Robotjubilæum på Herlev og Gentofte Hospital

I over 10 år har Afd. for Urinvejssygdomme gennemført robotassisterede operationer for mange typer kræft, også for blærekræft (cystektomi). I denne uge rundede afdelingen 600 operationer af netop den type, hvor robotten har været med på holdet som et skattet instrument.

Vent...

Og det er der god grund til at markere, siger kirurg og overlæge, Gitte Wrist Lam, der har været med fra begyndelsen.

- Vi har på Herlev været pionerer når det gælder robotassisterede cystektomier både herhjemme og internationalt set, og jeg er ikke i tvivl om, at robotten er et godt redskab, som kommer patienterne til gavn når vi laver denne type operationer, siger hun.


Ny markering cystektomi.jpg

Foto: Fra venstre mod højre operationssygeplejerske Kathrine Noer, overlæge Gitte Lam, overlæge Michael Vangedal, operationssygeplejerske Charlotte Holck Larsen 


Metoden blev afdelingens standard tilbage i 2009, og giver både mindre blødning og hurtigere mobilisering af patienten end ved en almindelig åben operation, ligesom det giver ergonomiske fordele for kirurgen, der udfører operationen.


- Vi er den afdeling herhjemme, der har udført flest, og at vi parallelt har haft mulighed for at arbejde med alt det, der foregår omkring selve operationen. Det har bl.a. udmøntet sig i accelerede forløb med øget fokus på patientinddragelse i for eksempel mobilisering og fødeindtagelse i det postoperative forløb, siger Gitte Wrist Lam.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor