Et velfungerende immunforsvar hos spædbørn er ikke kun vigtigt for at bekæmpe infektioner. Det kan også fortælle noget om risikoen for at udvikle astma og måske andre sygdomme senere i livet.
Årsagen er, at et dårligt fungerende immunforsvar reagerer forkert på en trussel. For eksempel kan immunforsvaret reagere, som om kroppen er udsat for en bakteriel infektion, hvor det i virkeligheden er en virus, der er på spil. Det vil betyde, at immunforsvaret ikke formår at fjerne truslen og forbliver i en inflammatorisk alarmtilstand. Det er denne tilstand som kan gøre, at kroppen senere udvikler immunbetingede sygdomme som f.eks. astma.
I det nye studie undersøgte forskerne babyers immunrespons via blodprøver. Reaktionen blev sammenholdt med børnenes udvikling af kortvarig eller vedblivende astma i 6-års alderen, og resultatet bekræftede forskernes teori: Immunforsvaret var dårligt reguleret hos de børn, der udviklede astma, og forskerne kunne endda skelne mellem kort- og langvarig astma i immunforsvarets reaktion ved 18 måneders alderen
Hør forskerne præsentere studiet (teksten fortsætter under videoen)
Den metode, som forskerne brugte, kan muligvis også bruges til at forudsige risikoen for udvikling af en lang række andre livsstilssygdomme, som kommer senere i livet, f.eks. diabetes og inflammatorisk tarmsygdom. Den viden vil på sigt kunne bruges til udvikling af tidlig forebyggelse.
Professor Susanne Brix Pedersen, DTU Bioengineerin, som sammen med sin forskningsgruppe stod for udførelsen af de laboratorie-baserede analyser på immuncellerne, siger:
- Vores resultater viser, at børn ikke får kort- og langvarig astma af samme årsager, men af forskellige bagvedliggende mekanismer. Disse mekanismer er i spil tidligt i livet, inden barnet udviser symptomer på astma. Fordi kohortestudiets set up er så unikt, har vi mulighed for at se tilbage i den tidlige graviditet, og undersøge, hvilke faktorer, der kan være vigtige for udviklingen af det forstyrrede immunrespons. Den viden vil forhåbentlig på sigt kunne føre til forebyggelse af astma hos børn.
Studiet peger på, at op mod 50 – 60 pct. af alle menneskers immunforsvar lejlighedsvist reagerer forkert på en trussel, og det er netop her, professor Hans Bisgaard, leder af COPSAC, ser vidtrækkende perspektiver af studiet:
- Det er fascinerende, at den forstyrrelse i immunforsvaret, vi ser relateret til astma, også kan vedrøre andre kroniske inflammatoriske sygdomme. Vi ser en konstant stigning i kroniske inflammatoriske sygdomme, som f.eks. diabetes, inflammatorisk tarmsygdom og gigt, og jeg tror, at de har en fælles oprindelse. Så det vil være vigtigt ikke kun at se vores fund i forhold til astma, men også i forhold til andre sygdomme.
Fakta:
- Teorien bag studiet var, at man ved at kortlægge immunforsvarets reaktioner hos spædbørn ville kunne forudsige udviklingen af sygdomme senere i livet. For at teste teorien fulgte forskere fra COPSAC (COpenhagen Prospective Studies of Asthma in Childhood) 700 børn fra graviditetsstart til børnene var var seks år. I samarbejde med forskere fra DTU Bioengineering kortlagde de børnenes funktionelle immunrespons ved 18-måneders alderen i 541 af disse børn, hvor blodprøver var mulige, og sammenlignede resultatet med sygdomsbilledet ved 6-års alderen.
- Studiet er lavet i et samarbejde mellem COPSAC og DTU Bioengineering og er et kohorte-studie publiceret i det anerkendte tidskrift Science Translational Medicine.
- COPSAC - Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood - er en klinisk translationel forskningsenhed der har til formål at udvikle evidensbaserede forebyggelsesstrategier for astma og relaterede sygdomme. COPSAC er grundlagt og ledes af professor Hans Bisgaard.
- DTU Bioengineering, eller Institut for bioteknologi og biomedicin, er et institut på DTU. Instituttet adresserer vigtige samfundsmæssige videnskabelige udfordringer inden for bioteknologi, fødevareteknologi og sundhed igennem grundforskning og anvendt forskning. Et centralt fokus er teknologiske og biologiske midler til at opdage nye bioaktive molekyler, proteiner / enzymer eller biologiske (mikroorganismer eller mikrobiomer) til biomedicinske eller bioteknologiske formål.