Pakkeforløb og maksimale ventetider ved kræft

Langt de fleste undersøgelser og behandlinger af kræft foregår i dag som såkaldte pakkeforløb. Læs mere om kræftpakkeforløb og maksimale ventetider her.

Kræftpakker

Langt de fleste former for kræft undersøges og behandles i et såkaldt pakkeforløb. Det betyder, at du får et fast tilrettelagt og koordineret undersøgelses- og behandlingsprogram med klar information undervejs.

Det er også hensigten med pakkeforløb, at undersøgelse og behandling skal ske hurtigere, end ved normale undersøgelses- og behandlingsforløb. I alle pakkeforløb er der derfor faglige anvisninger af, hvor lang ventetiden til en given undersøgelse og behandling bør være.

Se Sundhedsstyrelsens oversigt over pakkeforløb for forskellige former for kræft

Hvis du kommer i et pakkeforløb, får du desuden tilknyttet en særlig lægelig kontaktperson, der kaldes for en patientansvarlig læge.

Din patientansvarlige læge har ansvaret for at koordinere og at være tovholder for dit samlede behandlingsforløb. Det er også din patientansvarlige læge, du altid kan henvende dig til, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Læs mere om en patientansvarlige læge her

Maksimale ventetider

Der er særlige regler for ventetid, hvis der er mistanke om, at du har kræft eller allerede har fået konstateret kræft. Det betyder, at du har ret til at blive undersøgt eller behandlet inden for fastsatte maksimale ventetider. Ventetidsfristerne afhænger af, hvor i forløbet du er.

Indimellem afviges tidsfristerne på grund af sygdommens karakter. Det gælder  hudkræft, som ikke er modermærkekræft, og kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation.

Fx har du ret til at blive behandlet inden for 14 dage fra den dag, hvor du har givet dit samtykke til behandlingen på hospitalet. Behandlingen skal dog finde sted inden for 28 dage fra den dag, hvor hospitalet har modtaget din henvisning til behandlingen.

Du kan læse mere om dine ventetidsrettigheder her

Du kan læse mere om dine ventetidsrettigheder her

Læs mere her

http://sum.dk/Aktuelt/Publikationer/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2016/Maksimale-ventetider-hj-kraeft-nov-2016/Pjece-om-maksimale-ventetider-nov-2016.ashx

Læs mere om den patientansvarlige læge her

Redaktør