BCG-vaccination (Calmette)

En BCG-vaccination forebygger tuberkulose.

Kort om BCG-vaccination

BCG-vaccination er en vaccination, der beskytter mod tuberkulose. Selvom du er vaccineret, kan du godt blive syg af tuberkulose.

Vaccinationen foregår på Lungesygdomme, klinik 2, Gentofte Hospitalsvej 3, stuen.

Før vaccinationen

Du skal være rask

Vi skal kende dit evt. vaccinationsprogram

Vaccinationen

Du får vaccinationen som en insprøjtning på ydersiden af din venstre overarm.

Efter vaccinationen

Først efter 4 - 6 uger kommer der en lille rød reaktion, der hvor du blev stukket.

Det røde mærke kan udvikle sig til en lille byld. Ofte går der selv hul på bylden, hvorefter der kan flyde lidt pus fra såret i kortere eller længere tid.

Forholdsregler efter vaccinationen

Mens der kommer pus fra såret, må du ikke dække såret med en lukket forbinding. I stedet kan du dække det med gaze, som du hæfter let i hjørnerne med plaster.

Du må vaske dig med sæbe og bade, som du plejer. Hvis såret væsker, bør du undgå at bade i svømmehallen og lignende steder.

Hvis din reaktion på vaccinationen gør dig urolig, er du velkommen til at kontakte os.

Redaktør