Åndedræts- og kropsbevidsthedskursus

Velkommen til åndedræts- og kropsbevidsthedskursus. Kurset omfatter 3 kursusgange á 2 timers undervisning, der inkluderer både teori og praktiske øvelser.

Formålet med kurset er:

  • At gøre dig mere bevidst om åndedrættets betydning for din smertetilstand
  • At gøre dig ”dus” med dit åndedræt
  • At lære dig specifikke teknikker til at trække vejret hensigtsmæssigt og træne bevidst afspænding
  • At give dig større kropsbevidsthed - dvs. evne til at registrere og mærke kropslige fornemmelser
Et foto af lokale med madrasser og puder, som bruges i forbindelse med kurset.
Faciliteter til fokus, ro og afspænding.

1. Kursusgang: Åndedrættet

Man siger: Et menneske kan klare sig i 3 uger uden mad, i 3 dage uden vand, men kun i 3 min. uden ilt! Hjertet kan ikke slå, hvis du ikke trækker vejret. Alle kropsfunktioner er afhængige af åndedrættet, dvs. af den ilt der sendes rundt i kroppen via vejrtrækningen. Jo bedre cellerne iltes i vores krop, desto bedre forhold har alle kroppens funktioner.

Ved at fokusere på og arbejde med vejrtrækningen, kan du stimulere kroppen til at blive sundere, gladere, mindre stresset, få mere overskud og energi samt øge koncentrationen. Faktisk kan en god vejrtrækning også hjælpe på fordøjelsen, en dårlig ryg og give en bedre nattesøvn.

Åndedrættet er tæt forbundet med nervesystemet. Det betyder, at du med vejrtrækningen kan påvirke, hvordan kroppen har det. Når du trækker vejret roligt gennem næsen, aktiveres det parasympatiske nervesystem, som er med til at få kroppen til at slappe af. Modsat kan din vejrtrækning, hvis du er presset, aktivere det sympatiske nervesystem, også kaldet ”kamp- eller flugtsystemet”, som groft sagt er det, der udskiller stresshormoner.

Smerte opfattes af kroppen som stress, og når noget gør ondt, vil kroppen derfor slå over i ”kamp- eller flugtsystemet”; musklerne bliver spændte og vejrtrækningen overfladisk, og det vil alt andet lige forstærke smerten. Derimod vil et dybt og roligt åndedræt give kroppen ro, og det kan have en smertelindrende effekt.

Den gennemsnitlige vejrtrækningsfrekvens er 20.000 dagligt. Det svarer til ca. 12 vejrtrækninger pr. minut. Jo mere stresset du er, jo flere gange trækker du vejret. Ideelt set skal antallet helst ligge omkring 6-8. Lungerne kan ses som 2 beholdere, hvori udvekslingen af ilt og kuldioxid foregår. Ilt er cellernes vigtigste næringsstof. Kuldioxid er 2 et affaldsstof fra cellernes stofskifte og udskilles i lungerne til udåndingsluften.

Åndedrættets motor kaldes mellemgulvet, og er vores vigtigste åndedrætsmuskel. Mellemgulvet er kuppelformet og sidder under lungerne i brysthulen. Det er hæftet/”klistret” sammen med lunger, hjerte, andre indre organer, tarme og de dybe muskler i både ryg, mave og bækkenbund. Mellemgulvet sørger for, at der pumpes luft ind og ud af lungerne. Det fungerer ganske enkelt som et stempel, der bevæger sig ned og op for hver eneste vejrtrækning. Jo mere åndedrætsmusklen aktiveres og bevæges, desto mere luft er du i stand til at trække ind og ud af kroppen.

2. Kursusgang: Stillingssansen, midtlinje og grounding

Sanserne fortæller hjernen om, hvilken stilling kroppens led er i lige nu. Det er både din synssans og sansecellerne i kroppens led og muskler (den proprioceptive sans), der er med til at afbalancere og koordinere vores bevægelser. Bevægelse og opmærksomhed er med til at vække og stimulere sanserne. Jo mere vi påvirker sanserne, des mere nuancerede meldinger sender de tilbage til hjernen. Kroppen har en evne til at genoprette sin egen balance. Det er den proprioceptive sans, der siger til, når noget er blevet ”for meget”. Vi begynder at strække os, ændre stilling så kroppen aflastes etc.

Ved langvarige smerter og heraf evt. kompensatoriske bevægelsesmønstre, påvirkes vores sanser ”negativt” – vi bliver dårligere til at mærke, hvad der er godt for kroppen. Grounding vil sige at have/opnå jordforbindelse. For at være solidt grounded er det nødvendigt med en velfungerende balanceevne. Vores balanceevne styres via en avanceret kommunikationsproces mellem muskler og nervesystem, og derfor hænger vores balance og fornemmelse af grounding uadskilleligt sammen.

3. Kursusgang

3.a. Kropsbevidsthed og muskulære spændingsmønstre

Kropsbevidsthed er evnen til at registrere din krops spændingstilstand, samt evnen til at mærke og sanse din fysiske krop såvel som din psykiske tilstand. Det at have kroniske eller vedvarende smerter kan medføre, at du kan få et andet forhold til din krop, end du plejer at have. Du vil typisk blive meget opmærksom på det eller de områder, der er smertefulde, mens resten af din krop får mindre opmærksomhed. Det kan være uheldigt, da smerteoplevelsen ofte bliver endnu større på den måde. Ved at få en bedre kontakt med hele kroppen, vil du kunne tolke de signaler, kroppen giver, og bruge dem i din håndtering af smerterne, så det kan hjælpe til at reducere smerteoplevelsen.

Vi sanser og mærker alle sammen vores krop forskelligt. Samme tryk på en arm opfattes f.eks. typisk meget forskelligt fra person til person. Du kan derfor ikke sammenligne din kropsbevidsthed med andres, men må i stedet fokusere på at udvikle din egen. Mennesker med kroniske smerter har ofte meget spændt muskulatur. Efter noget tid med smerter og måske usikkerhed på om smerterne forsvinder igen, begynder du ofte at tage dig til de smertefulde områder og oplever at muskler, hud mv. er stramt og ømt, hvis det berøres. Efterhånden bliver denne tilstand en naturlig del af din kropsopfattelse, og evnen til at registrere om musklerne er spændte eller ej bliver mindre.


3.b. Muskelspændinger og smerter

Muskelspændinger hæmmer blodgennemstrømningen (dvs. ny ilt til muskler og led), så musklen kommer til at mangle ilt, og der ophobes affaldsstoffer. Det opleves som stivhed, spændthed eller smerter. Har du vedvarende smerter, kommer du let til at spænde og kompensere ved at bruge musklerne forkert. Spændte muskler bliver oftere kortere med tiden, hvilket betyder, at holdning og bevægelse forandres. Da de fleste af vores aktiviteter foregår foran kroppen, kan der være en tendens til, at særligt de forreste muskler forkortes, hvis de ikke dagligt strækkes igennem.

Det kan sættes i gang i en ond cirkel, hvor muskulære spændinger giver øget smerteoplevelse. Smerten medfører, at man spænder endnu mere, og efterhånden får man svært ved at finde hvile. Der er det selvfølgeligt vigtigt at få brudt den onde cirkel og få ændret sit bevægemønster eller -vaner, så musklerne kan få ny energi og komme af med affaldsstofferne.

Redaktør