Gentofte-læge får forskerpris i USA

Carolina Malta Hansen, læge ved Gentofte Hospital og Ph.d.-studerende, blev belønnet med Young Investagor Award, da hjertelæger fra hele verden var samlet til American Heart Association’s kongres i Chicago midt i november.



Den unge forsker-pris består af et diplom og 500 USD. Og de penge kan man altid bruge, når man – som Carolina Malta Hansen – arbejder på en post doc i USA, hvor hun i et år opholder sig på Duke University i North Carolina.

- Det var en fin anerkendelse at få. Hvis ikke det er den største hjertekongres i verden, er det tæt på, siger Carolina Malta Hansen, der forsker i hjertestop uden for hospital og på kongressen fik ti minutter til at fortælle forsamlingen om sit arbejde.

 

Førstehjælp nytter

 

Med fokus på muligheden for at overleve et hjertestop ”uden for hospital” studerer hun, om forskellige initiativer har øget livreddende førstehjælp og brug af en hjertestarter , før en ambulance når frem. Svaret er ”ja”. På 4 år er der 25% flere der får livreddende førstehjælp ved lægfolk, og 25% der får stød af en hjertestarter påsat før ambulancen ankommer. Samtidigt er der er 35% flere der overlever med god hjernefunktion. Det resultat er hun nået frem til ved at nærlæse og sammenligne data i amerikanske registre, der svarer til Dansk Hjertestop Register, og det var netop de studier, der udløste prisen.

-Man har tre gange større chance for at overleve et hjertestop, hvis man får stød af en hjertestarter ved lægmand, før ambulancen ankommer. Det forudsætter naturligvis, at der er lægfolk tilstede, som kan betjene den. Og der er 1,5 gang større chance for at overleve, hvis der er lægfolk, der kan give hjertemassage og kunstigt åndedræt, mens man venter på ambulancen, fortæller Carolina Malta Hansen.

 

Skal bruges i udkantsområder

 

De tal er interessante og understøtter en række initiativer, der skal forstærke førstehjælpen i områder og egne med relativ lang afstand til nærmeste ambulance.

I USA har man begrebet ”first responders”. Det er brandmænd og politi, som er uddannet til at håndtere et hjertestop, før ambulancepersonalet når frem. I Holland og Sverige har man registre, som lægfolk kan tilmelde sig som førstehjælpere. Herhjemme opererer vi endnu systematisk ikke med first responders, men ideen afprøves i et samarbejde mellem Trygfonden og Hjerteforeningen i Nordjylland.

-Det kan være det ikke er nødvendigt at implementere ideen i en by som København, hvor ambulancen som regel er fremme på fem minutter. Men det giver god mening i udkantsområder som Fanø eller Nordjylland, hvor eksempelvis de ansatte i hjemmeplejen kan være first responders – og altså være de folk, man ringer til, mens man venter på ambulancen. Det kræver selvfølgelig, at man afprøver det for at se, om det rent faktisk redder flere liv i Danmark – ligesom det har været tilfældet i de områder i USA, jeg har undersøgt, siger Carolina Malta Hansen.

Hun blev i øvrigt mor for 5 måneder siden og har derfor haft barsel. Men genoptager arbejdet med sin Ph.d. fra 1. december, og hun forventer at være færdig til sommer, hvor hun også returnerer til Danmark.

Redaktør