Lars Juhl Petersen stopper som vicedirektør

Lars Juhl Petersen stopper som vicedirektør med udgangen af februar og tiltræder 1. marts stillingen som centerdirektør i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet.
​​Efter fem år siger Lars Juhl Petersen farvel til Gentofte Hospital og rykker mod nye udfordringer. Han har takket ja til stillingen som centerdirektør for HovedOrtoCentret på Rigshospitalet og forlader dermed sit job som vicedirektør for Gentofte Hospital, som han tiltrådte den 1. januar 2010.
​”Det har været utroligt givende for mig at være del af Gentofte Hospitals positive udvikling og mange succeshistorier. Hospitalet er maksimalt rustet til den nuværende fusion med Herlev, og jeg er overbevist om, at det samlede Herlev-Gentofte Hospital står stærkt i den fortsatte udvikling,” siger ​Lars ​​Juhl Petersen.

Direktør for det fusionerede Herlev-Gentofte Hospital Klaus Lunding, som tiltrådte 1. januar, har delt de første ugers fusionsarbejde med vicedirektør Lars Juhl Petersen.

”I den korte tid, jeg har arbejdet sammen med Lars Juhl Petersen om strategien for det nye Herlev-Gentofte Hospital, har jeg lært ham at kende som en meget kompetent leder. HovedOrtoCentret får en virkelig dygtig centerdirektør,” siger Klaus Lunding. 

Der bliver holdt afskedsreception for Lars Juhl Petersen den 27. februar.

Redaktør