Arbejdsliv og kroniske smerter

Kort om arbejdsliv og kroniske smerter

Der findes forskellige muligheder og støtte på arbejdsmarkedet for patienter med kroniske smerter. Din arbejdsmæssige fremtid og afklaring af din arbejdsevne kan både handle om tilpasninger i dit eksisterende job eller nye veje til arbejdsmarkedet.

Sygdom og arbejdsmarkedet

Muligheder for støtte og vejledning på arbejdsmarkedet

Der findes en række forskellige muligheder for at få hjælp og støtte til at fastholde dit job eller din tilknytning til arbejdsmarkedet, når du lever med kroniske smerter. Jobcenteret i den kommune, du bor i, kan vejlede og rådgive dig og står også for de fleste muligheder for tilskud og støtte.

Hvis du har flere sygedage grundet dine kroniske smerter, kan du fx sammen med din arbejdsgiver søge kommunen om en §56-aftale. Aftalen giver din arbejdsgiver dagpenge fra kommunen fra din første sygedag. På den måde har din arbejdsgiver færre udgifter, når du er væk på grund af smerter.
Du og din arbejdsgiver kan også søge hjælp til indretning af arbejdspladsen, hjælpemidler til arbejdet og personlig assistance, hvis det er nødvendigt for, at du kan vende tilbage til dit arbejde.

Du skal være opmærksom på, at der også kan være mulighed for økonomisk støtte til dig eller din arbejdsgiver, hvis du har en pensionsordning. Du skal kontakte dit eget pensionsselskab.

Sygemelding

Hvis du har brug for en sygemelding, kan du få den hos din egen læge. Du kan enten få en hel sygemelding eller en delvis sygemelding for en bestemt periode. Din læge kan også rådgive dig og din arbejdsgiver om, hvilke opgaver du kan varetage.

Afklaring af arbejdsevne

Når du har kroniske smerter, skal du eventuelt gennem et forløb, som afklarer dit helbred og din arbejdsevne. Forløbet tilbydes til:

patienter, som er sygemeldte med længerevarende sygdom
patienter, som står uden arbejde.

Forløbet skal hjælpe dig tilbage eller ind på arbejdsmarkedet ved at afklare, hvad der skal til, for at det kan lykkes. Jobcenteret tilrettelægger et forløb med afklaring af din arbejdsevne og tilbyder desuden forskellige former for støtte, fx tilbud om mindfulness, mestringskurser og motion.

Helbredsmæssig afklaring

Ved vurderingen af dit helbred indsamler kommunen relevante oplysninger fra fx speciallæger, hospitalsafdelinger og din egen læge. Kommunen vurderer, om du har været i relevant behandling for din tilstand, og om der er udsigt til bedring. Oftest vil kommunen vente, til din tilstand er stabil, før de sætter afklaringen i gang.

Praktisk afklaring

Det er kommunens jobcenter, der har ansvaret for at afklare din arbejdsevne. Jobcentrets forløb afdækker, om du kan blive raskmeldt til ordinær beskæftigelse, eller om du har behov for en længerevarende støtte. Et praktisk afklaringsforløb indeholder typisk virksomhedspraktik, mentorordninger eller lignende.

Afgørelsen og rehabiliteringsteamet

Hvis afklaringen viser, at du har en varigt nedsat arbejdsevne og har brug for fleksjob, førtidspension eller at skifte til et andet fag, skal et rehabiliteringsteam afklare dit videre forløb.
Din sagsbehandler indhenter alle relevante informationer og udarbejder en rehabiliteringsplan sammen med dig. Planen fremlægges og diskuteres på et møde med det kommunale rehabiliteringsteam, der består af 4-5 personer fra beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet, samt en sundhedskoordinator, som er en læge fra regionen. Du og din sagsbehandler deltager også på mødet. Efter mødet modtager du teamets indstilling.

Eksempler på støtteordninger

Hvis afklaringen viser, at du har en varig nedsat arbejdsevne, er der forskellige støtteordninger, som kan komme på tale. Nogle eksempler:

Fleksjob

Et fleksjob er en ansættelse, hvor dine arbejdsopgaver og arbejdstid bliver tilpasset dine arbejdsevner. Din løn bliver suppleret med et tilskud fra kommunen. Der findes ikke en fast grænse for, hvor mange timer man skal arbejde for at være i fleksjob. Hvis du skal arbejde under 10 timer om ugen, er der dog et krav om, at der skal være sandsynlighed for, at du med tiden kan arbejde mere.

Hvis dit fleksjob er hos den arbejdsgiver, du er ansat hos i forvejen, skal I kunne dokumentere, hvad I allerede har forsøgt for at fastholde dig på almindelig ansættelse.

Førtidspension

Hvis jobcentret vurderer, at det ikke er en mulighed for dig at være på arbejdsmarkedet, kan du få tilkendt en førtidspension.

Revalidering

Hvis det vurderes, at du har behov for at skifte til et andet fag for at komme på arbejdsmarkedet, findes der forskellige muligheder. Det kaldes revalidering. Du kan eventuelt få tilbudt kortere kurser, praktikforløb eller en egentlig ny uddannelse.
Den offentlige økonomiske støtte til uddannelsen afhænger af din konkrete situation. Vær opmærksom på at undersøge, om du derudover er berettiget til økonomisk støtte fx gennem din forsikring eller en arbejdsskadeerstatning.

Generelt om samarbejdet med jobcenter og kommune

Når du skal holde møder med kommunen, kan der være meget at holde styr på. Her er nogle gode råd til dit samarbejde med kommunen:

Du kan tage en bisidder med til møder i kommunen. En bisidder kan hjælpe dig med at stille relevante spørgsmål. De kan også hjælpe dig med at huske, hvad der blev talt om.
Bed om at få afgørelser og afslag skriftligt.
Du kan klage over afgørelser. Fx hvis du ikke længere får tildelt en ydelse, eller du får afslag på at holde ferie. Når du får en skriftlig afgørelse, vil der stå en vejledning og en frist for klager.
Du kan altid bede om aktindsigt. Det kan være relevant, hvis du gerne vil vide, hvilke oplysninger kommunen har i din sag. Du kan også gøre det, hvis du får brug for, at andre kan læse dine sagsakter.

Her kan du få hjælp

Hvis du har brug for en bisidder eller anden juridisk rådgivning, foreslår vi:

Få mere viden

Du kan få viden hos Cabi på www.cabiweb.dk.
Cabi opdaterer love, regler og støtteordninger for mennesker med nedsat arbejdsevne. Søg fx på ’handicapkompenserende ordninger’.