10 millioner til Gentofte-læge

Læge Jacob Pontoppidan Thyssen fra Hud- og allergiafdelingen har modtaget 10 millioner kr. af Lundbeckfonden til et forskningsprojekt han over de næste 5 år skal gennemføre på Gentofte Hospital.
Se Villabyernes omtale her.


Lundbecks pressemeddelelse:

 

Tør hud fører måske til astma og høfeber

Måske udvikler vi astma i lungerne og allergi i slimhinder og hud, fordi noget er trængt igennem huden helt andre steder på kroppen. Det vil allergiforsker og Lundbeckfond Fellow Jacob Pontoppidan Thyssen undersøge i et femårigt forskningsprojekt ved Hud- og allergiafdelingen på Gentofte Hospital.

Forskningsprojektet har en helt ny tilgang til at løse en klassisk gåde i lægevidenskaben: Nemlig hvorfor mange af os udvikler eksem, høfeber og allergisk astma.

Man ved, at sygdommene skyldes, at immunforsvaret overreagerer på helt naturlige stoffer fra dyr, planter og andet, vi omgiver os med. Men det har længe været et åbent spørgsmål, hvorfor immunforsvaret begynder at overreagere. Altså hvorfor vi bliver astmatikere og allergikere.

»Jeg har mistanke om, at forklaringen kan ligge i en særlig barriere, som vi alle har i huden. Hudbarrieren sikrer normalt, at stoffer i omgivelserne ikke kommer i kontakt med immunforsvaret. Men de seneste års forskning har vist, at hvis et særligt stof, filaggrin, mangler i huden, så har man en øget risiko for at få astma, høfeber og eksem, siger seniorforsker og læge Jacob Pontoppidan Thyssen fra Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital

Skyldes allergi en svag hudbarriere?

Jacob Pontoppidan Thyssen tror derfor, at vi får disse sygdomme, fordi hudbarrieren, som skal beskytte os mod stoffer i omgivelserne, er for svag. For eksempel fordi den mangler filaggrin.

Hvis hudbarrieren er svag kan stoffer fra vore omgivelser få lov til at trænge ind i kroppen. Når stofferne har passeret hudens barriere bliver de mødt af immunforsvaret, som ’lærer’ at de er farlige. Den besked bliver fordelt til andre steder af kroppen, ikke kun huden. Alt i alt betyder det, at vi resten af vores liv hoster, harker og hiver efter vejret, når vi udsættes for stofferne i for eksempel næse og lunger. Selv om stofferne oprindeligt kom ind via huden.

Denne hypotese kan forklare hvorfor folk, som på grund af genetiske ændringer producerer defekt filaggrin i huden, nemmere får allergi og astma. Men Jacob Pontoppidan Thyssen mener, den måske også kan være med til at forklare, hvorfor mennesker, som har normalt filaggrin i huden, risikerer at udvikle astma og allergi.

For eksempel er det kendt, at man risikerer at udvikle eksem ved at udsætte huden for kulde, sæbe, vand eller stoffer, som uld, der irriterer. Påvirkninger, som også kan give folk tør hud.

»Jeg tror at den slags irritation og påvirkning af huden kan nedsætte mængden af filaggrin i hudens barriere. I mine kommende forskningsprojekter vil jeg undersøge, om det kan være rigtigt. Hvis det viser sig at være tilfældet, så er filaggrin måske nøglen til at forstå alle disse sygdomme,«siger Jacob Pontoppidan Thyssen.

Undersøgelserne stopper dog ikke her. Forskeren vil med dyreforsøg og statistisk behandling af oplysninger om danskerne afdække, hvilke andre gener, der er involveret i at give patienter tør hud. Og om det at have tør hud i sig selv øger risikoen for astma og høfeber. Endelig skal forskningsprojektet afdække, om det er muligt at beskytte sig mod astma og allergi ved at bruge fed creme. Fed creme er allerede kendt for at kunne beskytte mod udbrud af eksem.

 

Redaktør