Behandling eller service – sådan klager du

Hvis du hos oplever noget hos den praktiserende læge, speciallæge eller på hospitalet, som du gerne vil klage over, er her en vejledning.

Indsend din klage til hospitalsdirektionen

Hvis du vælger at indsende din klage til hospitalsdirektionen, kan du vælge om du vil sende klagen med almindelig post eller digitalt via borger.dk:

Indsend via almindelig post:
Direktionen på Herlev og Gentofte Hospital
Gentofte Hospital
Kildegårdsvej 28
Opgang 65, 1. sal 

2900 Hellerup

Indsend digitalt via borger.dk:

Skriv sikkert til Herlev og Gentofte Hospitals direktion med Digital Post via borger.dk (login med NemID).


Klag til en uvildig instans

Hvad kan du klage over?

I forbindelse med dit forløb i sundhedsvæsenet har du mulighed for at klage over følgende:

  • service hos praktiserende læge, speciallæge eller hospital
  • sundhedsfaglig behandling hos praktiserende læge, speciallæge eller på hospital
  • en konkret sundhedspersons faglighed

Du kan klage over den sundhedsfaglige undersøgelse eller behandling, som du har modtaget hos din praktiserende læge eller speciallæge eller på hospitalet. Du kan klage over f.eks.

  • undersøgelser
  • diagnoser
  • sygdomsbehandling
  • pleje
  • genoptræning

Sådan klager du

Du er velkommen til at henvende dig direkte til ledelsen på afdelingen, hvor du har modtaget eller modtager behandling. Du er også velkommen til at klage til hospitalsdirektionen, hvis du ønsker at klage over den sundhedsfaglige behandling. Her vil din klage blive læst, og du vil få svar direkte fra hospitalet.

Hvis du i stedet ønsker at klage til en uafhængig og neutral instans over den sundhedsfaglige behandling, skal du sende den til Styrelsen for Patientklager. 

Se hvordan du klager på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside

Klage over service hos praktiserende læge eller speciallæge

Vil du klage over dårlig service, fx omgangstonen, de fysiske rammer eller ventetid, er der forskellige klagemuligheder alt efter, om du har oplevet det hos en praktiserende læge, speciallæge eller på et hospital.

Klage over dårlig service hos praktiserende læge eller speciallæge skal ske til den region, hvor sundhedspersonen har sin praksis. Det vil sige til Region Hovedstaden. Du skal klage senest seks uger efter at det, du gerne vil klage over, er sket.

Klag over service hos praktiserende læge eller speciallæge 

Husk at gemme formularen på din computer, så du har en kopi.

Du kan vælge at indsende klagen digitalt:


Send skemaet sikkert til os via borger.dk (login med NemID)


Du kan også sende klagen med almindelig post til:

Region Hovedstaden
Center for Sundhed
Sundhedsjura
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

Få hjælp til at formulere en klage

Hvis du har brug for hjælp til at formulere en klage eller er i tvivl om, hvor du skal klage til, er du velkommen til at kontakte en patientvejleder. Det er netop et af patientvejlederens særlige arbejdsområder.

Se oversigt over regionens patientvejledere

Klagefrist

Vær opmærksom på, at klager over undersøgelse, behandling eller konkrete sundhedspersoner skal være indsendt senest to år efter, du første gang fik eller burde have fået mistanke om svigt i behandlingen. Klagen skal dog senest være indsendt fem år efter, at behandlingen fandt sted. Afgørelser kan ikke ankes.

Vi skal lære af fejl

Det sker desværre nogle gange, at patienter bliver udsat for en unødvendig risiko eller direkte skade på grund af brist eller mangler i sikkerheden. Som patient eller pårørende kan du hjælpe os med at forebygge, at fejl gentages, ved at fortælle os det, du har oplevet.

Læs her hvordan du kan rapportere om fejl, så vi kan lære af dem

Redaktør