Gentofte-læge får 10 millioner til at forske i svær astma hos børn
En pris på 10 millioner kroner fra Lundbeckfonden skal hjælpe læge og ph.d. Klaus Bønnelykke fra Dansk BørneAstma Center, COPSAC, til at forske i genetiske årsager til svær børneastma. Forskerne håber også at finde miljøpåvirkninger, som kan forklare, hvorfor nogle børn med bestemte gener udvikler svær astma, mens andre med samme gener ikke gør.