Ny bog skal hjælpe patienter i medicinsk kræftbehandling

Det er Afdeling for Kræftbehandling på Herlev og Gentofte Hospital, der står bag bogen, som handler om generelle bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling.

Vent...

En bogudgivelse er nok ikke det man forbinder med Afdeling for Kræftbehandling, men ikke desto mindre er det hvad afdelingen her på hospitalet står bag.

 

Bogen er et opslagsværk på 60 sider og handler om generelle bivirkninger ved medicinsk kræftbehandling. Bogen skal gøre patienter og pårørende mere fortrolige med håndteringen af bivirkninger, samtidig med at den skal ruste dem til at være aktive deltagere i deres eget forløb.

 

- Bogen er en fantastisk samling af viden og erfaringer om de konsekvenser, som medicinsk kræftbehandling har for patienterne – og den har været savnet.

Vi er stolte over, at det er lykkedes dygtige medarbejdere, ledere og patienter at arbejde sammen om så stort et projekt og bringe det i mål, siger ledende oversygeplejerske Puk Vad Vestergaard og ledende overlæge Lisa Sengeløv.

 

Det er afdelingssygeplejerske Inge Holm Jensen og kommunikationsrådgiver Charlotte Hald, der står bag bogen, som er blevet til i et samarbejde med afdelingens læger, ledere og Rådgivende Brugerpanel af patienter.

 

- Det er vigtigt, at man under et kræftforløb er bevidst om sine bivirkninger, og hvad man kan gøre ved dem. Bogen giver patienter og pårørende viden om, hvordan bivirkninger kan påvirke kroppen på mange måder. Den beskriver de generelle bivirkninger, som hovedparten af patienterne kan risikere at løbe ind i – hvorimod de mere specielle bivirkninger er beskrevet i patientinformationen om den enkelte behandling, siger afdelingssygeplejerske Inge Holm Jensen.

 

Foto: Charlotte Hald (tv) og afdelingssygplejerske Inge Holm Jensen med de nye bøger

Afdelingens Rådgivende Brugerpanel har gjort en stor indsats og har bidraget til både form og indhold, siger kommunikationsrådgiver Charlotte Hald

 

- Ved hjælp af hverdagssprog, visuelle elementer og konkrete henvisninger har vi ønsket at skrive en let tilgængelig bog, som kan bidrage til tryghed og sammenhæng i patientforløbet hvad angår generelle bivirkninger, forklarer hun.

 

Bogen udleveres til alle patienter i afdelingen, der modtager medicinsk kræftbehandling – og kan bruges indtil et år, efter at behandlingen er afsluttet.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor