkender de situationer, hvor du måske besvimer, sådan at du kan tage dine forholdsregler. 

Forebyggelse

  • Drik rigeligt væske. Det er vigtigt, at du drikker mindst 2 liter vand dagligt. Det gør tendensen til at besvime mindre. Det er samtidigt vigtigt, at du holder igen med alkohol og kaffe, fordi det virker vanddrivende.
  • Spar ikke på salt i maden. Salt er med til at holde væsken i kroppen. Hos nogle øger salt blodtrykket, hvilket kan modvirke tendensen til at besvime.
  • Rejs dig langsomt op. Det en god ide at sidde 30 – 60 sekunder på sengekanten, inden du rejser dig, hvis du har tendens til, at det sortner for øjnene, du bliver svimmel eller besvimer, når du rejser dig op. Det gælder også, hvis du besvimer om natten, f.eks. når du er på vej til toilettet.
  • Brug støttestrømper. Det kan være effektivt at bruge støttestrømper fra tåspids til lyske eller støttestrømpebukser. Det gælder især, hvis du bliver svimmel og det sortner for øjnene, når du rejser dig. Strømperne skal laves efter mål. Din praktiserende læge kan fortælle dig, om du har ret til økonomisk tilskud.
  • Undgå store måltider. Det kan være en god ide at spise flere små måltider i stedet for få store måltider. Efter store måltider samler der sig meget blod i mave-tarmkanalen. Det kan gøre det sværere at holde blodtrykket oppe, når du rejser dig.
  • Få lægen til at gennemgå din medicin. Nogle typer medicin kan forværre tendensen til at besvime. Det er specielt vanddrivende medicin og medicin, som sænker blodtrykket, der kan forværre situationen. Du kan måske få ændret medicinen eller helt undvære den.

Kan almindelige besvimelser behandles?

Ud over de forebyggende tiltag, er der en række øvelser, du kan bruge, når du mærker, at du skal til at besvime eller er i en situation, hvor du er i risiko for at besvime:

  • Det mest effektive er at lægge dig fladt ned med benene oppe, f.eks. på en stol.
  • Du kan også sætte dig på hug, gerne med hovedet nedad. Husk at rejse dig forsigtigt igen.

Hvis du mærker en besvimelse nærme sig, kan du sætte en fod op på en stoleryg og spænde i benmusklerne, armmusklerne og mavemusklerne.

  • Kan du komme ned at sidde, så læg det ene ben over det andet og spænd benmuskler og mavemuskler. Du kan også læne kroppen forover.
  • Kan du ikke komme til at ligge eller sidde, kan du krydse ben og arme, som vist på billedet, samtidig med at du spænder benmuskler, armmuskler og mavemuskler så meget du kan.

Medicinsk behandling

Hvis forebyggelse og fysiske øvelser ikke er nok, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling. Du får medicin, som øger indholdet af salt og vand i kroppen. Bivirkninger kan give hævede fødder, ben eller hele kroppen og forhøjet blodtryk.

Pacemaker 

Hvis en test viser, at hjertet holder pause eller slår meget langsomt, når du besvimer, kan det i nogle tilfælde hjælpe med en pacemaker. Pacemakeren sørger for, at hjerterytmen er normal. Men den kan ikke forhindre blodtrykket i at falde. En pacemaker kan derfor ikke altid forhindre, at du besvimer. Der er dog i øjeblikket nye typer pacemakere under afprøvning, som hurtigere kan ”opdage”, når en besvimelse er undervejs. Disse nye typer kan måske vise sig mere effektive.

Redaktør