Stor bevilling til bedre håndtering af bivirkninger ved immunterapi

​​Med 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden starter professor Inge Marie Svane, Herlev og Gentofte hospital, et nyt projekt, der skal bedre behandling af bivirkninger ved immunterapi.

Vent...

Hvert år behandles flere tusind danske kræftpatienter med immunterapi. Behandlingen kan føre til langtidsoverlevelse, men op til halvdelen af patienterne oplever alvorlige immun-relaterede bivirkninger, immuntox, til behandlingen.

 

Med en ny bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden indleder professor Inge Marie Svane nu et projekt, der har til formål at forbedre behandlingen af netop immuntox - til gavn for både patienter og sundhedsvæsen.

 

- I projektet vil vi både afdække de bagvedliggende mekanismer for immuntox og behandlingen af dem, samt afprøve mere optimale metoder til håndtering af bivirkningerne, siger Inge Marie Svane. De 10 millioner kr. er en afgørende understøttelse af mine forskningsaktiviteter indenfor immun-bivirkninger og T-celleterapi, og jeg glæder mig til at kunne påbegynde arbejdet, siger Inge Marie Svane, leder af CCIT-DK på Herlev og Gentofte Hospital.

 

Der er tale om en såkaldt Clinical Distinguished Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

 

Nationalt Center for Cancer Immun Terapi (CCIT-DK), Afdeling for Kræftbehandling, er et forskningscenter, der har til formål at bygge bro mellem basal og klinisk forskning indenfor cancer-immunterapi. 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor