Gentofte-professor ny forskningschef i Hjerteforeningen

Professor og overlæge Gunnar H. Gislason fra Hjertemedicinsk afdeling bliver fra 1. november 2014 Hjerteforeningens nye forskningschef ved siden af sin funktion her på Gentofte Hospital.

Gunnar H. Gislason skal være ansvarlig for Hjerteforeningens forskningsstrategi og bl.a. etablere en selvstændig forskningsafdeling med ansættelse af postdocs og ph.d’ere.

 

- Det er en spændende udfordring, og jeg er rigtig glad for, at Gentofte Hospital bakker mig op. Jeg er sikker på, at vi får stor glæde af samarbejdet med Hjerteforeningen, og at det kommer til at give synergi og yderligere booste vores forskning, siger Gunnar H. Gislason.

 

I Hjerteforeningen ser man også frem til det kommende samarbejde:

 

- Gunnar H. Gislason er blandt de førende eksperter inden for forebyggende og registerbaseret forskning. Han vil kunne styrke vores arbejde i Hjerteforeningen med rådgivning og formidling til både hjertepatienter og til hele den danske befolkning om forebyggelse og behandling af hjertekarsygdomme, ligesom han vil være et stort aktiv i forbindelse med fondsansøgninger og publikationer. Jeg vil derfor være meget glad for og stolt over at kunne byde Gunnar H. Gislason velkommen i Hjerteforeningen, siger Hjerteforeningens adm. direktør Kim Høgh.

 

Læs mere på Hjerteforeningens hjemmeside her >>

Redaktør