Ny forskning åbner for skræddersyede brystkræftscreeninger

I fremtiden bliver det nemmere at vurdere risikoen for, om den enkelte kvinde vil få brystkræft. Det er perspektivet på en ny undersøgelse, der netop er offentliggjort i tidsskrifterne Nature og Nature Genetics. Undersøgelsen er baseret på verdens største kræftstudie, og Klinisk Biokekemisk Afdeling og Brystkirurgisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital har bidraget. 

Hvad påvirker risikoen for at få brystkræft hos den enkelte kvinde? Den viden er nu på plads, da verdens hidtil største kræftstudie har samlet data om en stor mængde almindelige arvelige faktorer, der har betydning for kræftrisiko. Forskningen er netop offentliggjort i tidsskrifterne Nature og Nature Genetics, og Klinisk Biokemisk Afdeling og Brystkirurgisk Afdeling fra Herlev og Gentofte Hospital har bidraget.

- Fremover kan det blive muligt at skræddersy de tilbud, kvinder får om brystscanninger og forhåbentlig nedsætte dødeligheden yderligere, fortæller Stig Bojesen, der er overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital samt professor ved Københavns Universitet.

 - Forskningsresultaterne betyder nemlig, at man via en DNA-test, familiens brystkræft-historie og kvindens livsstil ret præcist kan sige, hvor stor risikoen er for at udvikle kræft. Netop derfor er det muligt at skræddersy screeninger for brystkræft, fortsætter han.

I samarbejde med en række andre lande har Klinisk Biokemisk Afdeling samlet så megen viden om almindelige arvelige faktorer relateret til brystkræft, at målingen af risiko er præcis nok til at bruge praktisk.

 

Data fra 200.000 kvinder

Brystkræft er en af de mest hyppige kræftformer i Danmark. 1 ud af 8 danske kvinder får på et tidspunkt i livet konstateret brystkræft. Alle kvinder mellem 50 og 69 får derfor i dag tilbudt screening af brystet for kræft hvert andet år

- Screeningerne fungerer godt og sænker dødeligheden, men der er nok også nogle ulemper i form af falsk positive og overdiagnostik, som man formentlig vil kunne reducere ved at lave individuelle screeningstilbud, mener Stig Bojesen.

Almindelige arvelige faktorer betyder meget lidt for risiko for kræft, hvis de står enkeltvist. Derfor er forskerne gået sammen i det såkaldte OncoArray konsortium for at indsamle arvemateriale og data på i alt 450.000 personer.  Hos hver person har de kortlagt en halv million steder i arvematerialet, som forbindes med risiko for kræft i bryst, tyktarm og endetarm, lunge, æggestok og prostata.

- For hver sygdom har man nu viden om et stort antal almindelige steder i arvematerialet, der er med til at afgøre, hvor stor eller lille risiko hver enkelt person har for at udvikle en bestemt type kræft, forklarer Stig Bojesen, som selv beskæftiger sig hovedsageligt med kræft.

- Eftersom her er tale om arvelige faktorer, kan vi ikke ændre på dem. Men vi kan fx vurdere, hvor stor en risiko en kvinde har for at udvikle brystkræft, og hvornår i livet, hun har risiko. Dermed kan vi skræddersy et screeningsprogram, som måske kan betyde, at vi kan fange kræften på et tidligere stadie, eller omvendt først begynde med screeningen på et senere tidspunkt. Og det er faktisk ikke sværere end at tage en blodprøve, fortsætter han.

En ændring af screeningsproceduren for brystkræft ligger stadig et stykke ude i fremtiden og skal afprøves grundigt, inden det bliver aktuelt. Stig Bojesen håber, at resultaterne kan kombineres med andre risici for brystkræft som fx alder, familiehistorie, livsstil og billedanalyser af brystvæv, så risikoen kan beregnes endnu mere præcist.

Ud over at være professor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet og overlæge på Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital har Stig Bojesen også ledet den del af arbejdet i OncoArray konsortiet, der blev udført i København.


Læs artiklen i Nature

Læs artiklen i Nature Genetics

Redaktør