Gentofte-læge får 10 millioner til at forske i svær astma hos børn

En pris på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden skal hjælpe læge og ph.d. Klaus Bønnelykke fra Dansk BørneAstma Center, COPSAC, til at forske i genetiske årsager til svær børneastma. Forskerne håber også at finde miljøpåvirkninger, som kan forklare, hvorfor nogle børn med bestemte gener udvikler svær astma, mens andre med samme gener ikke gør.

Astma er ikke bare astma. Sandsynligvis består sygdommen af mange undergrupper af sygdomme, og først når lægerne kender forskellene, kan de behandle svært syge astmabørn effektivt. Det er en af flere årsager til, at Lundbeckfonden har tildelt læge og ph.d. Klaus Bønnelykke fra Dansk BørneAstma Center, COPSAC, et fellowship og 10 millioner kroner.

Pengene skal gå til at skabe en forskergruppe, der ud over Bønnelykke skal rumme tre andre forskere. Gruppen får til huse på Gentofte Hospital som en del af COPSAC, Dansk BørneAstma Center. En central del af projektet bliver at undersøge svært syge astmabørns gener.

”Idéen er at samle de meget syge astmabørn fra hele landet til at deltage i projektet, fordi vi meget gerne vil blive klogere på, hvordan deres gener bliver reguleret. Vi håber dermed at finde undergrupper af sygdommen. Det kan måske føre til, at vi finder ud af, at nogle af børnene skal have forskellig medicin eller helt andre medicintyper, fordi de reagerer anderledes,” siger Klaus Bønnelykke.

Projektet skal derfor dels undersøge børnenes gener for at finde undergrupper og dels finde frem til påvirkninger, som udløser sygdommen hos nogle af børnene. Forskerne vil samle de mest syge børn og indsamle oplysninger om deres gener allerede ved fødslen. Det lader sig gøre, fordi Danmark opbevarer blod fra fostre og nyfødte og giver forskerne lov til at bruge det.

 

 

Miljøfaktorer kan måske give astma senere i livet

 

”Vi bliver født med en følsomhed over for astma i generne, men det er ikke det hele. Miljøfaktorer spiller også ind. Nogle børn bliver syge, mens andre holder sig raske, selv om de har de samme astmagener,” siger Klaus Bønnelykke, der tidligere har været med til at vise, at kejsersnit øger risikoen for astma senere i livet.

”Vi vil blandt andet se på faktorer som, at moderen var syg med astma under graviditeten, lige som vi vil undersøge, om moderens ernæring under graviditeten spiller en rolle. Vi ser på, om fiskeolie eller høje koncentrationer af D-vitamin sænker risikoen,” siger Klaus Bønnelykke.

Projektet tager udgangspunkt i 6-18-årige svært syge astmabørn og vil både bruge blodprøver, som blev taget, da børnene blev født samt i skolealderen, efter at de er blevet syge. På den måde kan forskerne sammenligne, hvordan børnenes gener blev reguleret den gang og i dag. Med andre ord kan forskerne ud fra blodprøverne se, hvad der skete med børnenes gener allerede i fostertilstanden, selv om de først bliver en del af projektet, når de starter i skole.

Læs om omtalen i Villabyerne d.​ 28. januar her.


Redaktør