​​

Influenza

​Influenza er en virussygdom, hvor de klassiske symptomer er pludselig høj feber, hove​​dpine, muskelømhed, tør hoste og ondt i halsen.​

​​Få gode råd fra 1813-lægen Claus:​

  • ​​​De fleste tilfælde forløber uden komplikationer, og bedring kommer som regel efter fire til fem dage. Influenzaen er normalt overstået efter syv til otte dage. 
  • Det er normalt, at man kan føle sig svækket efter et influenzaforløb. 
  • Man bør være særligt opmærksom, når børn under fem år, ældre over 65 år samt mennesker med kronisk sygdom har influenza. 
  • Hvis du er i tvivl om diagnosen, eller hvis der er andre symptomer end de nævnte, bør du kontakte en læge.
  • Influenza skyldes virus og kan ikke behandles med antibiotika. Hvis der kommer komplikationer f.eks. en lungebetændelse med bakterier, kan denne behandles med antibiotika.

Hvad kan j​eg selv gøre?

Hvis dine eneste symptomer er feber, hovedpine, muskelømhed, tør hoste og ondt i halsen, behøver du ikke nødvendigvis kontakte en læge med det samme. Du kan se tiden an.

  • ​Tag febernedsættende medicin f.eks. paracetamol, der sælges under forskellige navne.
  • Sørg for at få rigelig med væske. Under sygdom har kroppen brug for mere end normalt.
  • Hvil dig, men sørg for at holde dig lidt i gang. 
  • Følg din sygdom ved at måle din kropstemperatur med termometer i endetarmen, én gang i døgnet.

Kontak​​t Akuttelefonen

  • ​Hvis der sker en forværring på fjerde til femte dag med temperaturstigning og eksempelvis luftvejssymptomer med øget hoste, slimproblemer og åndenød. Det kan være tegn på en begyndende lungebetændelse. 
  • Hvis du har mistanke om influenza:
    • ​Hos et barn, der er yngre end fem år 
    • Hos personer over 65 år 
    • Hos en person, der lider af en kronisk sygdom.
Kontakt egen læge ved sygdom på hverdage mellem kl. 08.00-16.00. Ring 1813 på hverdage mellem kl. 16.00-08.00 og i weekender.​

​Ri​​ng 1-1-2 nu

  • ​Hvis personens bevidsthed er påvirket.
  • Ved tiltagende og svær hovedpine.
  • Ved begyndende smerter i nakke med nakkestivhed, vejtrækningsbesvær eller brystsmerter ved hoste.​



Redaktør